Økonomikonsulent til Skole og Forældre

Økonomikonsulent til Skole og Forældre

Driftssikker og samarbejdende økonomikonsulent søges til 30-timers stilling.

Landsforeningen Skole og Forældre søger en driftssikker og samarbejdende økonomikonsulent, der kan tage ansvar for foreningens økonomiske anliggender. Stillingen er normeret til 30 timer om ugen.

Du indgår i Skole og Forældres sekretariat, og du skal synes, det er sjovt og spændende at arbejde for en forening med et godt formål i et mindre sekretariat med 10-12 medarbejdere.

Vi søger en medarbejder der:

  • Kan arbejde selvstændigt, men som også er god til, og har lyst til, at samarbejde om nogle af opgaverne
  • Kan planlægge sine opgaver og holde deadlines
  • Er struktureret og har sans for detaljer, ikke mindst når det gælder økonomien
  • Har blik for, hvordan opgaverne kan optimeres og gøres smartere
  • Kommer med godt humør og vil bidrage til det sociale samvær
  • Har veneration og forståelse for foreningsarbejde og evt. også erfaring fra dette område

Opgaver:

  • Udarbejdelse af budgetter, budgetopfølgninger og regnskaber
  • Fakturering og bogføring i Navision (Business Central)
  • Projektregnskaber og -administration ift. fonde og finanslovsbidrag
  • Personaleadministration, fx tidsregistrering, refusioner, ferieregnskab og lønudbetaling (Dataløn)
  • Likviditetsstyring og opfølgning på depot
  • Udbetaling af honorarer og transportgodtgørelser
  • Bidrage til medlemsadministration i Microsoft CRM
  • Bidrage til administration af vores IT-løsninger og evt. være kontaktperson til vores IT-supportfirma
  • Bidrage til betjening af telefoner og hovedmail og øvrig support i vores lille administrationsafdeling
  • Bidrage til forenings- og forretningsudvikling, ikke mindst i forhold til det økonomiske
  • Ad-hoc administrative opgaver, da vi er et lille sekretariat med mange opgaver

Vi tilbyder:

  • Ansættelse i et velfungerende sekretariat med 10-12 ansatte, der arbejder dedikeret for en god folkeskole for børnene
  • En arbejdsplads, hvor vi værdsætter fleksibilitet, samarbejde og en sund balance mellem arbejdsliv og fritid
  • En feriekalender der følger folkeskolens, mod at du arbejder ca. 2,5 timer mere end arbejdsnormen på de almindelige arbejdsuger
  • En arbejdsplads i nyligt renoverede og lyse lokaler på Valdemarsgade 8 på Vesterbro mellem Enghave Plads Metro og Vesterbrogade
  • Løn efter aftale og i henhold til rammerne i foreningens overenskomstaftale med HK.

 

Tiltrædelse 1. januar 2022. Stillingen refererer til Skole og Forældres sekretariatschef, med hvem du har et tæt samarbejde om økonomien. Der vil være et introduktionsforløb i januar, hvor den afgående økonomimedarbejder vil overdrage sine opgaver til dig.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Morten Kruse, tlf. 3063 0807 eller mail mk@skole-foraeldre.dk. Ansøgning og CV sendes senest mandag den 1. november 2021 kl. 12 til job@skole-foraeldre.dk. Det forventes, at samtaler afholdes 9. november og evt. 2. samtale 11. november. Læs mere om Skole og Forældre på www.skole-foraeldre.dk.

Senest opdateret den

13. oktober 2021

af

sp

Læs også

02.09.21
Medlemsportal
Sådan får du adgang til Skole og Forældres medlemsportal
22.06.21
Netværk For Specialundervisning
Netværk For Specialundervisning (NFS) er et internt netværk i Skole og Forældre