Årlige skoleudviklingssamtaler erstatter fra skoleåret 2022/23 de kommunale kvalitetsrapporter for folkeskolen.

Folkeskolelovens § 40 a.
Kommunalbestyrelsen gennemfører årligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder.
Stk. 2. I samtalen inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.

Tanken bag skoleudviklingssamtalerne er at skabe en ramme for en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen i et samarbejde mellem kommunalbestyrelse, forvaltning og skole. Og samtalerne skal pege fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedringer på skolen. Men hvad er så skolebestyrelsens rolle i det?

Skolebestyrelsens deltagelse i skoleudviklingssamtalerne
Formelt er det kommunalbestyrelsen, som gennemfører skoleudviklingssamtalerne med skolelederen, men kommunalbestyrelsen kan delegere opgaven til et politisk udvalg eller forvaltningen. Opgaven kan for så vidt også delegeres til skolebestyrelsen - dog ikke fuldt ud, da formålet med skoleudviklingssamtalen ikke kan indfries, hvis samtalerne udelukkende bliver en intern dialog på skolen.

Det behøver ikke være alene skolelederen, der repræsenterer skolen i skoleudviklingssamtalen. Deltagerkredsen kan udvides, så den også omfatter skolebestyrelsen eller repræsentanter herfra. Det er også muligt at inddrage øvrige relevante ressourcepersoner fra skolen, og det kan endvidere være relevant, at også den eller de fritidsinstitutioner, der modtager elever fra skolen, er repræsenteret.

Det forekommer oplagt, at skolebestyrelsen eller i hvert fald repræsentanter fra skolebestyrelsen er med i samtalerne, da skolebestyrelsen er en del af skolens samlede ledelse, og det er skolebestyrelsens opgave at sætte retning for arbejdet på skolen. Men det er altså ikke op til skolebestyrelsen alene at beslutte at deltage i samtalerne. Hvis man sidder i skolebestyrelsen og venter på en invitation, risikerer man derfor at blive skuffet. Skolebestyrelsen kan derfor med fordel handle proaktivt og skrive til kommunalbestyrelsen og fremføre ønsket om at deltage aktivt i skoleudviklingssamtalerne.

Sådan en henvendelse kan eventuelt ske i samarbejde med kommunens øvrige skolebestyrelser. Men kan man ikke blive enige om det på tværs af skolebestyrelserne, så er det godt at vide, at rammerne for samtalerne godt kan variere fra skole til skole i kommunen.

Kommunerne må så i dialog med skolen tage stilling til den lokale ramme for skoleudviklingssamtalen. Rammen kan udmærket bygge videre på en allerede eksisterende praksis for dialog om skoleudvikling på skolerne og i kommunen. I forhold til den eksisterende dialog er det i øvrigt naturligt, at temaer fra skoleudviklingssamtalerne tages med i en fælles opfølgning i det fælles rådgivende organ (FRO) eller til de to årlige dialogmøder, som man skal afholde i de kommuner, der ikke har nedsat et fælles rådgivende organ.

Grundlaget for samtalerne
I loven står det direkte, at samtalen skal inddrage resultaterne fra obligatoriske test i dansk læsning og matematik, status på eventuelle udviklingsplaner og handlingsplaner og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler. Denne korte opremsning er ifølge bemærkningerne til loven minimumskrav til grundlaget for skoleudviklingssamtalen.

Skoleudviklingssamtalen kan også tage udgangspunkt i anden relevant viden om skolevæsenet. Det kan fx være data om resultaterne ved folkeskolens prøver og data fra trivselsmålinger. Det kan endvidere være lokale data om fx elevsammensætning, elev-lærer-ratio, resultater af brugerundersøgelser mv.

• Se artikel om skolebestyrelsens arbejde med data

Det er skolelederen, der har initiativret til at beskrive de udviklings- og indsatsområder, samtalen skal fokusere på. Her skal skolelederen inddrage de samlede erfaringer fra skolen og identificere og fremhæve nedslag i skolens egen analyse af skolens aktuelle fokus. Udarbejdelsen af denne analyse bør inddrage både skolebestyrelse, medarbejdere og elevråd, og vidensgrundlaget skal forelægges disse parter, så man her kan drøfte skolens udviklingsområder forud for skoleudviklingssamtalen.

Skolebestyrelsen bør således i god tid inden samtalen gennem skolelederen indhente det relevante datagrundlag og sætte en drøftelse af skolens udviklings- og indsatsområder på dagsordenen, så skolebestyrelsens perspektiver er velbelyste forud for samtalen. Det gælder, både hvis skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen, og hvis den ikke gør det. Særligt hvis skolebestyrelsen ikke deltager, bør man udarbejde en skriftligt oplæg, som tages med i samtalen.

• Læs temartikel om, hvordan skolebestyrelsen fører tilsyn
• Køb eller download hæfte om skolebestyrelsens arbejde med tilsyn

Da skoleudviklingssamtalen er en dialog mellem skole og kommune, må kommunalbestyrelsens blik udefra på skolen, dens udfordringer, indsatsområder og udviklingspotentiale foruden kommunalbestyrelsens blik på det kommunale skolevæsen på tværs af skolerne i kommunen, naturligvis også inddrages i samtalen.

Efter skoleudviklingssamtalerne
Skoleudviklingssamtalerne er omfattet af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne, og i forhold til denne lov karakteriseres skoleudviklingssamtalerne som evaluering. Der skal derfor i forlængelse af skoleudviklingssamtalen udarbejdes et referat eller et notat med gengivelse af, hvad der er kommet ud af samtalen. Da der ikke er formkrav til sådan et notat, kan det fx godt være en video, hvor skolelederen fortæller om udviklingsområder på skolen og præsenterer det, der blev drøftet på skoleudviklingssamtalen, og de indsatser, der er aftalt.

Det skal så gøres tilgængeligt på skolens hjemmeside.

Skoleudviklingssamtalen bør have en opfølgning i skolebestyrelsen. Her er det oplagt at tage udgangspunkt i referatet eller notatet om samtalen, og det er nærliggende, at særlige områder, som har spillet en rolle i samtalen, fører til, at skolebestyrelsen efterfølgende fører tilsyn disse områder. (Se links om tilsyn tidligere i artiklen.)

Læs mere
På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside kan man finde en fyldig vejledning til skoleudviklingssamtalerne. Vejledningen er udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i samarbejde med parterne i Sammen om Skolen, hvor også Skole og Forældre er med. Vejledningen beskriver både de formelle rammer for skoleudviklingssamtalerne og indeholder også et inspirationskatalog med flere eksempler på, hvordan samtalerne kan organiseres og tilrettelægges. Find vejledningen her: uvm.dk/folkeskolen/test-evaluering-og-skoleudvikling/skoleudviklingssamtaler