Lad os give de ukrainske børn en god start i folkeskolen

Lad os give de ukrainske børn en god start i folkeskolen

Om lidt kan de ukrainske flygtningebørn starte i skolen. Det har et flertal i Folketinget gjort muligt med aftalen om en særlov for ukrainske flygtninge. Og børnene er velkomne. Men de fortjener også, at vi er klar til at tage godt imod dem

Debatindlæg af landsformand Rasmus Edelberg bragt på Altinget Uddannelse d. 16. marts 2022. 

Som der er lagt op til i aftalen, kan børnene starte i skole med det samme. I nogle kommuner arbejder de med modtagerklasser, mens de i andre har afskaffet dem. Jeg tror, det er vigtigt, at kommunerne ser på fordele og ulemper ved begge dele. En modtagerklasse kan fortsat være en god ide for både små og store elever, når den er knyttet til en almen skole. For det er her, der er det rette personale, og der er i forvejen nok opgaver for personalet at håndtere i de almindelige klasser. Men samtidig er det vigtigt, at børnene deltager hurtigt i den normale undervisning i de fag, der ikke kræver store sproglige kompetencer, så de hurtigt bliver integreret og danner relationer.

Kommunerne skal huske, at nyankomne elever – både små og store - skal have basisundervisning i dansk som andetsprog, som modsvarer deres behov og forudsætninger. Det blev indskærpet til kommunalbestyrelserne fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med et hyrdebrev i november 2020. Flere kommuner var nemlig blevet usikre på reglerne, når nyankomne elever blev indskrevet direkte i almindelige klasser, og flere levede ikke op til reglerne ifølge en rapport lavet af Danmarks Evalueringsinstitut i 2019.

Er skolerne gearet til opgaven?

Jeg kan være bekymret over, om skolerne er gearet til opgaven med de ukrainske flygtningebørn. I nogle   kommuner kan der være langt mellem modtagelse af flygtningebørn i skolen, da antallet af asylansøgere er faldet markant siden 2015. Så er de rette ressource- og videnspersoner fortsat tilgængelige? Det er vigtigt, at kommunerne får kortlagt det, og kommer i rette gear.

Situationen med flere flygtningebørn vil også udfordre den almene lærer eller pædagog, der måske ikke har erfaring med at arbejde med flygtningebørn i undervisningen. De skal både kunne planlægge og gennemføre undervisning, der integrerer sprog og fag, og som tager afsæt i det enkelte barns forudsætninger og behov. Derudover skal de kunne håndtere de bekymringer og evt. traumer, som de ukrainske børn kan have med i bagagen. Det vil kræve en ekstra indsats, at personalet får udviklet kompetencerne til at håndtere de nævnte problemstillinger, eller ved hvor de kan få hjælp.   

Forældresamarbejdet bliver også meget vigtigt. Her må kommunerne stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed som tid og tolkebistand. Ukraine er et europæisk land, men der er kulturelle forskelligheder. I Danmark har vi et helt særligt skolesystem, hvor forældrene tager medansvar og samarbejder med skolen om deres børns læring og udvikling. Det skal de ukrainske forældre selvfølgelig have indblik i, og de skal lære det danske skolesystem at kende. I Skole og Forældre har vi tidligere uddybet det tema i vores politik for nyankomne børn i folkeskolen, som ligger på vores hjemmeside.

Forældrene kan blive en del af løsningen

Alle aktører omkring folkeskolen bør engagere sig aktivt i integrationsarbejdet, så de ukrainske børn får en god start på skolelivet her i Danmark. De politiske og administrative ledelser i kommunerne skal sørge for, at der er nogle gode rammer for integrationsindsatsen og de rette ressourcer. Skolebestyrelserne skal vedtage de overordnede principper for integrationsarbejdet på selve skolen, mens ledelsen og personalet skal tage ansvar for at gennemføre det praktiske.

I disse tider oplever vi samtidig en helt særlig vilje til at hjælpe ukrainerne i den danske befolkning. Og jeg er sikker på, at den vilje også vil fortsætte ind i skolen, hvor kontaktforældrene kan komme til at spille en helt særlig rolle. De kan fx sørge for, at der bliver nedsat legegrupper, at der kommer fælles klasseaktiviteter og måske en buddyordning, hvor den nyankomne elev og forældrene får en familie tilknyttet, der hjælper dem med at blive en del af fællesskabet. Samtidig må kommunerne være villige til at stille lokaler og i nødvendigt omfang også tolke til rådighed for at fremme fællesskabet.

Vi kan alle bidrage, der hvor vi er. Det fortjener de ukrainske flygtningebørn, og alle børn i folkeskolen. 

 

Udgivet den

18. marts 2022

af

mas

Læs også

17.05.22
Brug for nytænkning, så flere og forskellige forældre engagerer sig i folkeskolen
Det er positivt, at man politisk vil give skolebestyrelserne et større ansvar. Men det kræver, at flere kommuner sikrer bestyrelsernes kompetencer,...
25.04.22
Ny undersøgelse: 7 ud af 10 skoleforældre vil hjælpe en flygtningefamilie
Et flertal af forældre vil gerne hjælpe flygtninge på deres barns skole ved fx ved at invitere barnet hjem på legeaftaler, tage dem med til...