Skolebestyrelsen er en del af den enkelte folkeskoles overordnede ledelse. Skolebestyrelsen sætter rammer for skolens virke på en lang række områder der påvirker eleverne i deres hverdag. Rammerne udformes som principper der er pejlemærker for skolens udvikling og skolens daglige arbejde.
Skolebestyrelsen er en del af det lokale demokrati og derfor er valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen en vigtig opgave. Skolen medarbejdere og elever har brug for en aktiv og engageret skolebestyrelse som i samarbejde kan være med til at udvikle skolen både på kort og lang sigt og som dialog- og sparringspartner for skolen. Derfor er valget til skolebestyrelsen ikke kun en opgave for skolebestyrelsens forældrevalgte, men en opgave som alle skolens parter skal løfte sammen.
Det er ikke tilfældigt at Folketinget har vedtaget at der skal være et flertal af forældre i skolebestyrelsen. Meningen med dette er at forældrene kan bidrage til folkeskolens hverdag med relevant input, der kan styrke den fælles opgave: at give eleverne den bedst mulige faglige og sociale udvikling gennem hele skoleforløbet.
Med nedenstående vejledning vil jeres skolebestyrelse blive guidet gennem forløbet omkring valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen, med forslag, idéer og praktiske hjælpemidler til at planlægge og gennemføre forløbet.
Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen (BEK nr. 114 af 26/01/2010) læs hele valgbekendtgørelsen
Ministeriet for Børn og Undervisnings liste over skolebestyrelsesvalgets tidsfrister for 2012: Liste
Valgets tidsfrister
Skole og Forældre har udarbejdet en liste over de vigtigste datoer, tidsfrister og handlinger for skolebestyrelsens varetagelse af valget i 2012: Skole og Forældres liste
Gratis folder om skolebestyrelsesvalg
Informationsfolder om skolebestyrelsesvalget, som kan uddeles til alle forældre på skolen. Folderen "Hvem skal styre jeres skole?" er gratis, dog betales der for porto samt et ekspeditionsgebyr.
Læs hele folderen: Hvem skal styre jeres skole?
Udover på dansk er folderen udgivet på: engelsk, arabisk, tyrkisk, somalisk samt urdu.
Folderen kan bestilles på telefon 3326 1721 og e-mail post@skole-foraeldre.dk
Planlægning af skolebestyrelsesvalget
I denne oversigt præsenteres de vigtigste begreber i forbindelse med skolebestyrelsesvalget: Valgets begreber
Her er forslag til, hvordan I som skolebestyrelse får en god start på valgkampagnen på skolen. Start med en drøftelse af valgets målsætning og få dermed sat fokus på de vigtigste opgaver i forbindelse med valget: Planlægning af valget
En beskrivelse af valget: Sådan foregår valget
Materialer til skolebestyrelsen om skolebestyrelsesvalg
I afsnittet med praktiske hjælpemidler finder du forslag til: valglogo, valgplakater, illustrationer, invitationer til forældre og kontaktforældre og præsentation af kandidater: Praktiske hjælpemidler
Hvorfor skal jeg blive skolebestyrelsesmedlem?
I en række interviews svarer Undervisningsministeren og en række kendte og ukendte skolebestyrelsesmedlemmer på, hvorfor det er vigtigt at gå ind i skolenbestyrelsen.
Læs Skole og Forældres opgørelse af valget til skolebestyrelsen i foråret 2010