Kun en ud af 20 skoler nytænker forældreinddragelse

Kun en ud af 20 skoler nytænker forældreinddragelse

Hvordan kan forældrene støtte deres børns faglige udvikling, hvis der ikke længere skal laves lektier derhjemme? Det har kun ganske få et bud på, viser ny undersøgelse i magasinet Skolebørn.

Forældrene er afgørende for, hvordan eleverne klarer sig i skolen, mener både forskere, lærere, politikere og skoleledere. Kun ganske få har dog konkrete planer for, hvordan forældrene tænkes ind i den nye skoledag med nye undervisningsformer og lektiecaféer.
Skole og Forældres magasin Skolebørns nye undersøgelse blandt 328 skolebestyrelsesformænd viser, at mindre end fem procent af skolerne har nytænkt forældresamarbejdet som led i arbejdet med folkeskolereformen. Og mindre end tre procent har planer om det.
Det mener landsformand i Skole og Forældre, Mette With Hagensen, er rigtig ærgerligt.

- I udlandet er der gode erfaringer med, at det virker på elevernes læring og trivsel at involvere forældrene på mange andre måder end ved at læse lektier med børnene og deltage i forældremøder, siger hun.

Forældrene vil gerne inddrages
En undersøgelse foretaget blandt Skolebørns læsere viser, at forældrene gerne vil inddrages i deres børns læring. Kun tre forældre ud af de 1.800, der har besvaret spørgeskemaet i juni måned, vil inddrages mindre, end de allerede gør. Næsten halvdelen vil enten inddrages mere eller på en anden måde end tidligere. Udfordringen er, hvad der skal afløse de traditionelle lektier derhjemme.

Læs hele artiklen fra magasinet Skolebørn

I Skolebørn nr. 3 2014 kan du læse en række bud på, hvordan forældrene kan tænkes ind i skolen på en ny måde. En skole har eksempelvis gode erfaringer med at vende lektierne på hovedet, så eleverne forbereder sig på undervisningen derhjemme sammen med deres forældre. En metode, der ifølge international forskning har tre gange så stor effekt på elevernes faglighed som lektier på mellemtrinnet.

Yderligere tal fra undersøgelsen eller kontakt til cases, redaktør Maj Carboni på mc@skole-foraeldre.dk

Yderligere kommentarer fra Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen, mobil 31 71 63 78

Det nye nummer af Magasinet Skolebørn er frit tilgængelig online for alle forældre på Skole og Forældres medlemsskoler gennem forældreintra, ligesom de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelserne på medlemsskoler får magasinet i en trykt udgave i postkassen.

Magasinet Skolebørns online-arkiv er frit tilgængelig for alle.

Udgivet den

20. august 2014

af

Læs også

23.11.24
Skole og Forældre har fået ny formand
De delegerede på Skole og Forældres landsmøde har valgt næstformand Regitze Spenner Ishøy som ny formand. Den nye formand fik 101 stemmer mod 37 til...
11.11.24
Kampvalg til formandsposten i Skole og Forældre
Skole og Forældre skal have ny formand, da Rasmus Edelberg ikke genopstiller. To velkendte ansigter har meldt ud, at de vil gå efter posten. Derfor...