Glimrende børneoplæg fra Kommunernes Landsforening

Glimrende børneoplæg fra Kommunernes Landsforening

KL har netop offentliggjort udspillet "Det gode børneliv" på kommunernes børnetopmøde i Aalborg.

KL’s udspil Det gode børneliv har fokus på forældre og kvalitet. Udspillet skal danne rammen for kommunernes fremtidige arbejde med børn og skoler.

- Jeg synes faktisk det er et fremragende oplæg Kommunernes Landsforening har lavet. Der er fokus på forældre og på kvalitet i skolegangen, både når det gælder de faglige resultater og trivsel, siger Skole og Forældres formand, Benedikte Ask Skotte.

Oplægget vil eksempelvis lave en gennemgribende ændring af samarbejdet med forældrene på hele børneområdet.

- Vi er helt enige med KL i, at forældrenes engagement er vigtigt for børnenes læring. Det viser forskningen også. Derfor synes jeg det er rigtigt set, at KL vil skabe bedre og mere professionelle rammer for forældresamarbejdet i skolerne. Det er ikke godt nok med bare et par skole/hjem-samtaler om året og nogle karakterer. Dialogen mellem forældre, lærere og børn skal være langt mere systematisk og fokuseret på læring og trivsel, end tilfældet er i dag, siger Benedikte Ask Skotte.

Hun peger på, at skolelederen er en central person i forbindelse med at professionalisere arbejdet i folkeskolen.

- Jeg synes kommunerne i højere grad skal gøre skolelederne ansvarlige for de faglige resultater, for trivslen og for, om skolens ressourcer bliver anvendt effektivt. Det er en ledelsesopgave at udrulle ændringer systematisk i en organisation. Derfor er tydelig ledelse én af vejene til en bedre folkeskole, siger Skole og Forældres formand.

Et af de primære kontaktpunkter mellem forældre og skole i dag er det elektroniske Forældreintra.

- Én vej til et bedre forældreengagement er give Forældreintra en gennemgribende overhaling. De fleste skolers forældreintra er meget uoverskueligt. Forældre spilder i dag meget tid på at rode rundt i en uoverskuelig og uigennemtænkt menustruktur. Forældreintra skal være nemt at bruge og have langt mere fokus på en dialog om elevens læringsproces, siger Skole og Forældres formand, Benedikte Ask Skotte.

Se nedenstående eksempel, hvor der er over 60 menupunkter at finde rundt i - i et forældreintra på en tilfældig københavnsk folkeskole.

Løs fx. disse to små opgaver:

  • Tilmeld dig en skole/hjem-samtale
  • Find ugebrevet for sidste uge

Hvad skal du klikke på?

God fornøjelse

Menupunkter:

Forside

Dialog

Nyheder

Arkiv

Information

Elevprodukter

Kontakt

Indstillinger

Hjælp

Afslut

Beskeder

Debatforum

Kontaktbog

Elevplaner

Udviklingsplaner

Samtaler

Arrangementer

Lærernes blogs

Spørgeskema

Karakternet

Opslag

Fra Kontoret

Nyt fra...

Skiftende billeder

Dokumentarkiv

Billedarkiv

Forsidebilleder

Skolens Nyhedsarkiv

Skema

Aktivitetskalender

Feriekalender

Skemaændringer

Dagbøger

Ugeplaner

Årsplaner

Klassens fotoalbum

Skolens videoalbum

Scrapbog

Genveje

Præsentationsmapper

Webaviser

Elevernes websider

Fællesdokumenter

Spørgeskemaer

Galleri

Elevernes blogs

Klassens billeder

Bogkassen

Klasselister

Elevfotos

Klassens voksne

Forældreråd mm.

Kontaktforældre

Skolebestyrelsen

Forældrebank

Elevens hold

Kodeord

personoplysninger

Advisering

papirkopi

Alternativt sprog

Mobilintra

Hjælp

Skr. vejledning

Videovejledning

 

 

 

 

De rigtige svar er:

Tilmelding til skole/hjem-samtale under Samtaler
Sidste ugebrev under Dokumentarkiv

 

 

 

 

Udgivet den

2. februar 2012

af

Læs også

02.04.24
Flere henvendelser om vold og overgreb end forventet
En gennemgang af samtlige henvendelser til Forældrerådgivningen i årene 2020-2024 viser, at der er flere henvendelser om vold og seksuelle krænkelser...
20.03.24
Ny aftale: Mere indflydelse til skolebestyrelserne
I den nye aftale, der er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, om...