”I skolebestyrelserne vil vi gerne være med til at styrke fællesskabet i klasserne, men det store spørgsmål er, hvordan vi gør det,” fortæller skolebestyrelsesmedlem på Nordvangskolen og Skovvangskolen, Casper Larsen, som forklaringen på, hvorfor han har taget initiativ til arrangementet. Han har valgt at invitere en instruktør fra Skole og Forældre til at stå for mødet, fordi de har viden på området blandt andet gennem deres projekt Fællesskabet, som lige er blevet lanceret. 
”En facilitator udefra kan indtage en neutral rolle og sætte nogle samtaler i gang, hvor skolebestyrelsen ikke bliver part i samtalen, men bliver en medspiller. Det tror jeg kan skabe nogle gode refleksioner og samtaler, som er mere frigjorte, end de ellers ville have været,” siger han. 
 
Fællesskaber er vigtigt for forældre 
Fællesskabet i klasserne er oplagt at tage op på et møde med kontaktforældrene og skolebestyrelsesmedlemmer, fordi det er noget, som fylder hos begge parter og et samarbejde mellem dem er nødvendigt.  
”Jeg tror, at de fleste af os frivillige forældre engagerer os i skolen for at øge den sociale tryghed og styrke trivslen i klasserne, så vores børn har det godt og lærer mest muligt, mens de går i skole. Her ved vi, at sunde fællesskaber er afgørende. Jeg glæder mig til at blive klogere på, hvad vi hver især konkret kan gøre for at skabe en kultur, hvor alle føler sig som en del af fællesskabet,” siger Casper Larsen. 

Diskussion om forældrebetaling 
Et sted at tage fat for både skolebestyrelser og kontaktforældre er forældremøderne. Her burde forældrene tale sammen om blandt andet sociale arrangementer, venskaber, konflikter og samarbejdet i forældregruppen. Men mange steder bliver forældremøder afholdt på en måde, hvor der ikke er meget tid til, at forældrene kan få gang i de vigtige samtaler. Og hvis der er tid, er det måske et par toneangivende forældre, der kommer til at styre, hvad der bliver talt om og besluttet. 
”Det er rigtig svært at være opmærksom på det, man kunne kalde for det tavse flertal,” siger Casper Larsen. Det er netop noget af det, som Skole og Forældres Projekt Fællesskabet vil forsøge at udfordre med det nye Forældremødespil, som oplægget i aften blandt andet handler om. 
Deltagerne får vist en af de små videoer fra spillet, hvor to kontaktforældre kommer i tanke om, at ”Monas mor” vist ikke har så mange penge, så hun måske ikke har mulighed for at deltage i den kommende forældrefest på en restaurant. Formålet med videoen er at skabe debat om, hvad der kan afholde børn og forældre i at komme til sociale arrangementer for klassen. Og det er lige, hvad der sker denne aften rundt om bordene. 

Hvad må en fødselsdagsgave koste? 
I en af grupperne taler kontaktforældrene om, hvordan de forskellige klasser holder fødselsdage. Tre kontaktforældre fra samme klasse fortæller, at det hos dem er op til de enkelte forældre at invitere til deres børns fødselsdag. På et forældremøde aftalte forældrene, at en fødselsdagsgave højest må koste 100 kr., hvilket de synes fungerer godt. 
”Det kan da godt blive ret mange penge, hvis man skal købe en fødselsdagsgave til alle børn i klassen i løbet af året. Specielt hvis man har flere børn,” lyder det fra en af de andre forældre. 
”Ja, men vi var alle sammen enige om det på forældremødet. Det var i hvert fald ingen, der sagde noget imod. Det er heller ikke alle, der holder fødselsdag,” lyder svaret. 
Det er den perfekte anledning for Skole og Forældres instruktør til at komme med en vigtig pointe fra den research og analyse, der ligger til grund for Projekt Fællesskabet:  
”Jeg tror godt, at der kan have siddet en eller flere forældre til det forældremøde, der syntes, at det var for dyrt, selvom de ikke sagde noget. Man kan ikke nødvendigvis regne med, at alle er enige, fordi ingen siger noget. Det er meget sårbart at sige højt i klassen, at man ikke har råd, og de færreste vil heller ikke være den, der sætter en kæp i hjulet på noget, hvor alle andre virker enige,” siger instruktøren. 
Flere nikker rundt om bordene. Nogle andre kontaktforældre deler deres erfaringer med at holde fællesfødselsdage, så udgifterne bliver holdt nede, og alle børn oplever at kunne holde fødselsdag, ligesom hele klassen er med og får gode oplevelser sammen. Der er også forskellige forslag til, hvordan udgifterne til gaver kan begrænses. Fx ved, at forældrene til fødselsdagsbarnet køber en gave til 200 kr. til barnet fra klassen, så alle får en gave, og hvert forældrepar kun skal købe én gave på et år. 
Nogle forældre efterlyser retningslinjer om fx forældrebetaling og fødselsdage fra skolens side, mens andre påpeger vigtigheden af, at forældregruppen selv skal beslutte deres egne retningslinjer, hvis det skal have en effekt. 

Skolebestyrelsens rolle: Rammesætning og kultur 
Diskussionen giver skolebestyrelsesmedlemmerne noget at arbejde videre med.  
”Hvis der er stærke og fremadstormende forældre i en klasse, der hæver niveauet for arrangementer og forældrebetaling, kan vi risikere, at man - uden at ville det - kommer til at udelukke nogle forældre og deres børn fra fællesskabet,” siger Casper Larsen efter mødet. Han understreger vigtigheden af at få en god dialog i klasserne, hvor alle forældrestemmer kan komme i spil. Her kan skolebestyrelserne godt spille en rolle, mener han. 
”Jeg mener ikke, at det er skolebestyrelsens rolle at diktere, hvordan hver enkelt klasse skal organisere sit fællesskab. Kontaktforældrene er tættere på forældregruppen og lærerne og kan derfor bedre finde den model, der passer til deres klasse. Men i skolebestyrelsen kan vi godt arbejde for at skabe en kultur og lave nogle rammer fx omkring forældremøderne, som gør det lettere for kontaktforældrene at handle," siger han.