Flertal af forældre: Skolens økonomi udfordrer børnenes skolegang
Forældrene peger især på, at skolernes økonomiske udfordringer har konsekvenser for, om der er nok voksne, tidlig hjælp, specialpædagogisk støtte, mindre klasser og ordentlige rammer.
”Det er ikke godt nok, at politikerne ikke har taget det alvorligt noget før. Vi har råbt op i mange år om de økonomiske udfordringer, som er gået ud over både trivsel, læring og udvikling for vores børn. Vi skal handle nu, så flere børn oplever at have en god skoledag,” siger formand for Skole og Forældre Regitze Spenner Ishøy.
Derfor er hun også glad for, at en del partier er kommet på banen med valgløfter om betydelige investeringer i folkeskolen. Valgløfter hun kommer til at holde dem op på efter valget.
Flere lærere og pædagoger er højeste prioritet for forældrene
I undersøgelsen bliver forældrene bedt vælge op til tre indsatser, der skal prioriteres på deres barns skole, for at barnet får en bedre skoledag. Her er de mest prioriterede indsatser flere lærere eller pædagoger (24%), trivsel i klassen (23%), ro i undervisningen (21%), færre elever i klassen (21%) og støtte til elever med særlige behov (20%).
De bliver desuden spurgt til klasseloftet, der viser, at forældrene ønsker et klasseloft noget under den maksimale klassekvotient i dag, der er 26 fra børnehaveklassen til 2. klasse og 28 fra 3. til 10. klasse. Forældrenes bud på en ny maksimal klassekvotient varierer, men gennemsnitligt ønsker de maksimalt 20,7 elever i hver klasse. Her er der ikke skelnet mellem indskoling, mellemtrin og udskoling.
”Det er positivt, at de politiske tanker og forældrenes ønsker ikke er så langt fra hinanden. Det der bliver afgørende er, at politikerne holder deres løfter om investering, og forældrene får indflydelse på, gennem skolebestyrelsen, hvordan pengene bedst bruges på netop deres skole. Nogle steder giver et klasseloft mening. Et andet sted vil flere lærere og pædagoger være bedre,” siger Regitze Spenner Ishøy.
Forældrene er også blevet stillet spørgsmål, de har besvaret i fritekst. Det er spørgsmål om bl.a. indsatser i forhold til trivsel og læring. Og så er de blevet bedt om at beskrive deres drømmeskole.
“Det, forældrene efterlyser, er i bund og grund en skole med mere nærvær og bedre balance. En skole, hvor der er tydelige voksne, gode rammer og plads til forskellighed, men også undervisning, der er levende, praktisk og kreativ. Undersøgelsen viser, at forældre ønsker en folkeskole, der både er varm og tydelig, inkluderende og rammesættende og faglig og menneskelig,” siger Regitze Spenner Ishøy.
Læs mere om undersøgelsen her
