Skolens forældre overser mulighed for indflydelse

Skolens forældre overser mulighed for indflydelse

Skolebestyrelser har reel indflydelse, men mangler interesse fra forældrene.

77 procent af landets skolebestyrelsesmedlemmer oplever at have reel indflydelse på skolens udvikling, men kun tre procent af forældrene kom til valgmødet, da der skulle vælges skolebestyrelser sidste gang for fire år i siden.
En ny kampagne fra Skole og Forældre skal gøre forældrene opmærksomme på den indflydelse, de kan få på folkeskolen.

De forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer har en reel indflydelse på deres børns skole. Det viser en stor undersøgelse foretaget af Skole og Forældre i samarbejde med en gruppe forskere på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Otte ud af ti skolebestyrelsesmedlemmer mener imidlertid, at forældrene på skolen kun viser lidt interesse for skolebestyrelsens arbejde. Samtidig har der ved tidligere skolebestyrelsesvalg været svært at få forældrene til at stille op eller bare stemme til skolebestyrelsesvalget.

Postkort til alle folkeskoleelever
I denne uge får alle landets 600.000 folkeskoleelever et postkort med hjem i tasken. Med en fotokonkurrence skal forældrene gøres opmærksomme på den indflydelse, de kan få ved at stille op eller stemme til det kommende skolebestyrelsesvalg i foråret.
Skole og Forældres magasin Skolebørns onlineudgave bliver desuden sendt ud til alle forældre via skolernes Forældreintra. Her kan forældrene læse mere om, hvad man kan få ud af at engagere sig i skolebestyrelsen. De kan også læse, at både Christine Antorini og Bertel Haarder mener, at forældrene skal være med til at bestemme retningen for skolens udvikling.

Reform øger forældrenes interesse
Netop i år er der specielt god grund til at stille op til skolebestyrelsesvalget, fordi folkeskolereformen er en unik mulighed for at få mere indflydelse på skolens udvikling og Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen, oplever, at reformen har øget interessen for valget og skolebestyrelsens rolle.

- Når jeg nævner reformen for forældrene, er der flere og flere, som siger, at de gerne vil være med i arbejdet, fordi der faktisk er reel mulighed for præge sit barns skole, siger hun.

Læs mere om undersøgelsen m.v. i magasinet Skolebørn på www.valg14.dk
Artikler og tal kan frit bruges med tydelig kildehenvisning.

Yderligere kommentarer hos Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen, tlf.: 31 71 63 78

Udgivet den

28. februar 2014

af

Læs også

20.03.24
Ny aftale: Mere indflydelse til skolebestyrelserne
I den nye aftale, der er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, om...
Omsorgsplaner i folkeskolen
12.03.24
I hver klasse sidder der to børn uden venner
Ny venskabsundersøgelse, lavet af Skole og Forældres magasin Skolebørn, viser, at der sidder to børn i hver klasse, der ikke har nogen venner i...