Hvordan er valgprocessen? 

Det er den kommunale styrelsesvedtægt for skoleområdet, der sætter rammerne for, hvordan valget skal foregå hos jer. Det gælder både i forhold opstillingsprocessen og i forhold til, hvordan afstemningen foregår i praksis. Forløbet ser som regel sådan her ud:

1. Skolen indkalder til valgmøde og opfordrer forældre til at stille op.
2. De interesserede forældre melder deres kandidatur. 
3. Er der flere kandidater end der er pladser i skolebestyrelsen, skal I afholde valg. 
4. Er der lige så mange kandidater, som der er pladser, er alle automatisk valgt. Det kalder man for 'fredsvalg'. 

I 2026 skal alle skoler i Danmark afholde valg til skolebestyrelsen. Sidste gang det skete var i 2021. Dengang blev knap 90% af alle valg til skolebestyrelsen afgjort ved fredsvalg. Dvs, at der kun stillede det antal forældre op, som der var pladser til i skolebestyrelsen. 

Skole og Forældre anerkender, at fredsvalg har sine fordele, fordi det er administrativt let at håndtere. Det sparer tid , og det gør, at man kommer hurtigt i gang. Men problemet er, at det giver forældrerepræsentanterne et meget svagt mandat i det daglige bestyrelsesarbejde, når man skal tage beslutninger, der vedrører alle børn og forældre på skolen. Derfor anbefaler vi, at den nuværende skolebestyrelsen gør en indsats for at få et kampvalg op og stå. Det er der flere grunde til: 

Et kampvalg giver mere opmærksom om skolebestyrelsens arbejde, så det bliver tydeligt, at folkeskolen også er forældrenes skole. 

Et kampvalg giver de valgte kandidater et tydeligt mandat. Det stiller dem stærkere i det daglige bestyrelsesarbejde. 

Hvad sker der, hvis ingen forældre stiller op?

Lovgiverne har skrevet valg til skolebestyrelsen ind som en obligatorisk del af den kommunale forvaltning af skolesystemet. Det vil sige, at det ikke er frivilligt for folkeskoler, om de vil have forældre med i en skolebestyrelse eller ej. Det skal de være jf. folkeskolelovens §42, stk. 1. Det betyder, at skolen er forpligtet til at afholde suppleringsvalg, indtil man har en skolebestyrelse, der lever op til lovens og styrelsesvedtægternes krav om forældrerepræsentation . Det kan både være bøvlet og tidskrævende. Så det er vigtigt, at I som skolebestyrelse og skoleledelse gør en god indsats for at rekruttere kandidater og aktivere forældrene i valget. Det giver de valgte forældre et stærkere mandat, men det er også tidsbesparende i det lange løb. 

I skal også vælge suppleanter

De valgte suppleant træder til, hvis en forældrerepræsentant stopper i sin valgperiode. Suppleanterne kan også blive kaldt ind til de ordinære skolebestyrelsesmøder, hvis der er nogle af de indvalgte forældre, der er syge eller ude og rejse.

Vigtigt: Suppleanter kan kun deltage på skolebestyrelsesmøder, hvis de erstatter en indvalgt kandidat. Det skyldes, at rent formelt er skolebestyrelsesmøder det man kalder for 'lukkede møder', som er belagt med tavshedspligt. Så selv om det kan være praktisk at invitere suppleanter med til ordinære skolebestyrelser, så strider det imod lovgivningen på området. (½44, stk.12). 

Vil du læse mere?

Er du nysgerrig på de præcise regler, kan du gå direkte til kilderne:

• Folkeskoleloven - særligt § 42-44 om skolebestyrelsens sammensætning og valg – tilgængelig på retsinformation.dk
• Bekendtgørelse om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen m.v. (bekendtgørelse nr. 28 af 14. januar 2014 med senere ændringer) – tilgængelig på retsinformation.dk
• Din kommunes styrelsesvedtægt for skoleområdet – find den på din kommunes hjemmeside eller kontakt forvaltningen

Har du spørgsmål til valgreglerne på din skole?

Alle skolebestyrelsesmedlemmer og skoleledere har adgang til ubegrænset og gratis rådgivning om lovgivning, formalia og valgprocessen.

Du kan fange os via telefonen, på mail eller via hjemmesidens chat-link.