Overblik over folkeskolens kvalitetsprogram
De 33 initiativer i Folkeskolens kvalitetsprogram fordeler sig under tre overskrifter:
- Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
- Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
- Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle
Det er ikke alle initiativer, der har direkte betydning for skolebestyrelsens arbejde, men i denne oversigt har vi givet alle initiativerne en kort beskrivelse og også, hvor det er relevant, beskrevet berøringen med skolebestyrelsens arbejde.
De punkter, der umiddelbart mest kalder på, at skolebestyrelsen gør noget, er
- Timebanken: Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning (pkt. 2). Tag en drøftelse af mulighederne i den nye frihed og formuler principper for, hvad I vil prioritere. Skal ressourcerne fx bruges på tolærerordninger? Vil I fortsat sikre eleverne motion og bevægelse (pkt. 3)? Vil I fortsat have lektiehjælp på skolen (pkt. 4)? Hvad betyder den nye timetalsfordeling for ressourcerne i timebanken (pkt. 21)? Hvor mange ressourcer lægger kommunen beslag på til kompetenceudvikling (pkt. 27)?
- Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin (pkt. 8). Hvad ønsker skolebestyrelsen?
- Deltagelse i skoleudviklingssamtalen (pkt. 12). Hvilken ramme sætter kommunen? Hvad ønsker skolebestyrelsen?
- Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelserne (pkt. 13). Skal I have et kursus?
- Juniormesterlære i udskolingen (pkt. 16). Hvordan implementeres og administreres ordningen på jeres skole?
- Flere praktisk fag og større valgfrihed (pkt. 19). Hvordan er jeres udbud af valgfag?
- Erhvervspraktik for alle (pkt. 23). Hvordan fungerer det hos os? Har vi de rette principper?
- Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik (pkt. 24). Hvordan udvælges eleverne, og hvilken indsats skal der til?
- Afskaffelse af krav om intelligenstest (pkt. 30). Hvordan identificerer og arbejder skolen med højt begavede elever?
- Forsøg med online-undervisning for børn med langvarigt bekymrende fravær (pkt. 31). Er jeres kommune med i forsøget? Skal jeres skole i så fald benytte tilbuddet?
Og her kommer så alle 33 punkter i folkeskolens kvalitetsprogram:
Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne:
- Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
- Timebanken: Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning
- Frihed til lokale beslutninger om bevægelse i skolen
- Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
- Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
- Afskaffelse af centralt krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
- Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
- Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin
- Bedre mulighed for at inddrage frivillige foreninger
- Bedre praksis for brug af Aula
- Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen
- Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
- Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelserne
- Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet
- Frihedskampagne
Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever:
- Juniormesterlære i udskolingen
- En markant investering i bedre faglokaler mv.
- En halv milliard til bøger
- Flere praktiske fag og større valgfrihed
- Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
- Ny timetalsfordeling
- Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
- Erhvervspraktik for alle
Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle:
- Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
- Præcisering af regler mhp. at støtte kan gives til hele klassen
- Lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet
- Kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv.
- Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
- Pædagogisk indsatsplan
- Afskaffelse af krav om intelligenstest
- Forsøg med online-undervisning for børn med langvarigt bekymrende fravær
- Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær
- Drøftelse af Trivselskommissionens anbefalinger med relevans for folkeskolen
Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
1. Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner.
Færre bindende mål allerede nu. Nye læreplaner fra skoleåret 2027/28.
Med dette initiativ ophæves de nugældende regler om folkeskolens Fælles Mål, som erstattes af slankere og mere enkle læreplaner for folkeskolens fag. Indtil de nye fagplaner træder i kraft, er den hidtidige inddeling i færdigheds- og vidensområder for de enkelte fag og emner ophævet, så det alene er fagenes formål og kompetencemål, der er bindende.
Fagfornyelsen var sådan set allerede sat i gang, inden aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram blev indgået, men med aftalen fik fagfornyelsen tilslutning fra hele forligskredsen.
Der er sat et omfattende arbejde i gang med 21 fagudvalg, som frem til den planlagte implementering i midten af 2027 skal udarbejde forslag til indholdet i fagplanerne for de enkelte fag.
Børne- og Undervisningsministeriet har samlet ressourcer om fagfornyelsen på denne side: https://uvm.dk/grundskole/folkeskolen/lovgivning-og-politiske-aftaler/politiske-aftaler/folkeskolens-kvalitetsprogram/fagfornyelsen/
2. Timebanken: Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning
Siden begyndelsen af skoleåret 2025/26 har der ikke været krav om understøttende undervisning, men til gengæld krav om, at de ressourcer, som afskaffelsen frigiver, skal fastholdes i folkeskolen i det, man kalder skolens timebank. Ressourcerne herfra kan anvendes til indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen i fagene, herunder to-voksenordninger, holddannelse, co-teaching mv., og til indsatser, der styrker kvaliteten i fritidstilbud. Men der også mulighed for, at ressourcerne kan bruges til kompetenceudviklingen af lærere og pædagoger.
Efter indførelsen af den understøttende undervisning med reformen i 2014 har der været flere afgrænsede eller midlertidige muligheder i for at afkorte skoleugen ved at skære i tiden til den understøttende undervisning med henblik på et andet tilsvarende ressourceforbrug i undervisningen. Her har det i alle tilfælde i sidste ende været kommunalbestyrelsen, der skulle godkende det, da det var kommunalbestyrelsens ansvar at sikre de fornødne ressourcer i fritidsordningerne, der så skulle have udvidet åbningstider. Men med timebanken flyttes kompetencen til den enkelte skole, og det bliver muligt at flytte ressourcerne fra undervisning til fritid, hvis det skulle være nødvendigt.
Der er visse bindinger på ressourcerne. Skolen er fx forpligtet til at afsætte tid til test, screeninger og prøver, klassens tid og til øremærket indsats til de ti procent mest udfordrede elever i dansk og matematik (se punkt 24).
Derudover har kommunen mulighed for at disponere over en del af ressourcerne til kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv. (se punkt 27).
For skolebestyrelsen er det oplagt at forholde sig til, hvordan man ønsker at prioritere ressourcerne i timebanken, og man kan med fordel formulere principper for brugen af ressourcerne i timebanken, så man på den måde har sat retning for skolens arbejde på dette område. Overvej hvorvidt der er elementer i den understøttende undervisning, I ønsker at bevare, fx lektiecafe? Og hvordan skal prioriteringen være mellem indsatser i undervisningen med fx to-voksenordninger og kompetenceudvikling?
Se Børne- og Undervisningsministeriets faktaark om skolens timebank: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf25/jan/250129-faktaark-frihed-til-kortere-skoledage-og-afskaffelse-af-understttende-undervisning.pdf
3. Frihed til lokale beslutninger om bevægelse i skolen
Siden begyndelsen af skoleåret 2025/26 har det ikke længere været et krav i lovgivningen, at eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.
I folkeskolelovens § 44 om skolebestyrelsens arbejde tilføjes – nærmest som en påmindelse – en sætning om, at ”Skolebestyrelsen kan endvidere fastsætte principper for motion og bevægelse i undervisningen.” Læg mærke til, at denne bestemmelse ikke ændrer på, at skolebestyrelsen i øvrigt kan fastsætte de principper, man måtte finde nødvendige. Og hvis skolen allerede har et princip for motion og bevægelse, så gælder det, indtil skolebestyrelsen beslutter noget andet.
Hvorvidt og i givet fald hvordan skolen vil sikre eleverne motion og bevægelse er med denne ændring op til en lokal beslutning. Det vil sige, at der gælder de generelle regler, at skolelederen træffer konkrete beslutninger inden for de kommunale mål og rammer og skolebestyrelsens principper, og at skolebestyrelsens principper skal være i overensstemmelse med de kommunale mål og rammer.
Se vores artikel med inspiration til udarbejdelsen af et princip for skolens arbejde med motion og bevægelse: https://www.skole-foraeldre.dk/artikel/motion-og-bevægelse
4. Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
Kravet om, at skolen skal etablere lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden bortfaldt fra begyndelsen af skoleåret 2025/26. Det er herefter op til en lokal beslutning, hvorvidt og i givet fald hvordan i hvilket omfang, eleverne skal tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden.
Kommunalbestyrelsen kan sætte overordnede rammer i skolepolitikken, og skolebestyrelsen kan formulere principper for lektiehjælp og faglig fordybelse – eventuelt som en del af et nyt princip for brugen af ressourcerne i skolens timebank (se ovenfor) – eller som en del af princippet for undervisningens organisering.
Se vores artikel med inspiration til arbejdet med at fastsætte princip for undervisningens organisering: https://www.skole-foraeldre.dk/artikel/princip-undervisningens-organisering
5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
Det hidtidige krav om, at lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag, som de underviser i (kompetencedækning) bortfaldt i forhold til undervisningen i indskolingen fra begyndelsen af skoleåret 2025/26. Kravet gælder således kun i forhold til lærere, som varetager undervisning på 4. – 10. klassetrin.
Ændringen berører ikke de generelle kvalifikationskrav til det undervisende personale. Det er således fortsat – også hvad angår undervisningen i indskolingen – et krav, at underviseren som udgangspunkt skal have gennemført læreruddannelsen (folkeskolelovens §§ 28-29).
Med ændringen her har skolerne fået mere fleksible rammer til at prioritere kompetencer og ressourcer lokalt, herunder fx mulighed for at prioritere et pædagogisk hensyn til, at klasserne i indskolingen så vidt muligt har de samme lærere i løbet af skoledagen.
For skolebestyrelsen giver det anledning til at kigge på skolens princip for arbejdets fordeling blandt det undervisende personale.
Se vores artikel med inspiration til arbejdet med det obligatoriske princip for arbejdets fordeling blandt det undervisende personale: https://www.skole-foraeldre.dk/artikel/arbejdets-fordeling-mellem-lærerne-og-andet-pædagogisk-personale
6. Afskaffelse af centralt krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
Det hidtidige krav om, at eleverne på 9. klassetrin udarbejder en obligatorisk projektopgave, bortfaldt fra begyndelsen af skoleåret 2025/26.
At det centralt fastsatte krav bortfalder, betyder, at det herefter er op til den enkelte skole, om eleverne på 9. klassetrin skal udarbejde en projektopgave som en del af undervisningen.
Hvis skolen og skolebestyrelsen måtte ønske at fastholde projektopgaven, kan man skrive det ind i det obligatoriske princip for undervisningens organisering.
Se vores artikel med inspiration til arbejdet med at fastsætte princip for undervisningens organisering: https://www.skole-foraeldre.dk/artikel/princip-undervisningens-organisering
7. Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen
De hidtidige krav om, at læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner skal godkendes i kommunalbestyrelsen, bortfaldt fra begyndelsen af skoleåret 2025/26. Der er herefter ikke længere krav om, at der er læseplaner.
En læseplan beskriver hvordan undervisningen i et fag tilrettelægges, så man når fagets kompetencemål. Det er altså en rettesnor for lærernes planlægning af undervisningen.
Børne- og Undervisningsministeriet udsender vejledende læseplaner, som stort set alle skoler anvender – nok ikke mindst fordi det er en temmelig stor opgave at udarbejde egne læseplaner. Begrundelsen for at afskaffe kravet om, at kommunalbestyrelsen godkender læseplaner, er derfor, at man dermed afskaffer unødvendigt bureaukrati.
De hidtidige bestemmelser om, at skolelederen udarbejder udkast til læseplaner, som skolebestyrelsen stiller som forslag til kommunalbestyrelsen er også udgået af folkeskoleloven.
Ændringerne betyder ikke, at man ikke fortsat kan have særlige lokalt fastsatte læseplaner. Men der altså ikke længere krav om, at fagene har læseplaner.
8. Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin
Der har fra begyndelsen af skoleåret 2025/26 været mulighed for at indføre karaktergivning på 6. og 7. klassetrin.
Gældende lov har hidtil været, at der kun på 8. og 9. klassetrin gives standpunktskarakterer, men med denne ændring kan man på den enkelte skole – hvis skoleleder og skolebestyrelse er enige om det – indføre standpunktskarakterer også på 6. og 7. klassetrin. Det er også muligt at nøjes med at indføre det på 7. klassetrin.
Sådanne eventuelle standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin skal gives i kombination med feedback. Tallet må altså ikke stå alene. Det kan være enten mundtlig eller skriftlig feedback fx i form af en udtalelse, og hensigten med det er at sikre, at karaktererne anvendes som et pædagogisk redskab, der kan understøtte det løbende arbejde med at evaluere elevernes udbytte af undervisningen, og som dermed også vil kunne danne grundlag for underretning af hjemmet om elevernes udbytte af undervisningen (jf. folkeskolelovens § 13, stk. 2).
Hvis skoleleder og skolebestyrelse skulle blive enige om at indføre standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin, vil det således være en god ide også at genbesøge skolens princip for underretning af hjemmene om elevens udbytte af undervisningen.
Se vores artikel med inspiration til princippet for underretning af hjemmene om elevens udbytte af undervisningen: https://www.skole-foraeldre.dk/artikel/underretning-af-hjemmet
Træffer man beslutningen om tidlige standpunktskarakterer, må man også tage stilling til, i hvilke fag og hvor ofte der i givet fald vil skulle gives standpunktskarakterer.
Skolebestyrelsen kan generelt fastsætte principper for karaktergivning, og hvis man indfører tidlige standpunktskarakterer, er det oplagt også at fastsætte principper for den feedback, der skal ledsage karaktergivningen på 6. og 7. klassetrin. Og man kan i den forbindelse også fastsætte principper for øvrig anvendelse af karakterer på 6. og 7. klassetrin for elevers skriftlige produkter m.v. eller for mundtlige forelæggelser m.v. udarbejdet eller fremlagt som led i undervisningen.
9. Bedre mulighed for at inddrage frivillige foreninger
Her er der faktisk ikke tale om lovændringer. I den politiske aftale om folkeskolens kvalitetsprogram står der blot, at man er enige om, at der er potentiale i, at frivillige i højere grad inddrages i skolen, og at regeringen vil drøfte muligheder og barrierer for inddragelse af frivillige i skolen med folkeskolens parter.
Et eksempel, der fremhæves, er foreningen Skolens Venner, som organiserer frivillige, der er tilknyttet en fast klasse i 2 – 4 lektioner om ugen. Se mere på https://skolensvenner.dk/
Skolen er efter folkeskolelovens § 3, stk. 4 forpligtet til at indgå i samarbejder med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Det er det, der kaldes Den åbne skole. Se mere om det her på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside: https://www.uvm.dk/folkeskolen/laering-og-laeringsmiljoe/den-aabne-skole
10. Bedre praksis for brug af Aula
Fra begyndelsen af skoleåret 2025/26 har der været tilføjet en linje til folkeskolelovens bestemmelse om, at skolebestyrelsen skal fastsætte et princip for samarbejdet mellem skole og hjem, så der også står ”hvori der kan fastsættes principper om digital kommunikation, hvis der skønnes at være behov herfor”. Der kommer altså en opfordring i loven til, at skolebestyrelsen også forholder sig til skolens praksis for brug af Aula.
I Sammen om Skolen, som er samarbejdet mellem politikerne, ministeriet og de skolepolitiske organisationer (herunder Skole og Forældre), er der nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder på at komme med anbefalinger til det gode digitale skole-hjem-samarbejde.
11. Repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen
Fra 1. august 2026 vil det, der hidtil har været en mulighed, blive en pligt for kommunalbestyrelsen. Det er den hidtidige bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen har mulighed for at beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger, som bliver til en pligt for kommunalbestyrelsen. Det bliver til gengæld ikke til en pligt for skolebestyrelsen at benytte sig at muligheden. Det vil altså være op til den enkelte skolebestyrelse, om man vil benytte sig af muligheden for at rekruttere og udpege 1-2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger til at deltage i skolebestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen har så pligt til at sikre, at der i den kommunale styrelsesvedtægt for folkeskolen, som blandt andet indeholder bestemmelser om valg til og sammensætning af skolebestyrelsen, skal være nærmere bestemmelser for denne mulige rekruttering af eksterne repræsentanter til skolebestyrelsen.
Erfaringer viser, at repræsentanter for det lokale erhvervs- og foreningsliv i skolebestyrelsen kan styrke den skolepolitiske indflydelse i kommunen. De kan også spille en vigtig rolle i udviklingen af samarbejdet med lokale aktører (se pkt. 9).
12. Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen
Siden begyndelsen af skoleåret 2025/26 har skolebestyrelsen haft ret til at deltage i skoleudviklingssamtalen. Det har hidtil været op til kommunalbestyrelsen, om man ville invitere andre med til samtalen, men fremover skal man altså invitere mindst en repræsentant for skolebestyrelsen med til de årlige skoleudviklingssamtaler.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at skolebestyrelsen bl.a. har til opgave at sætte retning for skolen og føre tilsyn med skolens virksomhed og derfor er en relevant deltager i en årlig drøftelse af skolens udvikling.
Læs mere om skoleudviklingssamtalen her: https://www.skole-foraeldre.dk/artikel/skoleudviklingssamtaler
13. Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelserne
Den øgede frisættelse af folkeskolen, som overordnet kendetegner folkeskolens kvalitetsprogram, indebærer at der delegeres mere beslutningskompetence og ansvar fra kommunalbestyrelserne til den enkelte skoles ledelse, dvs. skoleleder og skolebestyrelse. Forligskredsen bag folkeskolens kvalitetsprogram, har derfor besluttet, at Skole og Forældre, som allerede understøtter skolebestyrelsens arbejde, får samlet 5 mio. kr. fordelt over årene 2025-27 til at gennemføre aktiviteter inden for organisationens formål. Midlerne udmøntes som forhøjet driftslignende tilskud og skal medvirke til, at skolebestyrelserne er klædt godt på til bl.a. at sætte retning for skolerne.
I Skole og Forældre bruger vi blandt andet midlerne til en udvidelse af vores magasin Skolebørn med flere sider målrettet skolebestyrelserne. Derudover har vi en indsats med kursuser for både skolebestyrelser og kommuner, en forøget indsats med materialer til skolebestyrelsens arbejde og et fokus på i øvrigt så vidt muligt at komme rundt i landet til de enkelte kommuner og skoler.
Se mere om kurser her: https://www.skole-foraeldre.dk/sektion/kurser-og-oplæg-til-skolebestyrelser-kommuner-og-forældre
14. Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet
I den politiske aftale om folkeskolens kvalitetsprogram blev det besluttet, at der skulle foretages et ’serviceeftersyn’ af kvalitetstilsynet, som er det tilsyn, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) fører med, at kommunerne løfter deres opgaver på folkeskoleområdet. Kritikken lød, at tilsynet var unødigt ressourcekrævende for forvaltninger og skoler. Det blev så i den efterfølgende finanslov til en decideret afskaffelse af tilsynet med virkning fra 1. april 2025.
Blandt de skolepolitiske organisationer er der en erkendelse af, at noget må træde i stedet for det afskaffede kvalitetstilsyn, og efter lovens vedtagelse er der igangsat en dialog om dette mellem parterne.
Afskaffelsen af det statslige tilsyn har ikke ændret på skolebestyrelsens opgave med at føre tilsyn med skolen.
15. Frihedskampagne
I aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram blev det besluttet, at der også skal iværksættes en kampagne, som gør opmærksom på ikke alene de nye frihedsgrader, men også de frihedsgrader, der allerede gælder. Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der har ansvar for kampagnen.
Se ministeriets oversigt over allerede eksisterende frihedsgrader og fleksibilitet i folkeskolen: https://www.uvm.dk/folkeskolen/folkeskolens-maal-love-og-regler/politiske-aftaler/folkeskolens-kvalitetsprogram/frisaettelse-af-folkeskolen/eksisterende-frihedsgrader
Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
16. Juniormesterlære i udskolingen
Fra begyndelsen af skoleåret 2025/26 trådte en helt ny ordning om juniormesterlære i kraft. Det er en alternativ afslutning på folkeskolen, hvor elever på 8. og 9. klassetrin kan vælge i 1-2 dage om ugen at blive tilknyttet en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse eller visse andre uddannelsesinstitutioner. Eleverne skal stadig undervises i folkeskolen, men i en reduceret fagrække, der som minimum omfatter dansk og matematik. Alle elever i folkeskolen kan vælge ordningen, blot der er samtykke fra forældrene. Det er skolelederen, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af juniormesterlæren, herunder fx hvornår på skoleåret elever kan tilmeldes ordningen, på hvilke dage praktikforløbet skal gennemføres, og hvorvidt der skal undervises i flere fag end dansk og matematik.
For skolebestyrelsen vil det være relevant at drøfte med skolelederen og afstemme forventninger om, hvordan ordningen administreres på skolen. Når ordningen er trådt i kraft, må skolebestyrelsen planlægge tilsyn med området og eventuelt vedtage principper for skolens arbejde med ordningen.
Læs mere om juniormesterlære på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside: https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/udskoling/juniormesterlaere
17. En markant investering i bedre faglokaler mv.
I aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram blev der afsat 2,6 mia. kr. til investeringer i bedre faglokaler i folkeskolen, anlæggelse af miljøer, som ansporer til leg og bevægelse på skolerne, og eventuelle øvrige kapacitetsmæssige udvidelser.
Pengene kommer ud til kommunerne i årene 2025, 2026 og 2027. Kommunerne har frihed til at bruge midlerne ud fra en lokal vurdering af, hvordan folkeskolerne får de bedst mulige fysiske rammer.
Der er ikke opstillet særskilte administrative krav til fx regnskabsaflæggelse og dokumentation for anvendelsen af pengene. For skolebestyrelsen er det derfor værd at interessere sig for, hvordan kommunen forvalter pengene. Man kan fx til en start henvende sig til forvaltningen og spørge, hvor man kan se pengene i det kommunale budget.
18. En halv milliard til bøger
Aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram afsætter en halv mia. kr. til flere skolebøger. Midlerne gives over en årrække til Center for Undervisningsmidler (CFU), som står for udlån af bøgerne til skolerne. Både folkeskoler og frie grundskoler kan trække på ressourcerne fra CFU.
Samtidig har aftalen afsat 25 mio. kr. i perioden 2025-2034 til en læsekampagne, der skal bidrage til øget læselyst blandt børn og unge.
Se hjemmesiden for Center for Undervisningsmidler: https://cfu.dk/
Se tema om læsning på hjemmesiden for magasinet Skolebørn: https://skoleborn.dk/laesning/
19. Flere praktiske fag og større valgfrihed
Dette punkt i folkeskolens kvalitetsprogram har tre underpunkter:
19.1 Praktisk/musisk valgfag i 8.-9. klasse
Fra skoleåret 2027/28 skal eleverne tilbydes et 2. praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse, som supplerer det eksisterende praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse, hvor eleverne skal vælge enten håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab (og fra 2027/28 også teknologiforståelse – se herunder). Valgfagsudbuddet skal give eleverne mulighed for at vælge et andet fag, end deres 1. praktisk/musiske valgfag. Udbuddet af valgfag kan ske i samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole, sådan som de hidtidige regler også har gjort det muligt. Alle valgfagene vil være toårige trinforløb, og eleverne vil have pligt til at vælge et af de tilbudte 2. praktiske/musiske valgfag.
19.2 Lokalt valgfag i 7.-8. eller 8.-9. klasse
Fra skoleåret 2025/26 skal eleverne kunne vælge et lokalt valgfag med et omfang svarende til 120 timer i enten 7. og 8. klasse eller 8. og 9. klasse, hvor 60 af timerne af timerne tages fra det eksisterende valgfag i 9. klasse. Faget afsluttes uden obligatorisk prøve. Eleverne kan vælge mellem alle de valgfag, der bliver udbudt.
Der er frie rammer for skolerne til selv at beslutte, hvad de lokale valgfag skal indeholde, og udbuddet af valgfag kan ske i samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole eller en institution, der udbyder erhvervsuddannelse.
19.3 Mulighed for valgfag uden for almindelig undervisningstid
Fra skoleåret 2025/26 er et hidtidigt forsøg med mulighed for undervisning i kommunale valgfag uden for almindelig undervisningstid (ca. kl. 8.00-16.00) gjort permanent. Tanken er, at det skal gøre det muligt at udbyde flere valgfag, og at flere elever potentielt kan få det valgfag, de har ønsket som deres førsteprioritet. Eleverne skal dog stadig have mulighed for at vælge valgfag, der ligger inden for almindelig undervisningstid.
Skolebestyrelsen skal interessere sig for udbuddet af valgfag. Det er en del af det obligatoriske princip for undervisningens organisering, at man også sætter retning for skolens udbud af valgfag.
Se Skole og Forældres artikel om princippet for undervisningens organisering: https://www.skole-foraeldre.dk/artikel/princip-undervisningens-organisering
Se også artiklen: Flere valgfag i udskolingen
20. Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Fra skoleåret 2027/28 indføres teknologiforståelse som en ny faglighed, dels integreret i udvalgte allerede eksisterende fag i 1.-9. klasse og dels som et nyt femte praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse.
Ekspertgruppen, der er nedsat i regi af Fagfornyelsen, anbefalede i december 2024, at det benævnes som ’digital teknologiforståelse’, og at ’digital teknologiforståelse’ integreres i dansk, matematik og natur/teknologi. I forhold til det nye valgfag, lyder anbefalingen, at faget skal bidrage til elevernes digitale myndiggørelse, og at det skal fokusere på kreative og skabende elementer.
Se ekspertgruppens samlede anbefalinger (også om meget andet en teknologiforståelse): https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf24/dec/250106-ekspertgruppe-for-fagfornyelsens-beslutningsgrundlag.pdf
For skolebestyrelsen er det relevant at følge skolens arbejde med at implementere den nye faglighed, og det kan være relevant i god tid at budgettere med efteruddannelse til lærere i den nye faglighed. Sæt det eventuelt på som et tilsyn.
21. Ny timetalsfordeling
Timetalsfordelingen er bestemmelserne om, hvor meget der skal undervises i hvilke fag og på hvilke klassetrin. For dansk, historie og matematik er der tale om minimumstimetal, som der ikke bliver rokket ved. For de øvrige fag er der tale om vejledende timetal. Derudover er der et samlet årligt minimumstimetal pr. klassetrin, som svarer til summen af minimumstimetal og vejledende timetal.
Særligt valgfagene (pkt. 19) kommer til at fylde mere. Der er tale om en stigning i det vejledende timetal fra 180 timer fordelt over 7., 8. og 9. klassetrin til i alt 360 timer.
Det bliver så afvejet af en sænkning af de vejledende timetal for flere fag:
- Engelsk skal fremover begynde på 2. klassetrin, hvor det i dag er på 1. klassetrin. Her spares 30 timer.
- Tysk eller fransk får samlet timerne på 6. – 9. klassetrin, hvor de i dag begynder på 5. klassetrin. Til gengæld sættes det vejledende timetal op i 8. og 9. klasse, så det samlede timetal er uændret.
- Natur/teknologi får sænket timetallet på 2. klassetrin fra 60 til 30 og på 4. klassetrin fra 90 til 60.
- Biologi får ændret timetallet fra 60 til 30 på 8. klassetrin og fra 30 til 60 på 9. klassetrin – altså samlet set uændret.
- Idræt får reduceret timetallene fra 90 til 60 på både 7., 8. og 9. klassetrin – i alt en sænkning på 120 timer.
- Billedkunst sløjfes på 1. klassetrin, men bevares på 2. – 6. klassetrin. Det er en reduktion på 30 timer.
- Håndværk og design får reduceret timetallet på 4. klassetrin fra 90 til 60. En reduktion på 30 timer.
Det samlede minimumstimetal for alle skoleårene forbliver næsten det samme. Der er tale om reduktion på i 60 timer. Det dækker over en reduktion i på de lave klassetrin, hvor minimumstimetallet reduceres fra 750 til 690 timer i 1. klasse og fra 780 til 750 i 2. klasse, mens timetallet stiger med 30 timer på 6. klassetrin, 30 timer på 7. klassetrin og 60 timer på 8. klassetrin.
Det årlige minimumstimetal mindskes for lave klassetrin og øges på høje klassetrin, dog ikke 9. klasse.
22. Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen
Fra skoleåret 2025/2026 er antallet af prøver i folkeskolen reduceret. Det er den hidtidige mundtlige prøve i engelsk, som udgår af rækken af bundne prøver, men i stedet bliver en mulig prøve til udtræk. Derudover skal eleverne kun op til én udtræksprøve, mod hidtil to.
Fremover vil folkeskolens bundne 9.-klasseprøver være en mundtlig og en skriftlig prøve i faget dansk, en skriftlig prøve i matematik og en fællesfaglig praktisk og mundtlig prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Derudover skal eleverne aflægge én mundtlig udtræksprøve, der udvælges blandt seks mulige i fagene engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab og matematik.
22.1 Ekspertgruppe for folkeskolens prøver
I aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er det besluttet at nedsætte en ekspertgruppe for folkeskolens prøver. Den skal bidrage med viden om, hvordan prøverne virker i dag og komme med anbefalinger til, hvordan prøverne kan videreudvikles, og prøvetrykket justeres yderligere på længere sigt.
Læs mere om ekspertgruppen her: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2024/dec/241206-nu-gaar-ekspertgruppen-for-folkeskolens-proever-i-gang
23. Erhvervspraktik til alle
Fra skoleåret 2025/26 er det blevet obligatorisk for alle elever på enten 7., 8. eller 9. klassetrin at komme i erhvervspraktik i fem dage. Det har hidtil ikke været obligatorisk.
Det er skolens leder, som beslutter, på hvilket klassetrin, den obligatoriske praktik skal placeres.
Skolebestyrelsen kan overveje, om man sætter den ønskede retning for skolens arbejde med elevernes praktik i det obligatoriske princip for udsendelse i praktik.
Se artikel om princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v.: https://www.skole-foraeldre.dk/artikel/f%C3%A6llesarrangementer-eleverne-i-skoletiden-lejrskoleophold-udsendelse-i-praktik-mv
Ro og rammer – nødvendigt for nogle, godt for alle
24. Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik
Fra skoleåret 2025/26 skal skolerne give en styrket indsats i dansk og matematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1. – 9. klasse. Kravet om en styrket indsats gælder ikke specialklasser og specialskoler.
Det er skolens leder, der skal vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft i dansk og/eller matematik. Der er ikke givet objektive kriterier i folkeskolens kvalitetsaftale, men der peges på, at vurderingen kan ske med afsæt i folkeskolens nationale test.
Ressourcerne til den styrkede indsats tages af timebanken (se pkt. 2).
Skolebestyrelsen kan formulere principper for indsatsen, eventuelt som en del af et princip for timebanken.
25. Præcisering af regler mhp. at støtte kan gives til hele klassen
Det handler om folkeskolelovens § 3 a, som blandt andet siger, at børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte.
Paragraffen har nu fået en tilføjelse, som siger, at støtten kan gives individuelt til den enkelte elev med behov herfor og gennem fællesskabsrettede aktiviteter i klassen.
Der er reelt ikke tale om en ændring af reglerne, men blot en præcisering af noget, der også hidtil har været gældende. Det fremgår af vejledningen om folkeskolens specialundervisning og specialpædagogisk støtte. Her henvises der blandt andet til, at der kan anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.
Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for skolens arbejde på dette område i princippet for undervisningens organisering. Se mere her: https://www.skole-foraeldre.dk/artikel/princip-undervisningens-organisering
26. Lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet
I aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram blev det besluttet at nedsætte en lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde konkrete forslag til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Formålet er at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i almenundervisningen. Ekspertgruppen skal blandt andet se på reglerne for udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger og reglerne for henvisning til specialundervisning.
Arbejdet i ekspertgruppen bliver fulgt af parterne i Sammen om Skolen, herunder Skole og Forældre.
Planen er, at ekspertgruppen kommer med sine anbefalinger i første kvartal af 2025.
Læs mere om ekspertgruppen her: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2024/sep/240918-ekspertgruppe-skal-komme-med-anbefalinger-til-nye-regler-for-inklusion-og-specialundervisning
27. Kompetenceudvikling i specialpædagogik, klasseledelse mv.
Med dette punkt i aftalen bliver der givet mulighed til kommunerne til at prioritere op til 200 millioner kroner årligt af midlerne i skolens timebank til materialer og kompetenceudvikling af det pædagogiske personale på skolerne. I aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram lyder anbefalingen til kommunerne, at kompetenceudviklingen efter denne ordning i de første år særligt bør prioritere specialpædagogik og klasseledelse.
Kompetenceudvikling efter denne ordning er altså en indsats, som lægger beslag på dele af ressourcerne i skolens timebank. Det er derfor vigtigt, at skolebestyrelsen sammen med skolelederen får klarhed over, hvad kommunen planlægger med her, og hvad det betyder for skolens ressourcer i timebanken (se punkt 2).
Vær dog opmærksom på, at der også er midler til denne indsats under aftalens næste punkt (28).
28. Flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne
Med folkeskolens kvalitetsprogram er der afsat 155 mio. kr. årligt til at kommunerne kan opkvalificere lærere og pædagoger bl.a. vi den psykologfaglige overbygningsuddannelse og ansætte flere medarbejdere til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Midlerne kan også anvendes til at styrke den lokale praksisnære kompetenceudvikling ved, at PPR-medarbejderne sparrer direkte med lærere og pædagoger om undervisningen og understøtter skolernes arbejde med inkluderende læringsmiljøer. Men midlerne kan også anvendes til kompetenceudvikling som den, der er omtalt i punkt 27.
29. Pædagogisk indsatsplan
Parterne bag aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram har besluttet og skrevet ind i aftalen, at der skal udvikles en skabelon for en pædagogisk indsatsplan, som kommunerne kan bruge i deres arbejde med at sikre, at alle børn trives fagligt og socialt i skolen. Formålet med skabelonen er at sikre hurtigere og mere systematiske indsatser i skolernes forebyggende arbejde. Skabelonen skal udvikles af Børne- og Undervisningsministeriet med inddragelse af sektoren. Det er forventningen af den pædagogiske indsatsplan vil være til rådighed for kommuner og skoler i tredje kvartal 2025.
30. Afskaffelse af krav om intelligenstest
Med dette punkt i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram ændres ”skal” til ”kan” i folkeskolelovens § 3 c, stk. 2, om intelligenstest af elever. Ændringen er gældende fra 1. januar 2025. Kravet om, at elever, der viser tegn på høj begavelse skal tilbydes en screening for høj begavelse, fastholdes, men med ændringen her vil der ikke længere være krav om, at eleverne skal tilbydes en anerkendt intelligenstest ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), hvis screeningen indikerer, at eleven er højt begavet. Intelligenstesten kan dog fortsat tilbydes, hvis skolelederen vurderer det fagligt relevant.
Ændringen begrundes med, at mange af PPR’s ressourcer bindes til at lave intelligenstests, uden at viden fra en intelligenstest bidrager med væsentlig viden i forhold til at sikre hensigtsmæssig undervisning.
Skolebestyrelsen kan med fordel drøfte med skolens leder, hvordan skolen anvender screening for høj intelligens og intelligenstests, og hvordan viden om elevernes intelligens bruges i forhold til undervisningsdifferentiering og arbejdet med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber. Se i den forbindelse på principperne for undervisningens organisering og principperne for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber.
31. Forsøg med online-undervisning for børn med langvarigt bekymrende fravær
Med folkeskolens kvalitetsprogram blev det besluttet, at Børne- og Undervisningsministeriet skulle iværksætte et forsøg med onlineundervisning i kommunalt regi for børn i grundskolen med langvarigt bekymrende fravær.
17 kommuner deltager i forsøget, der giver dem mulighed for at fravige folkeskolelovens krav om, at undervisningen kun i begrænset omfang kan tilrettelægges som fjernundervisning, og kravet om, at sygeundervisning så vidt muligt skal varetages af en eller flere af elevens egne undervisere.
For at en skole benytter sig af det kommunale onlineundervisningstilbud i en af de 17 kommuner, skal der være tilslutning fra skolebestyrelsen.
De 17 kommuner er:
- Aalborg Kommune
- Ballerup Kommune
- Faaborg-Midtfyn Kommune
- Gladsaxe Kommune
- Greve Kommune
- Haderslev Kommune
- Helsingør Kommune
- Herning Kommune
- Hjørring Kommune
- Holbæk Kommune
- Hvidovre Kommune
- Lyngby-Taarbæk Kommune
- Næstved Kommune
- Roskilde Kommune
- Rudersdal Kommune
- Slagelse Kommune
- Vesthimmerlands Kommune
Læs mere om forsøget her på ministeriets hjemmeside
Se også ministeriets pressemeddelelse fra 1. april 2024
32. Undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær
I aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram er det også besluttet, at Børne- og Undervisningsministeriet skal gennemføre en undersøgelse af omfang af og karakteristika ved langvarigt bekymrende fravær. Som en del af dette arbejde skal der udarbejdes en national definition af langvarigt bekymrende fravær. Arbejdet er planlagt til at ske i løbet af 2025/26.
33. Drøftelse af Trivselskommissionens anbefalinger med relevans for folkeskolen
Da aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram blev indgået, var Trivselskommissionen endnu ikke kommet med sine anbefalinger. Men forligskredsen aftalte, at de skulle drøfte de anbefalinger, som har relevans for folkeskolen, herunder kommissionens overvejelser om målingen af børn og unges trivsel.
Trivselskommissionen afrapporterede i februar 2025, og i rapporten anbefaler de blandt andet, at mængden af trivselsmålinger begrænses, og målingerne revideres, så de afspejler trivselskommissionens forståelse af trivsel. Find rapporten her: https://www.trivselskommissionen.dk/
