Trivselskommissionens anbefalinger mangler fokus på skolens rammer og vilkår
”Når man er forældre og har et barn hjemme på tredje år, fordi det mistrives og ikke kan være i skolens rammer, fx fordi det ikke får den støtte, der er brug for, så kan det være svært at se, hvordan kommissionens anbefalinger skal hjælpe. Det er uheldigt,” mener Regitze Spenner Ishøy.
Hun påpeger samtidig, at de fleste forældre må gøre det godt med deres opdragelse, da de fleste børn trives ifølge kommissionens rapport. Derfor kan det virke lidt malplaceret at rette så meget fokus mod forældrene generelt som en samlet gruppe, når det samtidig nævnes, at børn med forældre i udsatte positioner er i større risiko for mistrivsel.
Forældreperspektivet fraværende i arbejdet
Der refereres flere steder til et unge- og børnepanel samt workshops med fagpersoner og eksperter, men intet tyder på, at kommissionen har beskæftiget sig ret meget med de forældre, der har børn i mistrivsel.
”Vi arbejdede for at komme med i kommissionen, for det er supervigtigt at få forældrestemmerne med. De ville helt sikkert også have vist, at forældre kommer i mange flere facetter end de to, som kommission fremlægger, og hvad forældre ser som udfordringer, når de har et barn i mistrivsel. Debat om opdragelse og forældrekurser er så kommet, men jeg synes, at hvis vi vil hjælpe børn i mistrivsel, så skal vi have fokus rettet mod samarbejdet omkring børn i mistrivsel i stedet for at forstærke skyld, skam og forældredeterminisme. Mange forældre oplever alt for ofte, at problemet udelukkende placeres i hjemmet,” siger Regitze Spenner Ishøy.
Formanden peger desuden på, at der ikke er mange konkrete løsningsforslag i forhold til at sikre bedre rammer på skolerne og i skolefritidsordningerne, der også kan påvirke trivsel, hvilket er mærkeligt, nu hvor forældre fx peger på, at uro og manglende støtte er de hyppigste årsager til mistrivsel blandt deres børn. Med den viden, virker det uheldigt, at kommissionen foreslår at hæve klasseloftet for de mindste klasser fra 26 til 28 igen for at sikre finansiering til nogle af deres forslag.
Forældre vil gerne tage ansvar
Trivselskommissionen kommer også med anbefalinger til et balanceret digitalt liv. Og her er formanden ret optimistisk.
”Forældre er trætte af konflikter med børnene derhjemme om tidspunkt for smartphones og sociale medier, så det vil være virkeligt rart at få sat krav til techgiganterne og få indført aldersvertificering. Og så skal vi i skolebestyrelserne lave principper, der understøtter leg og fysiske fællesskaber med fælles aftaler ude i klasserne,” siger Regitze Spenner Ishøy.
Hun fortæller også, at Skole og Forældre allerede har udviklet en hjemmeside og redskaber, med støtte fra Egmontfonden, der netop sætter fokus på fællesskaber på skolen og i klasserne og som kan hjælpe børn og familier i udsatte positioner. Et tiltag, der taler lige ind i det, som kommissionen efterspørger. For forældrene vil gerne inddrages og bidrage i arbejdet med fællesskaber. Det svarer 9 ud af 10 i en tidligere undersøgelse fra Skole og Forældre. I samme undersøgelse svarer hver anden forælder, at de har talt med de andre forældre om, hvad de kan gøre, hvis et barn er udenfor fællesskabet.
Regitze Spenner Ishøy hilser en ny samtale om trivsel velkommen og er glad for, at kommissionen nævner, det er en kompleks udfordring uden quickfikses, hvor alle aktører omkring skolen har en vigtig rolle at spille. Også kommunerne og skolerne, der skal give børn den støtte, de har behov for, også uden diagnose. Altså at de lever op til lovgivningen, som den er i dag. Derudover hilses et lavere prøvetryk og ændring af karakterskalen meget velkommen.
