Når børn sættes i kasser – giver det dårlige klasser

Når børn sættes i kasser – giver det dårlige klasser

Fastlåste roller kan skade både elevernes trivsel, faglige udvikling og fællesskabet i klassen. Halvdelen af forældrene har oplevet, at deres barn har fået en rolle i klassen, som har skadet deres trivsel. Det viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn med besvarelser fra 874 forældre, og undersøgelsen bekræftes af forskning og erfaringer fra skolerne. Se her, hvad I som skolebestyrelse kan gøre for at undgå, at eleverne på skolen bliver sat i bås.

Ballademager, nørd eller klassens klovn?
For forældrene er det frustrerende at få deres barn omtalt på en bestemt måde - især hvis de ikke kan genkende billedet af deres barn. For barnet bliver konsekvensen ofte, at barnet fastlåses i problemerne. 
”Der opstår det, vi kalder ’selvforstærkende processer’. Det øger problemerne, hvis de voksne oplever et barn som mere besværligt end de andre, og det er ikke rart at være i en klasse, hvor historien er, at nogle børn er ”onde”, og andre er ”gode” – det rimer ikke med, at alle børn har ret til et godt børneliv,” siger børne- og ungepsykiater, Søren Hertz.

Læs resten af artiklen her:
https://skoleborn.dk/ballademager-noerd-eller-klassens-klovn/

Historier om roller fra forældrene
7 ud af 10 forældre oplever, at deres barn har fået en bestemt rolle i klassen, viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn. Her kan du læse, hvad nogle af dem har oplevet.
https://skoleborn.dk/foraeldre-til-boern-i-kasser/

Inspiration fra Humlebæk Skole: Nye klasser hvert halve år
Måske er 10 år i den samme klasse ikke den bedste måde at gå i skole på? På Humlebæk Skole ryster de posen hvert halve år. Mindst. Ved at indgå i mange forskellige fællesskaber sidder man ikke fast i en bestemt rolle, men kan udvikle sig til den man gerne vil være, lyder erfaringerne.
Bliv klogere på konceptet og læs, hvad skolelederen, læreren og fire elever oplever:
https://skoleborn.dk/ny-klasse-hvert-halve-år

Rollen som dygtig kan få negative konsekvenser
Lærernes forventninger til de "dygtige elever" i klassen kan få alvorlige konsekvenser for eleverne, viser forskningsprojekt. Her kan du læse, hvordan det gik med to dygtige elever, som en forsker fulgte gennem tre år.
https://skoleborn.dk/rollen-som-dygtig-kan-faa-negative-konsekvenser

Læreres brug af dygtige elever kan overdrives
Det er den såkaldte “klassekammerat-effekt”, der trækkes på, når lærere ofte sætter stærke elever sammen med svage. Det kan løfte alle elever, men skade dem, hvis det overdrives. Hvordan er det på jeres skole?
Se hvordan sidemandsoplæring virker bedste, ifølge forskningen - og mød en mor, der er bekymret for datterens fastlåste rolle som hjælpelærer og fredsbevarer i klassen.
https://skoleborn.dk/laereres-brug-af-dygtige-elever-det-er-klart-at-det-kan-overdrives/

Forældre sætter andres børn i bås
Hver fjerde forældre til børn i folkeskolen har oplevet, at de andre forældre i klassen har været med til at fastlåse deres barn i bestemt rolle. Her får I 9 gode råd til jeres forældre om, hvad de kan gøre.
https://skoleborn.dk/raad-om-roller-i-klassen/

Det kan skolen gøre for at undgå stigmatisering:

  • Sæt fokus på fællesskabet, frem for på individet.
  • talesæt, at børnene ud over det skolefaglige også går i skole for at lære om samarbejde, fleksibilitet og forskellighed.
  • Hold fast i, at eleverne er klassekammerater – og at det ikke er noget, der kan diskuteres. Derfor skal de kunne samarbejde med alle. Men de behøver ikke at være venner.  
  • Hold fast i fokus på styrkede fællesskaber, også når det går galt.
  • Sørg for, at alle voksne i skolen har en positiv kontakt med alle børn – børn orienterer sig efter de andre børns relation med de samme voksne, som de selv har en relation til.
  • Overlad ikke gruppedannelser og -processer til børnene alene – grib ind, og opløs klikedannelser, så børnene får oplevelser med alle deres kammerater.
  • Brug Forældreintra/Aula til at fortælle, hvad skolen gør for at sikre de gode fællesskaber, frem for bare at bruge det til at fortælle om lektier og lignende.

Kilde: Børne-og ungdomspsykiater Søren Hertz

De bedste principper at skabe fællesskaber ud fra:

  • Imødekommenhed
  • Åbenhed
  • Tydelighed
  • Inddragelse af børn
  • Fælles ansvar
  • Sayings and doings – konkrete handlinger

Kilde: Inklusionspædagog Karen Ruth Hansen

Det kan skolebestyrelsen gøre:

  • Udarbejde principper, der signalerer, at vi er en rummelig skole, og at vi arbejder med relationer mellem børn og voksne – og føre tilsyn med, at principperne siver nedad i praksis fra ledelse til klasseværelset.

Kilde: Leder af Forældrerådgivningen i Skole og Forældre Anne Klebak 

Det kan kontaktforældrene gøre:

  • Støtte op ved at lave arrangementer for klassen, som alle kan være med til – fordi klassen er et fællesskab, som børnene skal være i i mange år.
  • Hvis der er problemer: Snakke med de andre forældre om det og inddrage lærerne hurtigst muligt, så der ikke opstår historier i krogene, som kan være med til at fastholde konflikterne.
  • Opfordre de andre forældre til at tale åbent om problemerne frem for at danne rygter.

Kilde: Leder af Forældrerådgivningen i Skole og Forældre Anne Klebak

Senest opdateret den

17. december 2019

af

pe

Læs også

24.08.16
Må skolebestyrelsen få fortrolige oplysninger af skolelederen?
Når vi fører tilsyn, sker det, at der bliver rejst spørgsmål, som kun kan blive dækkende besvaret, hvis vi får fortrolige oplysninger. Men må...
20.12.17
Skoler med flere afdelinger
De senere år har der været en udvikling, hvor nogle kommuner nedlægger eller sammenlægger skoler, så skolerne er blevet større og har undervisning på...