Rasmus Edelberg ny formand for Skole og Forældre

Rasmus Edelberg ny formand for Skole og Forældre

Rasmus Edelberg blev valgt som ny formand for Skole og Forældre på foreningens landsmøde lørdag i Nyborg. De delegerede vedtog også et arbejdsprogram for foreningen i 2019, der blandt andet har fokus på at give alle børn i folkeskolen lige uddannelsesmuligheder.

Godt 200 forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer deltog fredag og lørdag i Skole og Forældres landsmøde på Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter.

De delegerede valgte med et stort flertal den hidtidige næstformand, Rasmus Edelberg, som ny formand. Landsmødet vedtog også et arbejdsprogram for 2019, hvor der blandt andet er fokus på at give alle børn lige muligheder i folkeskolen.

- Jeg er taknemmelig, stolt og ydmyg. Nu skal vi til at føre det arbejdsprogram ud i livet, som landsmødet lige har vedtaget. Et af mine fokuspunkter bliver blandt andet antallet af børn i klasserne. Mange forældre til børn i folkeskolen synes, at mere end 25 elever i en klasse er for mange. Det er jeg enig i, og det handler om økonomi og kvalitet i hverdagen, siger Skole og Forældres nye landsformand, Rasmus Edelberg.

Landsmødet sagde samtidig farvel til Mette With Hagensen, der har været landsformand de sidste seks år.

- Jeg vil gerne takke Mette With Hagensen for en kæmpe indsats. Mit mål er at føre Mettes arbejde videre og sikre, at folkeskolens forældre fortsat får indflydelse på folkeskolens udvikling og er synlige i debatten om folkeskolen, både lokalt og nationalt, siger Rasmus Edelberg.

På landsmødet blev Lagoniskolen kåret som vinder af DM i skoleudvikling med et projekt, der indeholder bevægelse, mindfulness og også udvikler elevernes karakterstyrker.

Læs mere om DM i skoleudvikling

Yderligere kommentarer: Rasmus Edelberg, landsformand, Skole og Forældre, mobil: 23 27 05 38

Udgivet den

24. november 2018

af

sp

Læs også

02.04.24
Flere henvendelser om vold og overgreb end forventet
En gennemgang af samtlige henvendelser til Forældrerådgivningen i årene 2020-2024 viser, at der er flere henvendelser om vold og seksuelle krænkelser...
20.03.24
Ny aftale: Mere indflydelse til skolebestyrelserne
I den nye aftale, der er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, om...