Forældrerådgivningen

Forældrerådgivningen

Skole og Forældres årsberetning 2015

Forældrerådgivningen tilbyder telefonrådgivning på 70 25 24 68 og mailrådgivning på foraeldreraadgivningen@skole-foraeldre.dk på alle årets skoledage

Fra august 2015 har endnu flere familier fået mulighed for at få rådgivning, idet Forældrerådgivningen har udvidet, så der nu er to telefonlinjer åbne hver dag.

Dette har medvirket til, at Forældrerådgivningen igen i år har oplevet en fremgang i antallet af henvendelser, idet knap 900 familier indtil 1. oktober i år har benyttet muligheden for at få rådgivning. Det er ca. 100 flere end samme periode sidste år.

I 2015 fik Forældrerådgivningen ny hjemmeside. Den nye hjemmeside giver svar på de oftest stillede spørgsmål til Forældrerådgivningen, og giver forældre den viden de har brug for i mødet med skolen. Indtil 1. oktober i år har 44.000 forældre benyttet den nye hjemmeside, hvilket er en stigning på 14 % i forhold til sidste år.

Når Forældre henvender sig til Forældrerådgivningen er det i 30 % af henvendelserne kommunikationen med skolen der er hovedårsagen til henvendelsen, og i mindre grad det problem der kommunikeres med skolen om.

Antallet af henvendelser vedrørende skolens håndtering af skilsmissesager er fortsat stigende i 2015, så det nu er 10 % af alle henvendelser der omhandler dette. Til sammenligning drejede 8 % af alle henvendelser sig om skilsmisser i samme periode i 2014.

Forældrerådgivningen har i 2015 igen udvidet staben af rådgivere, så der nu er 25 dygtige, frivillige rådgivere til at varetage rådgivningen.

Gå til Forældrerådgivningen.dk

<Forrige - Næste>

(Gå til beretningens indholdsfortegnelse)

Senest opdateret den

16. november 2015

af

lej

Læs også

06.11.15
Landsorganisationens indre linjer
Skole og Forældres årsberetning 2015
31.10.17
Hovedbestyrelse 2016-17
Skole og Forældres årsberetning 2017