Lav et princip for inklusion – sådan kunne det se ud

Lav et princip for inklusion – sådan kunne det se ud

Skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber er et af de principper, der er obligatoriske at lave og af nogle kaldes ”inklusionsprincip". Skole og Forældre har lavet dette princip, I kan lade jer inspirere af:

MÅL:
• Alle elever, der går på skolen, har mulighed for at deltage aktivt i undervisningen.
• Alle elever, der går på skolen, trives og føler sig som en vigtig del af fællesskabet.
• Alle elever, uanset forudsætninger, udfordres fagligt og bliver så dygtige, som de kan.

SKOLEN TILSTRÆBER AT…
• Møde alle elever og forældre med åbent sind og kommunikerer om og med dem på en positiv og konstruktiv måde.
• Inddrage forældre til børn med særlige behov som en ressource for deres barns skolegang, blandt andet gennem inddragelse af deres viden om barnet.
• Inddrage eleverne så meget som muligt i det inkluderende arbejde på skolen og i klasserne.
• Informere tydeligt om skolens antimobbestrategi til elever, forældre og skolens personale og gribe hurtigt og konstruktivt ind, hvis der er mobning på skolen.
• Tage initiativ til, at den enkelte klasses forældre formulerer aftaler for afholdelse af fester og fødselsdage, som understøtter fællesskabet og klassens sociale trivsel.
• Undervisningen varetages af kompetent personale med en bred og opdateret viden om børn med særlige behov og specialpædagogik.
• Udbyde en varieret undervisning, som tilgodeser børn med forskellige behov og anerkender forskelligheder som en værdi for klassens fællesskab.
• Pædagoger og lærere har nem adgang til støtte og vejledning fra personer med specialviden i tilfælde af særlige problemstillinger i elevgruppen.

FORÆLDRENE TILSTRÆBER AT…
• Sætte sig ind i og bakke op om skolens værdigrundlag, ordensregler og antimobbestrategi og støtter deres børn i at gøre det samme.

• Tale anerkendende og konstruktivt om skolens personale, elever og andre forældre i deres børns påhør. I tilfælde af problemer eller bekymringer, for eksempel i forhold til inklusion, kommunikerer forældrene med klasselæreren, andre involvere de lærere, skolens leder eller skolebestyrelsen i denne rækkefølge.
• Kommunikere åbent og konstruktivt med de andre forældre, så der skabes et miljø, hvor det er muligt at fortælle om sit eget barns problemer eller sine bekymringer vedrørende andre børn i klassen.
• Bidrage til at rygter om andre forældre, elever eller personale ikke viderebringes.
• Støtter skolens fællesskab ved som hovedregel at deltage i fælles arrangementer sammen med deres børn.
• Tage medansvar for, at alle elever kan deltage i private arrangementer som fødselsdage, legegrupper og klassefester.

Faktisk viser tal, at 2 ud af 10 skolebestyrelser har lavet et princip for inklusion. Her er et uddrag:

• Det tilstræbes, at eleverne så vidt muligt med hensyntagen til deres forskellige kompetencer undervises i deres hjemklasse.
• Undervisningsdifferentiering og specialundervisning betragtes som understøttende foranstaltninger for ovenstående synspunkt.
• Der lægges vægt på tidlig indsats.
• Specialundervisning planlægges bl.a. som forebyggende støtte på de yngste klassetrin og støtte efter behov på øvrige klassetrin.
• Alle børn skal opleve sig som en del af fællesskabet og opleve positive relationer til voksne og jævnaldrende.
• Undervisningen skal være inspirerende, differentieret, varieret og tilpasset den enkelte elevs behov, så alle får mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt.
• Der lægges vægt på at integrere elevernes ønsker i valgfag og i undervisningen.

Kilde: Rundspørge fra januar 2026 med besvarelser fra 222 skolebestyrelsesmedlemmer

Senest opdateret den

24. februar 2026

af

Læs også

29.09.25
Sådan kan skolebestyrelsen gøre en forskel for elever med ufrivilligt skolefravær
Ufrivilligt skolefravær er hårdt for både eleven selv og forældrene. Det kan være svært at finde overskud til at finde den hjælp, man som forælder...
18.03.25
Overblik over folkeskolens kvalitetsprogram
Der er i alt 33 initiativer i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, som vi her giver et overblik over – med et særligt fokus på, hvor de enkelte...