Folkeskolens kvalitetsprogram: Sådan kan skolebestyrelserne gribe arbejdet an
Folkeskolen skal sættes fri, så det vigtigste kommer i fokus – nemlig børn og unges faglige udvikling, dannelse og trivsel. Og med Folkeskolens kvalitetsprogram, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget inden jul, er der lagt op til forandringer for både elever og forældre på tværs af landets skoler.
”Efter sommerferien får elever over hele landet gavn af Folkeskolens kvalitetsprogram. De mindste elever får kortere skoledage. Og de ældste elever får større valgfrihed, færre prøver og obligatorisk erhvervspraktik,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (til uvm.dk).
Folkeskolens kvalitetsprogram, som består af 33 initiativer, har således til formål at styrke sammenhængen mellem teoretisk og praktisk undervisning og i sidste ende øge elevernes motivation og trivsel. Med kvalitetsprogrammet lægger regeringen desuden op til, at der skal lægges mere ansvar ud til skolebestyrelserne, så de får mere indflydelse på de lokale skoler.
Mere indflydelse til skolebestyrelserne
Selvom mere indflydelse klinger positivt i de flestes ører, så kan det også give anledning til spørgsmål, da mulighederne for at præge skolen øges. Det kan blandt andet være i forhold til retningslinjer for brug af skærme eller inddragelse af repræsentanter fra det lokale erhvervsliv i skolebestyrelsen, men også i forhold til at indføre lokale valgfag i 7. eller 8. klasse. Mulighederne for indflydelse er med andre ord mange, og det stiller krav til skolebestyrelserne. Vi har derfor spurgt ekspert i skolebestyrelsesarbejde fra Skole og Forældre, Michael Lykke, hvordan man som skolebestyrelse kan implementere Folkeskolens kvalitetsprogram sin skolebestyrelse.
4 RÅD
1. Start med at få et overblik
“Mit første råd er, at skolebestyrelserne skal starte med at få et overblik over de elementer i folkeskoleaftalen, som kommer til at påvirke deres arbejde direkte de kommende par år (se boks).”
2. Tag udgangspunkt i jer selv
”Skoler og skolebestyrelser kan have forskellige forudsætninger for at komme i gang med arbejdet. Nogle bestyrelser er allerede i fuld gang, mens andre først er ved at spore sig ind på, hvad Folkeskolens kvalitetsprogram er for en størrelse. Det kan give god mening at stille sig selv følgende spørgsmål som skolebestyrelse”:
-
Hvor giver det mening for os at starte?
-
På hvilke punkter er vi godt med?
-
Er der punkter, som vi allerede nu kan se, bliver en udfordring?
-
Hvordan kan vi samarbejde med lærere, pædagoger, ledelse og forvaltning?
”Derudover er det vigtigt at finde ud af, hvilke rammer kommunen har sat for skolebestyrelsernes arbejde. Er der allerede udstukket rammer for f.eks. økonomi, antal lektioner, ekstra ressourcer o.l. kan det nemlig have indflydelse på, hvor vidtrækkende beslutninger skolebestyrelserne har mandat til at træffe. Skolebestyrelsen er nemlig underlagt kommunens rammer på folkeskoleområdet, så det er en god idé at være i tæt dialog med forvaltningen og politikerne om, hvordan de påtænker at prioritere og implementere tiltagene i kvalitetsprogrammet.”
3. Samarbejd med forvaltning, lærere og pædagoger
”I forhold til de initiativer i kvalitetsprogrammet, som fx vedrører længden af skoledagen, valgfagstilbud, samarbejde med uddannelsessteder, idrætsforeninger, frivillige organisationer og lokale virksomheder, er det oplagt at samarbejde med forvaltningen. Vedrører initiativerne derimod AULA, bevægelse, karakterer, projektopgaver og lignende er det oplagt at inddrage lærere og pædagoger.”
4. Fokusér på skoleudviklingssamtalen
”Hvis der er én ting, som jeg gerne vil fremhæve, så er det, at skolebestyrelserne bør gøre brug af deres ret til at deltage i skoleudviklingssamtalerne. Det er vigtigt, fordi man her har mulighed for at bidrage med forældreperspektivet på de indsatser og målsætninger, som skolen arbejder med. Læg derfor, i samarbejde med skoleledelsen, en strategi for, hvordan I planlægger indholdet af samtalen, og læg gerne strategien ind i årsplanen, så der er afsat tid til at drøfte den på skolebestyrelsesmødet.”
I forhold til forvaltningen er det ofte mere relevant at se på rammerne, og dem kan man som skolebestyrelse også bidrage til at påvirke.
”Man kan for eksempel foreslå at afholde samtalen på skolen, så den bliver omdrejningspunkt for dialogen og samarbejdet. Man kan afholde samtalerne efter normal arbejdstid, så forældre kan deltage, ligesom man også kan invitere eleverne og lade dem komme til orde. Og så handler det i bund og grund om at lave et format for samtalen i samarbejde med skoleledelse og forvaltning, som understøtter den gode dialog.”
Folkeskolens kvalitetsprogram giver blandt andet skolebestyrelsen mulighed for:
at udvikle principper og retningslinjer samt føre tilsyn for bevægelse i skolen
at udvikle principper og retningslinjer samt føre tilsyn for brug af AULA, skærme og digitale undervisningsmidler
at styrke skolens inddragelse af frivillige foreninger
at forkorte skoledage samt afskaffe understøttende undervisning i samarbejde med kommunen
at styrke bevægelse i skolen – fx i form af valgfag og styrket samarbejde med lokale idrætsforeninger
lokalt at beslutte, om eleverne i 9. klasse skal aflevere en obligatorisk projektopgave
selv at beslutte, om skolen skal tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse
selv at beslutte, om skolen skal udvikle supplerende læseplaner for fagene
at udvikle en feedback-kultur, der bl.a. indbefatter karakterer til elever i 6. og 7. klasse
at indføre et lokalt valgfag i 7. eller 8. klasse
at udbyde valgfag uden normal skoletid i samarbejde med lokale ungdomsskoler, erhvervsskoler og foreninger
at deltage i skoleudviklingssamtaler
at rekruttere 1-2 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv
at indføre endnu et praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse.
