Ny lokalafdeling af Skole og Forældre: ”Nu står vi sammen”

  • rebild_bestyrelse

Ny lokalafdeling af Skole og Forældre: ”Nu står vi sammen”

Hvis man som skolebestyrelse vil have flere muskler i forhandlingerne med de lokale politikere, kan man med fordel gå sammen. Det har otte skoler i Rebild Kommune gjort.

Af Ulla Hinge Thomsen

En årelang ærgrelse over en manglende udvikling og lav prioritering af folkeskolen. Dét er baggrunden for, at samtlige otte skoler i Rebild Kommune i Nordjylland tidligere på året gik sammen om at danne en lokalafdeling af foreningen Skole og Forældre. På den måde vil de danne fælles front i forhandlingerne med politikerne og kæmpe for at få tilført flere ressourcer.

”Jeg er forholdsvist nyvalgt i skolebestyrelsen på Bavnebakkeskolen. Jeg oplevede til de første budgetforhandlinger i kommunen med sparekataloger med videre, at hver skolebestyrelse var lidt som en hund i et spil kegler. Vi svarede hver især, sådan som vi så verden fra vores skole med hver vores udfordringer. Det gjorde, at det samlede billede af svaret blev noget rod, som man som byrådspolitiker forholdsvis nemt kunne se bort fra. Det gav mig den klare erkendelse, at vi måtte blive bedre til at tale med én stemme, hvis vi ville have mere indflydelse. Så politikerne ikke bevidst eller ubevidst kom til at spille os ud imod hinanden i vores ønsker og indsigelser,” siger Torsten Topbjerg, der er næstformand for Skole og Forældres afdeling i Rebild.

”Og jeg har siddet i skolebestyrelsen i fire-fem år og var  træt af, hvordan vi var blevet behandlet af politikerne igennem så mange år. Vi har regnet på det, og det er op til 5-6.000 kroner per elev, vi ligger under skolerne i nabokommunerne. Jeg begriber det simpelthen ikke,” siger Benjamin Holst, der er formand i den nye forening og sidder i skolebestyrelsen på Karensmindeskolen.

Skulle rense luften først

Da arbejdet med at etablere et samarbejde mellem skolerne i Rebild Kommune gik i gang, fandt initiativtagerne hurtigt ud af, at der lå noget arbejde med at rede tidligere interne konflikter ud.

”Der var en betændt forhistorie med alliancer mellem nogle skoler og politikere. En form for sognerådspolitik, som ikke var kalkuleret, men var blevet dynamikken, fordi skolerne ikke stod sammen. Mange fortalte, at man ”ikke kunne stole på dem og dem”, og at de ”melede deres egen kage.” Vi har brugt tid på at få fortalt de historier, så de kunne komme ud,” siger Torsten Topbjerg.

Efter denne rensning af luften gik det dog hurtigt med at finde fælles fodslag. Ikke mindst i forhold til tildeling af ressourcer til folkeskolen. Utilfredsheden blev blandt andet tydelig, da Rebild kommune i år hævede egenbetalingen i kommunernes SFO’er fra 58 til 70 procent.

”Der har været et klart fokus på daginstitutionsområdet, hvor forældre har stået sammen. Der har vi været mere splittede på skoleområdet. Det var positivt i processen at få snakket med de andre skoler og opdage, at vi deler de samme frustrationer. Tidligere behøvede politikerne ikke at tage os så alvorligt, fordi vi mente noget forskelligt, og det blev til en diskussion mellem land- og by-skoler eller mellem små og store skoler. Nu står vi sammen,” siger Benjamin Holst.

Skole og Forældre eller ej?

Ideen om, at samarbejdet mellem de otte skoler skulle ske i regi af foreningen Skole og Forældre, kom hurtigt på bordet.

”Vi havde nogle møder i starten for at finde ud af, hvordan vi kunne kvalificere samarbejdet. Fordelene ved at gøre det gennem Skole og Forældre var, at vi kunne blive dele af noget større, få adgang til ressourcer og en stor viden, men vi kunne også blive hæmmet i, hvad vi måtte gøre. Vi talte meget om, hvordan vi kunne få såkaldt almindelige forældre med,” siger Torsten Topbjerg og uddyber:

”I Skole og Forældre-regi er det kun skolebestyrelsesmedlemmer, der kan sidde i foreningens bestyrelse. Det er en ulempen, når man gerne vil have den gode energi og legitimitet fra de andre forældre, så det brugte vi tid på at tale om. På plussiden var dog stadig, at vi kunne få adgang til nogle med de samme problemstillinger som os, nogle med kontakt til politisk indflydelse på landsplan og så videre. De ’almindelige’ forældre når vi nu i stedet gennem de sociale medier, hvor vi blandt andet har en ret stor Facebook-side. Det er vigtigt for os, at vi har mulighed for den dialog med forældre, som ikke kan eller vil investere så meget tid i arbejdet som os. Det er en vigtig kilde til viden om, hvordan det reelt går ude i de enkelte hjem, måske set fra en vinkel, hvor man mere er bruger af en skole end ansvarlig for den, sådan som vi er i en skolebestyrelse.”

Det betød også noget, at Skole og Forældre kunne bidrage med for eksempel forslag til vedtægter.

”Der er en struktur, man kan læne sig ind i, så man ikke skal opfinde det hele fra starten, og det giver en legitimitet, at vi ikke bare er seks-syv forældre, der har fundet på at henvende os til kommunen. Vi bliver vi en del af det brand nu. Kommunen vil ikke kunne sige, at de ikke gider tale med os, når vi er en del af Skole og Forældre,” siger Benjamin Holst.

På med arbejdshandskerne

I processen med at danne foreningen har formandskabet været glade for at sparre med repræsentanter fra Skole og Forældre, og et besøg af foreningens næstformand, Cecillie Harrits, der skal holde oplæg om inklusion, er planlagt til efter Corona.

”For os gælder det nu om at indhente noget viden og få den ud til skolebestyrelserne, og det er en fed udfordring, for nu har vi platformen. Indtil videre har vi haft fokus på at samle tropperne, og vi har fundet ud af, at der er mere, som vi gerne vil fælles, end hvad der skiller os. Nu skal vi til at drive denne her forening,” siger Torsten Topbjerg.

Resultaterne er ikke synlige endnu, men målet er klart.

”Vi er ved at udarbejde et arbejdsprogram, der handler om ressourcer, men også om inklusion, klassekvotienter og andet. Det skal cirkuleres til skolebestyrelserne, så vi er stensikre på alles opbakning, og så har vi et konkret indhold, når vi snart skal til at tale med politikerne,” siger Benjamin Holst.

Sådan dannes en lokalforening

  • Ifølge Skole og Forældres vedtægter kan foreningens medlemmer danne en lokalafdeling for ” én eller flere kommuner, som virker som en styrkelse af skolebestyrelsernes indflydelse lokalt.” (§5).
  • Lokalafdelingens vedtægter skal godkendes af Skole og Forældre, som også kan ophæve tilknytningen, hvis vedtægterne eller god foreningsskik overtrædes.
  • Lokalforeningen dannes typisk ved en stiftende generalforsamling, hvor der vælges en bestyrelse, en formand og en næstformand, samt vedtages et arbejdspapir/-program og/eller mål for det kommende år. Målet kan for eksempel være at uddanne skolebestyrelsesmedlemmer eller at udøve indflydelse på udviklingen af kommunens folkeskoler.
  • Skole og Forældre understøtter lokalafdelinger med standardforslag til lokalforeningsvedtægterne, grundforslag til handlings-/aktionsplan, mailadresser, logo, samt et afsnit på hjemmesiden med kontakter. Se mere her.
  • Eksempler på Skole og Forældre-materialer, som er særligt gode til lokalafdelinger, er fx Lynkursus i lobbyisme og Hæfte 6, Skolebestyrelsens arbejde: Indflydelse gennem samarbejde.

Vil du vide mere, så kontakt sekretariatschef i Skole og Forældre, Morten Kruse på mk@skole-foraeldre.dk

Udgivet den

24. april 2020

af

mr

Læs også

13.08.20
Håndbog for skoleforældre
For første gang udgives der nu en håndbog for de 10 vigtigste år i et barns liv – Håndbog for skoleforældre.
05.09.17
Folkeskolen er fuld af nytænkende udviklingsforløb
Hvordan udvikler vi bedst vores fælles folkeskole? Det sætter Skole og Forældre og Danske Skoleelever fokus på for andet år i træk med konkurrencen...