Koordinator til Forældrerådgivningen

Koordinator til Forældrerådgivningen

Vær med til at rådgive forældre, når børn har vanskeligheder i skolen.

Skole og Forældre søger en rådgivningskoordinator som kan varetage driften og fortsætte udviklingen af Forældrerådgivningen. Stillingen er normeret til 30 timer pr. uge. Tiltrædelse pr. 1. juni eller snarest muligt. Stillingen refererer til Skole og Forældres sekretariatschef.

Forældrerådgivningens formål er at fremme skolebørns trivsel og læring gennem rådgivning af forældre og andre, der oplever vanskeligheder i forbindelse med et barns skolegang. Forældrerådgivningen drives af Skole og Forældre, finansieres via finansloven og tilbyder rådgivning via telefon og mail. Forældrerådgivningen engagerer ca. 20 frivillige rådgivere, fortrinsvis tidligere ansatte inden for skolevæsenet, som hvert år gennemfører ca. 1500 rådgivninger. Læs mere på www.foraeldreraadgivningen.dk 

Koordinatorens opgaver omfatter:

  • Koordinering af Forældrerådgivningens frivillige rådgivere fra hele landet 
  • Videreudvikling og drift af mindre callcenter i sekretariatet, igangsættelse af chatfunktion og mål om flere rådgivninger
  • Rekruttering af rådgivere og løbende opkvalificering af disse på kursusdage o.l.
  • Egen rådgivning af forældre
  • Sikring af pålidelig registrering af rådgivningerne
  • Informere om og markedsføring af Forældrerådgivningen
  • Formidling af viden fra rådgivningen til bl.a. Skole og Forældres politiske ledelse 
  • Bidrage til foreningens øvrige virksomhed efter aftale

Vi ønsker en rådgivningsleder, der: 

  • Har stor viden og erfaring med arbejdet i folkeskolen, fx som lærer, pædagogisk konsulent, ansat i PPR, e.l.
  • Har et bredt kendskab til især specialundervisningsområdet og tilhørende lovgivning
  • Har erfaring med at rådgive forældre til børn i grundskolen
  • Evt. har erfaring med ledelse af frivillige
  • Har erfaring med og lyst til at arbejde i en politisk ledet forening
  • Har lyst til at indgå i samarbejdet i en veletableret forening med høje ambitioner, mange opgaver og få medarbejdere
  • Kan arbejde selvstændigt i en stilling med stor frihed, da du vil være eneste faste medarbejder i Forældrerådgivningen

Vi tilbyder:

  • Ansættelse i et velfungerende sekretariat med 10-12 ansatte, der arbejder dedikeret for forældrene, deres børns og skolebestyrelsens interesser i den danske folkeskole
  • Stor indflydelse på Forældrerådgivningens drift og udvikling 
  • Fleksibilitet i ansættelsen og mulighed for en fornuftig balance mellem arbejde og privatliv
  • En feriekalender der følger folkeskolens, mod at du arbejder ca. 3 timer mere end arbejdsnormen på de almindelige arbejdsuger (altså i praksis ca. 33 t/uge i skoleuger)
  • En arbejdsplads i nyrenoverede og lyse lokaler på stille vej på Vesterbro mellem Enghave Plads Metro og Vesterbrogade.
  • Løn efter aftale

Stillingen indeholder weekendarbejde nogle få gange om året samt aftenarbejde en gang om ugen indtil callcenteret er etableret.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Morten Kruse, tlf. 3063 0807 eller mail mk@skole-foraeldre.dk. Ansøgning og CV skal modtages senest tirsdag den 31. marts kl. 12.00 til job@skole-foraeldre.dk. Det forventes, at samtaler afholdes i uge 17.

Senest opdateret den

11. marts 2020

af

sp

Læs også

14.03.18
Kontakt Skole og Forældre Aarhus
Kontaktinformation til bestyrelsen i Skole og Forældres Aarhus
05.02.20
Kontakt Skole og Forældre Rebild
Kontaktinformation til bestyrelsen i Skole og Forældre Rebild