Konflikter mellem skole og hjem

Konflikter mellem skole og hjem

Retningslinjer for, hvordan forældre og skolen kan tale sammen, hvis der er konflikter om barnets skolegang m.v..

Gennem et ti år langt samarbejde er det naturligt, at der kan opstå konflikter mellem skole og hjem. Forældre kan for eksempel være bekymrede for, at deres barn ikke lærer nok eller ikke bliver set af læreren, og læreren kan opleve, at hans eller hendes tiltag ikke bliver bakket op, eller at forældrene ikke har realistiske forventninger til, hvor meget en enkelt elev kan fylde.

Som skolebestyrelse kan man eksempelvis registrere dette ved, at forældre kommer med deres frustrationer eller bekymringer. Skolebestyrelsen kan ikke gå ind i enkeltsager, men kan sørge for, at principperne for skole-hjem-samarbejdet dækker potentielle konflikter (hvem skal man tale med om hvad i sådan en situation), ligesom I kan tage denne svære type samtale op som emne til diskussion i skolebestyrelsen.

Den norske forsker i skole-hjem-samarbejde Thomas Nordahl har opstillet et række punkter, som er gode at følge, hvis der opstår modsætninger mellem forældre og skolen.

Punkterne er:

  • Skolen skal lytte til forældrene. Uanset hvad kritikken handler om, er udgangspunktet, at skolens leder og personale lytter, når de får en henvendelse.
  • Skolen bør ikke tage kritikken personligt. Bekymrede forældre kan komme til at udtrykke sig, som om ‘alt’ er galt med skolen. Den professionelle part – læreren, pædagogen eller lederen – bør stræbe efter at se bag om dette for at få øje på, hvad kritikken er udtryk for.
  • Begge parter skal fokusere på fremtiden. De kan være enige om, at det skal gå eleven godt fremover, hvorimod det kan være svært at blive enige om, hvad der er sket i fortiden. Det største ansvar ligger hos den professionelle part, som må forsøge at være konstruktiv og så vidt muligt droppe modargumenter og forklaringer, da forsvar blot optrapper konflikten.
  • Skolens ledelse bør undgå magtstrategier, som at give forældrene skyldfølelse (‘det er rigtig hårdt for mig at have denne klasse’), forskønnelse (‘jamen, vi oplever, at hun har det fint herhenne’), konfrontation (‘Magnus har en meget negativ indflydelse på klassen’) eller kollegialitet (‘jeg har som leder fuld tillid til klasselæreren, det må I tage med ham’

Forældre, der ønsker rådgivning i konfliktsituationer kan henvende sig til Skole og Forældres Forældrerådgivning.

Senest opdateret den

24. august 2015

af

sp

Læs også

22.06.21
N
Online opslagsbog
22.06.21
Netværk For Specialundervisning
Netværk For Specialundervisning (NFS) er et internt netværk i Skole og Forældre