Vil du arbejde med digital kommunikation og administration i en forening på folkeskoleområdet?
Vi søger en studerende, der:
-
er overbevisende i sin omgang med web og sociale medier og hurtigt kan lære at arbejde med disse fra back-end.
-
har flair for IT og hurtigt kan sætte sig ind i nye programmer og systemer.
-
kan kommunikere så målgruppen rammes og bevæges.
-
er god til retskrivning.
-
kan samarbejde med de øvrige ansatte i sekretariatet og andre interessenter.
-
er struktureret, har overblik og synes det er spændende at arbejde med data
Vi tilbyder:
-
Et både spændende og udfordrende job, hvor du under kyndig vejledning vil blive inddraget i foreningens mange aktiviteter.
-
Opgaver i vores kommunikationsafdeling, i forskellige projekter og i vores administration, herunder forefaldende praktiske opgaver
-
En arbejdsplads, hvor der er plads til, at du kommer med dine egen ideer og initiativer og hvor vi sætter pris på et ordentligt og sjovt arbejdsklima.
-
Et velfungerende sekretariat med 13 medarbejdere, beliggende på Valdemarsgade på Vesterbro, tæt på Enghave Plads Metro.
-
En løn på 140 kr./t., dog 150 kr. når du er bachelor.
-
Ca. 10-15 t./uge. Arbejdstiden fastlægges efter aftale som det nu passer ind i dit skema.
Tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgningsfrist 2. oktober. Send din ansøgning og kort CV til job@skole-foraeldre.dk.
Hvis du har spørgsmål så skriv til sekretariatschef Morten Kruse på mk@skole-foraeldre.dk
Skole og Forældre er Danmarks landsdækkende forening for forældre til børn i folkeskolen. Skole og Forældre taler forældrene og deres børns sag i offentligheden og relevante beslutningsfora, støtter skolebestyrelserne i at varetage deres rolle og opgaver og styrker forældrene i at støtte deres barns og alle børns udvikling i folkeskolen. Læs mere på www.skole-foraeldre.dk