Landsmøde 2026: Hvordan bliver skolebestyrelsen klar til fremtidens digitale folkeskole

Landsmøde 2026: Hvordan bliver skolebestyrelsen klar til fremtidens digitale folkeskole

Glæd dig til skarpe ekspertoplæg om den digitale folkeskole. Deltag selv aktivt i en debat-workshop. Og oplev Danmarks største skoleudviklingssamtale, når vi inviterer folkeskolens vigtigste aktører til debat om, hvor folkeskolen er om 10 år.

Skal elever have lov til at bruge mobiltelefoner eller ej, mens de er i skole? Skal vi erstatte digitale undervisningsplatforme med de gode gamle skrivehæfter? Gør AI eleverne dummere? Eller vil AI måske ligefrem overtage al undervisning? Skal SoMe være lige så forbudt som rygning? Debatten om folkeskolens digitale fremtid kører lige nu ud i mange forskellige retninger. Der er mange holdninger og synspunkter – og derfor inviterer Skole og Forældre dig til et landsmøde, hvor vi blandt andet klæder skolebestyrelserne på til at tage diskussionerne ude på skolerne.

Du får også mulighed for at opleve Danmarks største skoleudviklingssamtale, når folkeskolens vigtigste aktører giver deres bud på, hvor folkeskolen er om 10 år.

Fredag aften deltager du i vores festlige middag, hvor du kan netværke og dele erfaringer med 200 engagerede skolebestyrelsesmedlemmer fra hele landet. Om lørdagen er du med til at vælge, hvem der er være med i hovedbestyrelsen og hvem, der bliver foreningens formand de kommende to år.

 

TILMELD DIG LANDSMØDET HER

 

Program: Fredag d. 20. november

Hvis du skal overnatte på Nyborg Strand, kan du tjekke ind på hotellet fra kl. 14. Adressen er Østerøvej 2, 5800 Nyborg. 

15.00: Registrering samt forfriskning og let anretning

16.00: Velkomst v. formand/formandskabet

16.15: Oplæg om, hvordan den øgede digitalisering af vores liv og samfund, påvirker udviklingen af folkeskolen

Hvilke udfordringer og dilemmaer kommer skolebestyrelserne til at forholde sig til i fremtidens folkeskole?

17.15: Debatworkshops om forskellige temaer knyttet til den øgede digitalisering i folkeskolen

Temaerne kan f.eks. være skærmbrug, adgang eller ej til telefoner og andre devices i skoletiden, brug af digitale læringsplatforme, håndtering af AI eller sociale mediers påvirkning af elevernes trivsel.

Alle kan deltage i én debatworkshop. Tilmelding er muligt fredag eftermiddag i plenumsalen på Nyborg Strand. Der vil være et begrænset antal pladser på hver workshop.  

18.15: Pause

18.30: Folkeskolens udviklingssamtale. Hvordan påvirker den øgede digitalisering af vores liv og samfund folkeskolens udvikling de næste 10 år? 

19.30: Pause og omklædning

20.00: Velkomstdrink foran mødesalen

20.30-23.00: Festmiddag

Programmet er foreløbigt og opdateres løbende.


Program: Lørdag d. 21. november: Generalforsamling

Generalforsamlingen er Skole og Forældres øverste myndighed. Deltag i debatten og få indflydelse på Skole og Forældres politik og strategi. Vær med til at vælge formand og nye medlemmer til hovedbestyrelsen.

Stiller du op til personvalg, så brug disse skabeloner til din præsentation:

  • Opstilling til hovedbestyrelsesvalg (kommer senere)
  • Opstilling til formandspost (kommer senere)

08.30: Velkomst og sang

08.40: Generalforsamlingen begynder

Pkt. 1: Valg af stemmetæller og referent

Pkt. 2: Valg af dirigent

Pkt. 3: Vedtagelse af forretningsorden

Pkt. 4: Formandens beretning

  • Den mundtlige beretning suppleres af den skriftlige årsberetning for 2026

10.00: Kaffepause

10.20: Valgmøde for formandskandidater

10.50: Generalforsamlingen genoptages

Pkt. 5: Foreningens fremtidige skolepolitiske virke

Pkt. 6: Indkomne forslag, vedtægter

12.00: Frokost

13.00: Mødet genoptages.

Fortsættelse af pkt. 6: Indkomne forslag, vedtægter

Pkt. 7: Valg i henhold til vedtægterne

Pkt. 7.1: Valg af formand

Pkt. 7.2: Valg til hovedbestyrelsen

Opstillinger i valggruppe 1: Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark

Opstillinger i valggruppe 2: Region Sjælland og Region Hovedstaden

Pkt. 8: Valg af revisor

Pkt. 9: Eventuelt

14.55: Afslutning

Programmet er foreløbigt og opdateres løbende.


Deltagerpriser 

  • Hele mødet inkl. fuld forplejning og enkeltværelse: 3.100 kr.
  • Hele mødet inkl. fuld forplejning og delt dobbeltværelse: 2.750 kr.
  • Hele mødet inkl. fuld forplejning uden overnatning: 2.200 kr.
  • Kun lørdag til landsmødets generalforsamling: 920 kr.

Praktisk info

Som medlemsskole kan I udpege mellem 2 og 4 forældre til at deltage på landsmødet som repræsentanter for jeres skolebestyrelse, jf. Skole og Forældres vedtægter:

De delegerede til landsmødet fra medlemsskolerne udpeges af de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen, blandt forældrene* på skolen. Navne på delegerede skal være foreningen i hænde senest 30. september.

Afhængig af skolens størrelse, kan I udpege følgende: 

  • Skoler med op til 599 elever: op til 2 delegerede 
  • Skoler med 600 - 999 elever: op til 3 delegerede 
  • Skoler med 1000 elever og derover: op til 4 delegerede

I er velkommen til at sende flere forældre til landsmødet end det antal delegerede, I kan udpege. De ekstra forældre kan deltage i hele programmet, men har ikke stemmeret på generalforsamlingen.

* Det er kutyme, at de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer udpeger forældre fra bestyrelsen, men de kan også udpege delegerede blandt skolens øvrige forældre. Disse vil dog ikke være berettiget til at stille op som kandidater til formandsposter eller hovedbestyrelse. 

TILMELD DIG LANDSMØDET HER

 

Link til tidligere landsmøder

Senest opdateret den

8. juni 2026

af

nib

Læs også

27.05.26
Studentermedhjælper til politik og kommunikation
Kunne du tænke dig at blive en del af en interesseorganisation, der arbejder for, at alle børn får en god skoledag? Og vil du samtidig styrke dine...
21.04.26
Kontakt Skole og Forældre Haderslev
Kontaktinformation til Skole og Forældres lokalafdeling i Haderslev Kommune