Dette er et forsøg på at skabe en skole, der er en helhed i forhold til børns dannelse i hverdagen. Det er ønsket om at skabe en ny form for undervisning, hvor målet er at udvikle elevernes faglige, kulturelle, sociale og kulturelle kompetencer.

Samtidig skal helhedsskolen tage udgangspunkt i, at eleverne har forskellige evner og derfor skal undervises forskelligt. Derfor skal de praktiske og musiske fag have samme prioritet som de boglige fag i planlægningen af undervisningen.

Kritikken af tankerne om helhedsskolen har gået på, at helhedsskolen blot er en opbevaring af eleverne, mens forældrene er på arbejde, og at man fratager børnene friheden til at lege frit. ”Verdens længste eftersidning”, har nogen kaldt helhedsskolen. Men ifølge fortalerne er det hensigten at skabe et trygt og sikkert miljø for børnene, hvor leg og læring smelter sammen.

Fortalerne argumenterer for, at helheden skal skabes i børnenes møde med lærere, pædagoger, kammerater og indholdet i undervisningen. I dette møde er det vigtigt, at det enkelte barn føler sig værdsat og får gode oplevelser og oplever et fællesskab, der rækker ud over selve situationen.

Den store udfordring for de involverede lærere og pædagoger er at skabe en fælles forståelse af sammenhængen mellem leg og læring.

Mange af tankerne bag helhedsskolen er blevet realiseret med folkeskolereformen i 2014: Den længere skoledag, som også indeholder understøttende undervisning samt lektiehjælp og fordybelse, den højere grad af integration af pædagogerne i skolen, samt kravet om daglig motion og bevægelse.