Sådan kan I arbejde med inklusion i skolebestyrelsen

Sådan kan I arbejde med inklusion i skolebestyrelsen

Oplever I som skolebestyrelse, at det kan være svært at komme igang med at arbejde med inklusion, så læs med. Der er nemlig ikke kun én måde at gøre det på. Her er vores bud på, hvordan det kan gribes an.

• Brug rammerne for inklusion aktivt i dialogen med skoleledelsen
Den nye aftale om inklusion og fravær lægger op til tidligere indsats, bedre opfølgning og tydeligere ansvar. Spørg skoleledelsen, hvordan de forestiller sig, at aftalens intentioner omsættes på jeres skole.

• Før tilsyn: Efterspørg systematisk viden 
Bed løbende om overblik over trivsel, skolefravær, brug af støtte, mellemformer og specialtilbud. Spørg både til udvikling over tid og til, hvordan skolen evaluerer, på om indsatser virker, og følger op, når de ikke gør. Spørg ind til, hvilke specialpædagogiske kompetencer der findes på skolen, og hvordan de bruges. 

• Sæt fokus på ressourcer og prioriteringer 
Tag dialogen om, hvorvidt skolens ressourcer matcher inklusionsopgaven. Bliv gerne så konkret som mulig: Er der fast voksenstøtte nok? Er støtten stabil? Har personalet de rette kompetencer – eller er der sat midler af til efteruddannelse? Er der tid til skole-hjem-samarbejdet? Skal der prioriteres i skolens budget? Husk, at skolebestyrelsen har mandat til at ændre skolens budget. Hvis ikke I oplever, at der er ressourcer nok, kan I bringe bekymringerne videre til forvaltningen og politikerne. 

• Forhold jer aktivt til skolefravær som advarselssignal 
Højt eller stigende fravær er ofte et tidligt tegn på mistrivsel. Spørg ind til, hvordan skolen arbejder med bekymrende skolefravær, hvordan data bruges, og hvordan inklusion og fravær tænkes sammen i praksis. 

• Vær forældrenes talerør 
Skolebestyrelsen skal ikke løse enkeltsager, men kan bruge forældrenes stemmer konstruktivt i dialogen med skolens daglige ledelse og kommunen. Bring eventuelle bekymringer videre, og se, om der er mønstre, der er vigtige at kende til.

Senest opdateret den

24. februar 2026

af

Læs også

Niels Søndergård
24.02.26
Skolebestyrelse jubler: 42 millioner kroner til ny multihal
Hvor stor indflydelse har man egentlig som skolebestyrelse? Ifølge skolebestyrelsesformanden på Kristrup Skole ganske stor. Men det tager tid, og det...
22.08.25
Mulighed for karakterer i 6. og 7. klasse
Med Folkeskolens Kvalitetsprogram er det nu muligt at give karakterer i både 6. og 7. klasse, og her er det oplagt, at man som skolebestyrelse kommer...