Folkeskolen er bedre end sit rygte

Folkeskolen er bedre end sit rygte

Mette With Hagensen blev genvalgt som formand for Skole og Forældre. Hun opfordrer til at fortælle de gode historier om folkeskolen.

Skole og Forældres formand gennem fire år, Mette With Hagensen, blev genvalgt for to år på Skole og Forældres landsmøde i Nyborg lørdag.
På landsmødet blev vinderen af DM i skoleudvikling kåret, hvor 75 udviklingsprojekter konkurrerede om titlen.

- Det er meget livsbekræftende at se på så mange udviklingsprojekter i folkeskolen. Jeg vil gerne bruge noget af min tid de næste to år på at fortælle de gode historier om folkeskolen. Folkeskolen er bedre end sit rygte, siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.

Knap 200 delegerede på Skole og Forældres landsmøde vedtog også et arbejdsprogram for 2017 og valgte medlemmer til Skole og Forældes hovedbestyrelse.
Arbejdsprogrammet indeholder blandt andet et fokus på at forbedre trivsel og læring for udskolingselever.

- Vi ved fra vores undersøgelser, at forældre i udskolingen er de mest utilfredse. Jeg ser frem til, sammen med skolens andre parter, at se på, hvad der skal til for at forældre i udskolingen bliver mere tilfredse. Det er et åbenlyst indsatsområde og det handler om, at de store elever skal bevare motivationen og lysten til at lære, siger Skole og Forældres formand.

Læs mere om DM i skoleudvikling

Udgivet den

19. november 2016

af

sp

Læs også

02.04.24
Flere henvendelser om vold og overgreb end forventet
En gennemgang af samtlige henvendelser til Forældrerådgivningen i årene 2020-2024 viser, at der er flere henvendelser om vold og seksuelle krænkelser...
20.03.24
Ny aftale: Mere indflydelse til skolebestyrelserne
I den nye aftale, der er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, om...