Tavshedspligt
Når man har et offentligt hverv, er man omfattet af straffelovens regler om tavshedspligt. Det betyder, at man ikke må videregive oplysninger om privatlivets fred, personlige og følsomme oplysninger om lærere, elever eller forældre, som man får kendskab til under arbejdet i skolebestyrelsen. Som eksempel kan nævnes: oplysninger om en persons religiøse, seksuelle, politiske, helbredsmæssige, økonomiske, familiemæssige, sociale eller strafbare forhold.
Alle skolebestyrelsens medlemmer deltager i møderne på lige vilkår og med stemmeret. Dog er der den undtagelse, at når det drejer sig om personsager, må elevrepræsentanterne ikke deltage.
Det er hensigtsmæssigt, at skolebestyrelsesmøderne planlægges sådan, at punkter omkring personsager placeres til sidst på dagsordenen eller eventuelt som et lukket punkt, og der må selvfølgelig ikke foreligge et offentligt referat heraf.
Hvad må man fortælle fra et møde? Bortset fra personsager er grundreglen, at man som medlem af en skolebestyrelse normalt kan fortælle enhver, hvilke sager der har været på dagsordenen, hvad der er besluttet, og hvad man selv har sagt. Man må aldrig referere, hvad de andre mødedeltagere har sagt eller stemt.
I Danmark har vi ytringsfrihed. Enhver har lov til at udtale sig frit, men under ansvar. Hvis man udtaler sig på baggrund af rygter og udokumenterede påstande, kan man måske skade et menneske uden grund. Måske ender det i grelle tilfælde med, at den anden part anlægger en injuriesag for æreskrænkelse.
Som skolebestyrelsesmedlem kan man opleve at høre sladder om skolen, lærerne, andre forældre eller elever. Sådanne rygter skal man behandle med varsomhed, og man skal sørge for at de bliver behandlet det rette sted, eventuelt ved at opfordre ophavsmanden til at gå til skolelederen med sagen. Skolelederen får derved mulighed for at undersøge sagen til bunds og i givet fald følge op på den. Herefter kan skolebestyrelsen få en orientering på et skolebestyrelsesmøde.
Kommunernes landsforening har lavet en pjece om, hvordan offentlige myndigheder skal behandle fortrolige oplysninger i relation til børn og unge.
Der er blandt andet konkrete caseeksempler i forhold til skolebestyrelsen og skolelederen.
Tavshedspligt
Straffelovens § 152:
Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder…
Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
