Hold øje med folkeskolens pengeslugere

Hold øje med folkeskolens pengeslugere

Skolebestyrelserne opfordres til at føre tilsyn med personalets sygefravær, skoledagens længde og inklusion.

En ny analyse fra KORA viser, at de kommuner, der bruger flest penge på folkeskolen, typisk har et højt sygefravær blandt personalet, mange planlagte undervisningstimer og mange elever i specialskolerne.

Skole og Forældre opfordrer derfor skolebestyrelserne til, i deres tilsyn, at være særligt opmærksomme på sygefraværet blandt personalet, skoledagens længde og om skolen har en velfungerende inklusion, så børn ikke bliver visiteret til specialskoler på baggrund af dårligt fungerende inklusion.

- Ifølge KORAs analyse er sygefravær, lange skoledage og ringe kvalitet i inklusionen dyrt for folkeskolerne. Med den stramme økonomi, der er på mange folkeskoler, er det vigtigt, at skolebestyrelserne fokuserer på de tre områder, når de fører tilsyn, siger Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.

KORA er det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Instituttets analyse giver ny viden, fordi den graver dybere ned i kommunernes udgifter til folkeskolen end tidligere undersøgelser.

- Hvis skolerne overholder intentionen om skoledagens længe, har gode arbejdsvilkår, så sygefraværet er lavt og har en velfungerende inklusion vil det frigøre ressourcer både på skolen og på kommunalt niveau. De ressourcer er bedre brugt på at hæve kvaliteten i skolerne og få folkeskolereformens nye elementer til at fungere efter hensigten, siger Skole og Forældres formand.

KORAs analyse viser også, at det er dyrt at drive folkeskolen i de kommuner, hvor en stor andel af børnene går i privatskole, hvor der eksempelvis er mange børn af enlige forsørgere og mange børn med ikke-vestlig herkomst.

- Flere af de ting, der gør en folkeskole dyr, kan man ikke umiddelbart gøre noget ved. For skolebestyrelserne gælder det om at fokusere på de områder, hvor der faktisk er mulighed for at gøre noget, eksempelvis sygefraværet, skoledagens længde og om inklusionen fungerer. I kommunalbestyrelserne kan de så overveje, om man på nationalt og kommunalt niveau tager tilstrækkelig højde for at kommuner og skoler har meget forskellige vilkår, siger Mette With Hagensen.

Eksempelvis viser KORAs analyse, at rige kommuner bruger flere penge på folkeskolen end fattige kommuner.
Mere overraskende er det måske, at analysen ikke kan dokumentere, at skolernes størrelse og den gennemsnitlige klassekvotient har betydning for kommunernes udgifter til folkeskolen.

Yderligere kommentarer: Landsformand i Skole og Forældre, Mette With Hagensen, mobil 31 71 63 78

Udgivet den

15. januar 2016

af

sp

Læs også

20.03.24
Ny aftale: Mere indflydelse til skolebestyrelserne
I den nye aftale, der er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, om...
Omsorgsplaner i folkeskolen
12.03.24
I hver klasse sidder der to børn uden venner
Ny venskabsundersøgelse, lavet af Skole og Forældres magasin Skolebørn, viser, at der sidder to børn i hver klasse, der ikke har nogen venner i...