Samarbejde er svært – tal om det!
Tekst: Ulla Hinge Thomsen
Det fantastiske ved en skolebestyrelse er, at her mødes repræsentanter for alle skolens parter rundt om bordet: Forældre, medarbejdere, elever og ledelse. Alle har forskellige baggrunde og roller. Nogle arbejder med skolen til dagligt, mens andre er frivillige med helt andre uddannelser og erfaringer. Nogle har et professionelt udgangspunkt, mens andre kan være følelsesmæssigt involverede, fordi det (også) handler om deres børn.
Forskellighederne rundt om bordet kan være en styrke for skolen, hvis de bruges godt. Forskning i samarbejde viser nemlig, at når folk har forskellige baggrunde og fagligheder, så bliver der truffet bedre beslutninger og fundet flere innovative løsninger.
”Indtil vi tager en beslutning, fx som bestyrelse, er det meget givtigt, at der er forskellige perspektiver, som kan kvalificere beslutningerne. Det er også derfor, at man tit i bestyrelser vælger forskellige køn, aldersgrupper og fagligheder; simpelthen for at styrke opgaveløsningen,” siger Stine Reintoft, der er erhvervspsykolog med speciale i samarbejde og forfatter til flere bøger om emnet, herunder Kort og godt om samarbejde.
Men det er ikke nødvendigvis en let opgave at få forskellige stemmer i et kor til at klinge sammen.
”Jeg ser samarbejdsproblemer alle steder, hvor jeg kommer, og det behøver ikke være skamfuldt. Det er indimellem vanskeligt at samarbejde, men det bliver nemmere, hvis vi taler højt om, hvad der hjælper os alle,” siger Stine Reintoft.
De usynlige snubletråde
I en skolebestyrelse kan samarbejdet blive udfordret af mange ting. Fx kan man hver især sidde med sin egen dagsorden eller kæphest. Nogle har måske mest fokus på at få økonomien til at hænge sammen, mens andre ønsker indsatser mod mobning eller en ny legeplads. Så hvordan kan man få kridtet banen op og finde et fælles mål, man kan spille sammen om at opnå?
Noget andet, der kan gøre samarbejdet svært, er uheldige gruppedynamikker.
”Vi har forskellige erfaringer med at være i grupper, og går ind i forskellige roller. Nogle bliver utrygge i gruppesammenhæng og holder sig lidt tilbage. Nogle kæmper eller forhandler usynligt om magten, fx kan det at tage sig meget taletid i en gruppe være en måde at markere sig på i forhold til andre,” fortæller Stine Reintoft.
Derudover kan vi mennesker ikke lade være med at tolke på hinandens adfærd og kommunikation. Følelserne kan let komme i kog, men måske handler det om noget helt andet, end man tror:
”Nogle gange er vi pressede eller lidt i ubalance. Og nogle gange er vi afslappede. Men det ved vi ikke nødvendigvis om hinanden. Derfor kan vi blive overraskede, overrumplede eller endda provokerede. Alt det er usynlige tråde, som vi kan snuble over, når vi samarbejder,” siger Stine Reintoft.
Tydelige forventninger og en hjælpekultur
Der er flere ting, man kan gøre for at skabe et godt grundlag for et frugtbart samarbejde. Noget af det, som hjælper de fleste, er at afstemme forventningerne fra starten.
”Samarbejde er jo en proces, der som regel foregår over tid, så vi skal mødes igen. Vi kan let møde ind til et samarbejde med forskellige forventninger, og hvis vi ikke taler om dem, kan de spænde ben for os,” siger Stine Reintoft.
Når forventningerne er afstemt, er noget af det vigtigste for et godt samarbejde det, Stine Reintoft kalder en god hjælpekultur.
”Det er, når man både er i stand til at give og tage imod hjælp,” siger Stine Reintoft.
Den næste afgørende faktor er rummelighed.
”I en god rummelighedskultur forsøger man at acceptere hinandens forskelligheder, selvfølgelig inden for rammen af acceptabel adfærd. Hvis nogen træder helt uden for skiven, skal en leder træde frem og gøre det klart, hvor grænsen går,” siger Stine Reintoft.
Rummelighed handler også om ydmyghed.
”Vi skal kunne give hinanden plads og tåle, at det nogle gange er mig, der er vigtig med mit bidrag, og andre gange er jeg måske lidt usynlig. Der kan være nogle personligheder eller måske noget usikkerhed, som gør, at man hele tiden vil fylde og kontrollere, hvad der bliver sagt. Her er det alles opgave at regulere sig selv. Det er jo nogle gange lidt svært,” siger Stine Reintoft.
De andres meninger tæller også
I ethvert samarbejde vil der være punkter, I ikke er enige om, så det skal I blive gode til.
”Nogle steder bliver uenigheder enten tolket eller fremstillet som personangreb. Og det er ikke særlig smart. Her er brug for et demokratisk sindelag, hvor du bidrager med et perspektiv og et synspunkt og tænker, at der er andre gyldige synspunkter end dit eget,” siger Stine Reintoft:
For at kunne være konstruktivt uenige skal der være psykologisk tryghed i samarbejdet.
”Vi skal kunne drøfte forskellige holdninger, men også kunne se på fejl, der er begået, så vi kan lære af dem. Hvis vi er trygge nok til at lære af vores fejl sammen, kan vi blive en rigtig stærk gruppe, og det samme gælder, når vi kan dele, at noget gik helt vildt godt,” siger Stine Reintoft:
”Vi skal fejre vores succeser og være professionelt generøse, som jeg kalder det. Men det kan vi kun, hvis vi er trygge. Hvis de andre sidder og vender øjne, bliver det svært.”
Ledelse, tak
For at det gode samarbejde kan lade sig gøre, skal der ledelse til.
”Der skal ledere til at sige, at det er rigtig vigtigt her hos os, at vi overholder aftaler, at vi har fokus på det fælles og på opgaven. At vi holder os inden for de roller og de kasketter, vi har i de forskellige sammenhænge, så vi respekterer grænser, og at vi er i stand til at være ydmyge og nogle gange kunne holde os tilbage og give generøst til gruppen,” siger Stine Reintoft.
Helt lavpraktisk skal der i samarbejder, som mest består af møder, være en god mødekultur.
”En mødeleder, som sætter struktur på møderne, er rigtig hjælpsomt, så der ikke tales i øst og vest. Når nogen tager teten på, hvad vi vil bruge møderne til, bliver det rigtig interessante møder, som vi slet ikke kan lade være med at komme til, og hvor alle føler, at de kan bidrage med noget vigtigt,” siger Stine Reintoft:
”Det bliver dér, hvor du kan mærke, at du løfter noget og får sat dit aftryk på noget vigtigt for børnene og den lokale skole.”
Do’s & Don’ts i samarbejde
Do’s
Afstem forventningerne
Spørg hinanden: “Hvilke forventninger har du? Hvad forestiller du dig, vi skal sammen, og hvordan vi skal det?” Tal højt om processen.
Fordi: Så er I godt forberedte til, når tingene ikke går af sig selv, og I skal ikke tage nye beslutninger midt i problemerne, men ved, hvad I vil gøre i givne situationer.
Ellers: Risikerer I at støde ind i uudtalte forventninger og skuffe eller blive skuffet og måske komme i unødig konflikt.
Bidrag positivt
Spørg dig selv, hvordan du kan bidrage til en positiv dialog og atmosfære? Hav fokus på helheden frem for på dig selv.
Fordi: Et samarbejde er ikke stærkere end summen af alle de gode kræfter. Alles bidrag tæller.
Ellers: Risikerer I at løbe hver jeres vej og ikke komme nogen vegne.
Giv og tag imod hjælp
Vær klar til både at hjælpe andre og selv række ud efter hjælp. Du behøver ikke altid være den, der hjælper de andre.
Fordi: Det opbygger tillid og giver en ligeværdig relation, når I kan begge dele.
Ellers: Risikerer nogen at få en rolle, de bliver trætte af i længden, og tilliden udebliver.
Respekter andres holdninger
I alle samarbejder er der forskellige meninger. Det er ikke og bør ikke blive personligt.
Fordi: Et demokratisk sindelag er afgørende for, at en gruppe kan opnå et resultat sammen.
Ellers: Risikerer I at spilde tiden med personkonflikter og aldrig opnå noget med samarbejdet.
Hold en distance
At samarbejde er ikke det samme som at være derhjemme med din familie. Du har ret til at holde dit privatliv for dig selv, og dine samarbejdspartnere har ret til ikke at skulle tage stilling til dine private følelser og følelsesudbrud
Fordi: Samarbejde er væsensforskelligt fra private venskaber. Opgaven er formålet, og det er den, I skal fokusere på.
Ellers: Risikerer I at overskride hinandens og egne grænser til skade for jer selv og samarbejdet.
Hold god mødeskik
Vær tydelige med, hvad I vil bruge mødet til, og hvor lang tid, der skal være til hvert punkt. Giv praktisk information på mail, og brug tiden til det, I ikke kan gøre alene.
Fordi: Intet er mere dræbende end lange møder med snak i øst og vest, som ikke fører til noget.
Ellers: Risikerer I, at folk begynder ikke at komme til møderne, og at I ikke opnår noget.
Don’ts
Voldsomme følelsesudbrud
De hører ikke hjemme i et professionelt samarbejde, heller ikke på en skole.
Fordi: Alle skal kunne deltage i arbejdet på en tryg måde.
Ellers: Risikerer I, at folk ikke tør sige noget på møderne af frygt for at blive overfuset.
Negativt kropssprog
Hvis du sidder og vender øjne, scroller på din telefon eller har et lukket kropssprog, slår det dialogen og den psykologiske tryghed ihjel.
Fordi: Psykologisk tryghed er afgørende for, at I kan lære af både fejl og succeser.
Ellers: Risikerer I, at ingen har lyst til at dele, og vigtig viden går tabt.
Fokus på egne lyster og behov
Hvis du ikke kan få dig selv til at se ud over dine egne behov, sker der formentlig ikke meget i samarbejdet.
Fordi: Sam-arbejde er netop noget, vi gør sammen, for vores fælles skyld, og ikke for at få særinteresser igennem.
Ellers: Risikerer I, at fællesskabet – og i skolen dermed børnene – lider under manglende fælles retning.
Sjusk
Hvis du konsekvent kommer for sent til møderne, ikke har læst op på tingene og i det hele taget ikke er forberedt, skaber det negative ringe i vandet.
Fordi: Det er demotiverende at arbejde sammen med nogen, der tydeligt viser, at de ikke tillægger samarbejdet værdi nok til at investere i det.
Ellers: Risikerer I, at ingen rigtig gider investere i samarbejdet.
