Bliv personligt medlem for 20 kroner

Bliv personligt medlem for 20 kroner

Du hjælper med at gøre folkeskolen bedre for vores børn og får magasinet Skolebørn i postkassen.

Vil du hjælpe med at gøre folkeskolen stærkere - både nationalt og i din egen kommune? Vil du have magasinet Skolebørn på tryk fire gange om året i postkassen?

Bliv medlem for 20 kroner om måneden - betalingen foregår én gang om året med 240 kroner via Mobilepay. Medlemskabet er personligt og målrettet alle, der mener, at det er vigtigt at styrke folkeskolen.

Som medlem kan du også få Håndbog for skoleforældre til halv pris - 100 kroner.

Meld dig ind - Klik her

 

Hvorfor medlem?
Du hjælper med at gøre folkeskolen bedre for vores børn.

Skole og Forældre arbejder for en folkeskole med høj kvalitet, der styrker fællesskabet i skolen og i hele samfundet. En skole, hvor medarbejdere, elever og forældre samarbejder om at danne og uddanne børn, så de bliver dygtige, livsduelige og aktive medborgere i et samfund med frihed og demokrati.

Vi arbejder for en mangfoldig, lokal og demokratisk forankret folkeskole og sætter børnenes interesser i centrum for alt vores arbejde.

En folkeskole i en god kvalitet kommer ikke af sig selv. Den kommer kun, hvis nogle borgere står sammen og aktivt arbejder for og vil bruge ressourcer på at få folkeskolen højere op på dagsordenen hos politikere og beslutningstagere – både nationalt og lokalt.
Når du bliver medlem giver du et beløb til Skole og Forældre. Vi bruger pengene til at gøre folkeskolen stærkere.

Baggrunden for det nye personlige medlemskab er blandt andet, at vi som folkeskoleforældre kan blive bedre til at stoppe discountinklusion, skolelukninger, megaklasser og dårlig skoletrivsel, hvis vi får bedre muligheder for at bidrage til en stærkere folkeskole og samtidig bedre organiserede.

Medlemskabet er et personligt støttemedlemskab, der giver adgang til at at deltage på Skole og Forældres årlige landsmøde, dog uden stemmeret og uden mulighed for at stille op som kandidat til hovedbestyrelse eller formandskab.

Det personlige medlemskab er et supplement til medlemskabet for skolebestyrelser.

Hvorfor Skole og Forældre?
Skole og Forældre er Danmarks landsdækkende forening for forældre til børn i folkeskolen.

Skole og Forældre:

  • taler forældrene og deres børns sag i offentligheden og relevante beslutningsfora
  • støtter skolebestyrelserne i at varetage deres rolle og opgaver
  • styrker forældrene i at støtte deres barns og alle børns udvikling i folkeskolen

Skole og forældre driver:

  • Forældrerådgivningen - gratis og uvildig rådgivning til alle forældre, der oplever vanskeligheder i forbindelse med deres barns skolegang
  • Rådgivning til de forældrevalgte i skolebestyrelsen
  • Kurser til skolebestyrelser og forældre
  • Lobbyvirksomhed for en stærkere folkeskole
  • Presseindsats i nationale og lokale medier
  • Magasinet Skolebørn med inspiration til forældre
  • Projekter med fokus på fx mobning, trivsel og udsatte familier

Senest opdateret den

15. september 2023

af

sp

Læs også

15.03.24
Skole og Forældre Aalborg generalforsamling
Vedtægter, arbejdsprogrammer og referater for generalforsamling, Skole og Forældre Aalborg
26.02.24
Kontakt Skole og Forældre, Aalborg
Kontaktinformation til Skole og Forældres lokalafdeling i Aalborg