Distriktsskoler

Distriktsskoler

Det følger af folkeskolelovens § 36, at der til hver skole hører et skoledistrikt. Dette kan være større eller mindre for skolens forskellige klassetrin.

Et barn har if. folkeskolelovens § 36, stk. 2 altid ret til at blive optaget i skolen i det skoledistrikt, hvor det bor eller opholder sig. If. § 36 stk. 3 har forældrene ret til at få deres barn optaget i en anden folkeskole i bopælskommunen eller i en anden kommune, såfremt det kan ske inden for de rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen i skolekommunen - som regel bestemmelser om en maksimal klassekvotient.

Der kan ikke tillægges flere skoler et fælles skoledistrikt, men mange kommuner sammenlægger skoler, der således bliver til skoleafdelinger af en samlet skole med ét skoledistrikt.

(Se: Afdelingsopdelte skoler

Det følger af folkeskolelovens § 24, stk. 1, at en skole, der maksimalt rummer de 3-4 yngste klassetrin kan henlægges under en anden skoles ledelse, med mindre børnetallet overstiger 100.

Det følger videre af § 24 stk. 3 at kommunalbestyrelsen kan beslutte at en eller flere små skoler og en større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt. Ved små skoler forstås jf. § 55, skoler i landdistrikter eller skoler eller afdelinger med normalt ikke over 300 elever.

Kommunalbestyrelsens beslutning om at indføre fælles skoleledelse på flere skoler træffes efter indstilling fra de berørte skolebestyrelser. Det betyder, at skolebestyrelserne skal høres, før den endelige beslutning træffes. Men kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge skolebestyrelsernes indstilling, og initiativet til indførelse af fælles skoleledelse kan godt komme fra kommunalbestyrelsen.

Skoler med fælles skoleledelse bevarer hver deres skoledistrikt, og forældrene har således ret til at få deres barn optaget i distriktsskolen, jf. § 36, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen har ikke adgang til at overflytte enkelte klassetrin fra én af skolerne med fælles ledelse til en anden, fx fordi antallet af elever på det pågældende klassetrin er meget lavt. Undtaget herfra er dog ændringer i skolestrukturen, jf folkeskolelovens § 40, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan således godt beslutte at overflytte 7. klasse i en syvklasset skole, men ikke fx en enkelt 3. klasse.

Skoler med fælles ledelse er stadig uafhængige skoler, og kommunalbestyrelsen skal således udmelde økonomiske rammer til hver enkelt skole, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at skoler med fælles skoleledelse skal have en fælles skolebestyrelse, skal den sikre, at forældre fra de deltagende skoler er sikret mindst én repræsentant i den fælles skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at den fælles skolebestyrelse får tilført en elevrepræsentant fra hver af de deltagende skoler, selv om skolebestyrelsen hermed kommer til at bestå af mere end to elevrepræsentanter.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der på skoler med fælles skolebestyrelse oprettes en uformel dialogkreds. Skolebestyrelsens kompetence kan dog ikke overlades til en sådan dialogkreds.

Skoledistriktsopdelingen og retningslinjerne for optagelse skal fremgå af bilaget til den lokale styrelsesvedtægt. 

Senest opdateret den

10. september 2019

af

fzb

Læs også

23.03.17
Ledelse
Den enkelte folkeskoles ledelse består af skolebestyrelsen og skolelederen
30.09.10
Praktik
Skolen kan tilbyde eleverne i 8. og 9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner jf. folkeskolelovens § 9...