Tekst og foto: Sune Navntoft


Det var med et ønske om at gøre en positiv forskel for sine børns skole, at Bo Christiansen i 2014 trådte ind i skolebestyrelsen på Høng Skole i Kalundborg. Og derefter gik det stærkt. Efter et år blev han valgt som næstformand og året efter som formand. Nu er der gået mere end 10 år, og med implementeringen af Folkeskolens Kvalitetsprogram er der lagt op til, at skolebestyrelser landet over får endnu mere medbestemmelse. 

“Det er dejligt med indflydelse. Det hilser vi velkommen, men det forpligter også,” siger Bo Christiansen og forklarer, at man som skolebestyrelse er nødt til at gribe chancen, når den opstår. 

Et eksempel på dette er skoleudviklingssamtalen, som alle folkeskoler i Kalundborg Kommune i skoleåret 2024/2025 var inviteret til at deltage i, selvom det først er et krav, at de skal sidde med ved bordet fra skoleåret 2025/2026. Det er ikke alene et positivt signal at sende. Det er også en dialog, der kan bruges, når man som skolebestyrelse planlægger året. 

“Hvis vi ved, hvad forvaltningen og skolelederen har af visioner for de kommende år, så har vi også mulighed for være på forkant og arbejde med de ting, der giver bedst mening for skolen som helhed,” siger Bo Christiansen. 

Åbenhed 
En ting er at samarbejde om at sætte retning for skolen ved den årlige skoleudviklingssamtale, hvor alle parter har tid til at forberede sig. Noget andet er at samarbejde med skolelederen og skolebstyrelsens øvrige medlemmer i en travl hverdag, hvor andre opgaver også fylder. På Høng Skole er en del af løsningen lavpraktisk, men ganske effektiv, fortæller Bo Christiansen. 

“En uge inden, vi afholder skolebestyrelsesmøde, mødes jeg med vores skoleleder til en snak om, hvad der rører sig. Hvad vil vi gerne tale om på det kommende møde? Og er der eventuelt noget presserende, som skolebestyrelsen skal tage stilling til?” 

En af tankerne bag samtalen er at begrænse misforståelser og skabe åbenhed om det, der er på dagsordenen. 

“Hvis alle parter ved, hvad der skal drøftes, og hvilke tanker der ligger bag, så er det også lettere at nå til enighed og træffe fælles beslutninger,” siger Bo Christiansen og uddyber: 

“Det er faktisk meget sjældent, at vi er nødt til at stemme beslutninger igennem, og det tror jeg i høj grad skyldes åbenheden og en kultur, hvor der er plads til at tale sig frem til løsningerne.” 
 
Struktur
For at sikre sig, at skolebestyrelsesarbejdet kommer ud over rampen, følger skolebestyrelsen på Høng Skole et årshjul, som tydeliggør, hvilke indsatser, der skal fokuseres på, og hvornår de skal igangsættes. Sidste skoleår arbejdede skolebestyrelsen blandt andet med at understøtte de gode fællesskaber og skole-hjem-samarbejdet. I forbindelse med skole-hjem-samarbejdet har bestyrelsen blandt andet revideret eksisterende principper samt arbejdet med at definere rammerne for fremtidige skole-hjem-samtaler og forældremøder.  

“Vi bestræber os på at være til stede ved eksempelvis forældremøder, så vi er synlige, og så forældrene kan se, at vi som skolebestyrelse er tilgængelig,” siger Bo Christiansen. 

Og netop arbejdet med relationer prioriteres højt - både mellem skolebestyrelse, skoleleder, lærere og elever, men også eleverne imellem, uddyber han.  

“For os har det også været vigtigt at drøfte, hvordan vi så tidligt som muligt kan hjælpe, hvis der er ting, der ikke fungerer i en klasse eller blandt en gruppe elever.” 

Helt lavpraktisk foregår det ved at udarbejde principper for det gode fællesskab og trivslen på skolen, men i høj grad også om at føre tilsyn og evaluere. For en ting er intentionerne bag principperne, noget andet er at implementere dem i skoledagen. 

“Det kræver, at man som skolebestyrelse følger op og går i dialog med lærerne. Det er dem, der er tættest på eleverne og ser dem interagere dagligt,” siger Bo Christiansen og tilføjer, at tilsynene er en del af årshjulet og dermed en fast del af skolebestyrelsens mangeartede opgaver. 

Juniormesterlære og lokalt valgfag 
Med vedtagelsen Folkeskolens Kvalitetsprogram fulgte også ordningen juniormesterlære. Ordningen går i korte træk ud på, at elever i 8. og 9. klasse fra i år kan vælge at bruge 1-2 dage om ugen på en erhvervsuddannelse, en FGU-institution eller kommunal ungdomsskole. Og det skal skolebestyrelserne forholde sig til – ikke mindst Høng Skole, som er en såkaldt juniormesterlære-skole. 

“Det rejser selvfølgelig en masse spørgsmål i forhold til klassedeling, relationer eleverne imellem og samarbejde med praktikstederne,” siger Bo Christiansen 

og peger på, at de på Høng Skole forventer udfordringer, som må løses henad vejen.  
 
“Ordningen en ny for både elever, lærere, praktiksteder og skolebestyrelser, så der vil blive et lærerigt år for alle. Vi kommer til at evaluere, når ordningen har kørt i et skoleår, og så må vi jo se, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.” 

Med kvalitetsprogrammet fulgte også krav om, at eleverne fra i år skal kunne vælge et lokalt valgfag i enten 7.-8. eller 8.-9. klasse. Det er op til skolerne, hvilke fag, de vil udbyde, og undervisningen må gerne afvikles i samarbejde med andre folkeskoler, kommunale ungdomsskoler eller erhvervsuddannelser. Der har med andre ord været frit valg på rigtig mange hylder i forhold til at sammensætte lokale valgfag, hvilket også afspejles i valgfagskataloget på Høng Skole. 

“Vi har udbudt fag som 3, 2, 1 Bag, Mediefag, Spil og Strategi, Show-Kemi - legestue for nørder, idræt, Jack of all trades, billedkunst og musik. 3, 2, 1, Bag og Idræt var de mest populære, men alle valgfag er oprettet med et stort holddeltagelse. De fleste valgfag er nye. Vi har prioriteret at lytte til lærer- og elevrepræsentanterne på vores møder, hvor elevernes ønsker kombineret med lærernes kompetencer og kreative ideer skabte et idekatalog udarbejdet af ledelsen, som vi fik præsenteret. Vi er glade for det praksisfaglige fokus, der er i valgfagene, som kan lade elevernes praksis og potentiale komme til udtryk.,” fortæller Bo Christiansen.