Forældre er overvejende tilfredse med Aula
Undersøgelsen, med besvarelser fra 813 forældre til børn i folkeskolen, viser bl.a. at hele 61 procent oplever, at Aula styrker skole-hjem-samarbejdet, og 85-86 procent oplever, at de beskeder, som de får fra lærere og pædagoger er relevante og der svares hurtigt, når de som forældre henvender sig.
”Vi får nødvendig viden om emner, lektier, begivenheder og sygdom i klassen,” skriver en forælder fx i undersøgelsen. ”Det er jo bare en effektiv kommunikationskanal, som virker superfint,” skriver en anden.
Aula fungerer ikke til alt
Mens forældrene er forholdsvis positive overfor udveksling af praktiske informationer, viser undersøgelsen også, at platformen er knap så god, når der skal kommunikeres om mere følsomme emner.
Selvom 8 ud af 10 forældre i Skole og Forældres undersøgelse oplever, at lærere og pædagoger kommunikerer anerkendende, nysgerrigt og respektfuldt på Aula, kan man se i de mange kommentarer, at forældrene også får negative beskeder fra skolens personale.
”Det er altid negativ omtale. Jeg har aldrig modtaget en rosende besked,“ skriver en forælder, mens en anden udtrykker: ”Jeg ville hellere have haft et opkald. Ofte bliver små ting mere dramatiske, når de formuleres på skrift.”
”Beskeder om, at ens barn har gjort noget forkert, kan være meget ubehageligt, og ofte forværre samarbejdet mellem skole og hjem, fordi der kan læses tusind ting mellem linjerne, og der ikke er plads til dialog. Derfor er det meget vigtigt, at der på skolen er klare principper for skole-hjem-samarbejdet og for, hvad Aula bruges til. Det gælder både for skolen, men også for forældre,” siger formanden for Skole og Forældre, Regitze Spenner Ishøy.
Der mangler tid til skole-hjem-samarbejdet
43 procent af forældrene oplever, at der ikke er tilstrækkelig tid til skole-hjem-samarbejdet, mens 36 procent har den modsatte oplevelse. Og det kan være en hæmsko for at få hjulpet børnene, mener Regitze Spenner Ishøy.
”Når lærerne og pædagoger er presset på tid, så kan man måske godt forstå, aulabeskeden ofte bliver det foretrukne. Derfor er der brug for, at man kommunalt får prioriteret tid til skole-hjem-samarbejdet og de vigtige samtaler og møder, som forældrene efterlyser for at hjælpe børnene både fagligt og socialt. Samtidig har vi også brug for, at der bliver skabt mere viden om det gode skole-hjem-samarbejde og her må Christiansborg på banen.”
Læs mere om undersøgelsen her.
