Skole-hjem-samarbejdet skal tænkes ind i regeringsgrundlaget
Debatindlæg af formand Regitze Spenner Ishøy bragt i Skolemonitor 8.maj 2026
Skole-hjem-samarbejdet skal ikke bare være noget, vi overlader til mentorordninger og skolerne selv. Det bør være helt centralt på læreruddannelsen med tilhørende forskning og afsat tid i arbejdstidsaftalerne til at udføre det. Derfor skal det skrives ind i et regeringsgrundlag.
Igen og igen hører vi om det besværlige samarbejde mellem skole og forældre. Forældrene blander sig for meget, tænker for meget på eget barn og for lidt på fællesskabet, lyder det fra skolerne.Omvendt fortæller forældrene om for mange forventninger, ansvar for trivsel samt skyld og skam, når barnet har det svært. Noget går skævt, og det kan have store konsekvenser, som vi bør tage meget alvorligt.
Det rammer ned i nogle af de helt store udfordringer, vi som samfund står over for:Lærere, der forlader faget alt for hurtigt, og forældre, der bruger alt deres tid på at finde rundt i systemet og være der for barnet, der ikke længere kan gå i skole. Forældre, der ikke kan arbejde. Børn, der har forringede chancer for at få en uddannelse.
Fylder for lidt på læreruddannelsen
Skole-hjem-samarbejdet står centralt i folkeskoleloven. Men alligevel fylder det forbavsende lidt de steder, hvor det burde fylde.
I evalueringen af læreruddannelsen fra 2018 vurderer kun to procent af dimittenderne på landets læreruddannelser, at læreruddannelsen har klædt dem på til at håndtere konflikter i forældresamarbejdet. Og kun syv procent vurderer, at den har bidraget godt til, at de kan kommunikere og samarbejde med forældrene om elevens skolegang.
I den nye læreruddannelse er skole-hjem-samarbejdet inkorporeret i nogle få fag med en masse andet indhold, og en del lægges ud til praktikken.Men i en studielivsundersøgelse fra 2025, hvor lidt over 1.000 lærerstuderende har svaret, var det kun en ud af fire, der havde samarbejdet med forældre i løbet af praktikken.
Hvorvidt de lærerstuderende føler sig bedre klædt på til samarbejdet med forældrene i forhold til evalueringen fra 2018, står hen i det uvisse. Det i sig selv er bekymrende.
Tiden til skole-hjem-samarbejdet er knap
43 procent af de 813 forældre, der i 2025 svarede på en undersøgelse lavet af Skole og Forældre, oplever ikke, at lærerne har tid nok til skole-hjem-samarbejdet.1-2 skole-hjem-samtaler om året er for lidt, og lærerne har heller ikke tid til at følge op i hverdagen, lød det fra frustrerede forældre.
Hvor meget tid der bruges på skolerne til skole-hjem-samarbejdet, findes der ikke et fuldstændigt overblik over. Men hos Danmarks Lærerforening får de tal ind fra deres kredse, der peger på, at tiden er knap.En lærer har i snit planlagt 29,5 timer til skole-hjem-samarbejde i løbet af skoleåret. Et tal, der vel at mærke skal fordeles på de klasser og elever, som læreren har. Dog vil der givetvis også ligge tid til skole-hjem-samarbejde i klasselærerfunktionen.Men lidt over en time i snit per år per elev er ikke meget, når vi ved, hvor vigtigt det relationelle er for både forældre og børn i forhold til at opbygge et godt samarbejde.Og da slet ikke, når kommunerne har sat gang i, at flere børn med særlige behov skal være i den almene skole.
Bør være en politisk prioritet
For os at se er der brug for, at vi tager skole-hjem-samarbejdet lige så alvorligt, som folkeskolelovens formålsparagraf gør det. Det gør politikerne ved at skrive ind i regeringsgrundlaget, at det skal styrkes. Og det kan vi gøre på mange måder: Gør det til et reelt fag på læreruddannelsen, som de netop har gjort på Færøerne. Skab et udviklingscenter på en professionshøjskole med midler til forskning på området.Sæt penge af i aftalen mellem kommunerne og regeringen, og målret dem direkte, så der er ressourcer til opgaven.
Så kære politikere: Nu har vi snakket nok om udfordringerne. Nu er det tid til reelt at gøre noget, der kan udnytte det potentiale, der er i samarbejdet – for alles skyld
