Arbejdet med skolens vision og strategi
Visionen er en beskrivelse af, hvor I ønsker, at skolen bevæger sig hen. Det er jeres mål for arbejdet i skolebestyrelsen, og særligt for en nyvalgt skolebestyrelse kan det være relevant, at I prioriterer en drøftelse af, hvad I overordnet ser som målet for skolens udvikling.
Hvorfor skal man have en vision? Der står ikke noget om det i lovgivningen, så det er ikke et krav, men det kan være en god ide, fordi det kan give retning og mening til arbejdet at vide, hvad man arbejder for at opnå.
Artiklen her hjælper skolebestyrelsen til at formulere en vision. I bør som minimum have skolens ledelse med i arbejdet, men det vil naturligvis ikke være en lige så omfattende og bredt forankret vision, som hvis I også involverede personalet, eleverne og alle forældrene. I bør derfor overveje, om der er andre end skoleledelsen, der skal inviteres med i arbejdet. Det behøver ikke være en åben invitation til alle, men kan begrænses til for eksempel kontaktforældrene, elevrådet og et udvalg af personalet – for eksempel dem, der sidder i MED-udvalget.
Processerne, der er skitseret herunder, kan udmærket tilpasses, så de fungerer med flere deltagere.
Ofte vil man også sige, at man skal formulere en mission. Men her kan man med god mening sige, at missionen er formuleret i folkeskolelovens formålsparagraf.
Til gengæld giver det god mening, at visionen får følgeskab af en strategi. Strategien er nemlig den overordnede og langsigtede beskrivelse af, hvordan skolen arbejder sig i retning af det fremtidige scenarie, som visionen beskriver.
For at undgå at visionen bliver den rene utopi – og dermed irrelevant for det daglige arbejde i skolen og i skolebestyrelsen – er det godt, at I gør jer klart, hvad der er jeres udgangspunkt.
Se på kommunens politik på området
I folkeskoleloven står der, at ”Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter”. Kig derfor efter, hvilke mål og politikker, kommunalbestyrelsen har vedtaget. Det kan for eksempel være kommunens børne- og ungepolitik, der indeholder visioner og prioriteringer, I kan indarbejde i visionen for jeres skole, eller I kan blot tjekke, at den vision, I ender med at formulere, holder sig inden for til den vision, kommunen måtte have formuleret for hele skoleområdet.
Lav en SWOT-analyse
Med en SWOT-analyse kan I forholdsvis enkelt få et billede af både skolens indre, eksisterende styrker og svagheder og udefra givne og kommende muligheder og trusler. Det er et godt udgangspunkt for at finde ud af, hvilke handlemuligheder, I har.
I forlængelse af SWOT-analysen noterer I mulige tiltag i forhold til alle fire felter i skabelonen. Det handler om, hvilke tiltag I kan iværksætte for at udnytte skolens styrker, mindske svaghederne, udnytte mulighederne og afbøde eller mindske konsekvenserne af truslerne. Her kan det være en fordel at skele til skolens værdier, som muligvis kan virke som en guide.
Fx: Fordi ”respekt” er en af vore kerneværdier, forholder vi os til truslen fra friskolen med respekt for skolernes forskelligheder. Skolerne er forskellige tilbud, og folkeskolen skal vende udviklingen ved at styrke det, der kendetegner folkeskolen, så der ikke bliver tale om et fravalg af folkeskolen. Derudover skal der arbejders systematisk med lokal branding og markedsføring af folkeskolen – især i forhold til forældre til førskolebørn.”
Sørg for at komme rundt i alle felterne i SWOT-analysen. Ikke kun de negative. Det kan være, at de ord, I har sat på styrker og muligheder, giver jer ideer til udviklingsmål, I ikke har tænkt på tidligere.
Et billede tegner sig
Når I er kommet hele vejen rundt, giver det mening at træde et skridt tilbage og se, hvilket billede af jeres skoles fremtid, I nu har. I har SWOT-analysen, og I har jeres værdier præsente, og spørgsmålet er nu, hvordan i forestiller jer den skole, I arbejder hen imod?
Her kan I bruge en øvelse som for eksempel tragten til at komme i mål:
- Brug 3-5 minutter individuelt, hvor I hver især reflekterer over ”Mine bud på de vigtigste kendetegn ved den skole, vi skal arbejde hen imod, er…”
- Sæt jer sammen parvis og brug 5-10 minutter på at udveksle jeres individuelle bud og tale om jeres individuelle overvejelser. Det fælles vigtigste bud opsummeres.
- Buddene går videre til næste samtale, hvor parret går sammen med et andet par. Brug igen 5-10 minutter på parvis at udveksle de bedste bud. Opsummer herefter i fællesskab, og find i fællesskab frem til de to bedste bud.
- Opsamling i plenum. I har nu et idekatalog med 4 bud, som I kan arbejde videre med.
Processen er her skrevet til en gruppe på 8 personer. Hvis I er flere, er det enkelt at justere processen ved at tilføje en runde mere.
Gennem processen bliver det klart, at nogle bud i opsummeringerne bliver vigtigere end andre. Så selv om I ikke er mange, er sorteringen i processen alligevel nyttig i forhold til en prioritering af buddene. Herfra er der alene tale om redigering, før man kan sige, at I har formuleret en vision.
Strategien
Det næste, der melder sig, er naturligvis overvejelsen over, hvordan I kan nærme jer en realisering af visionen. Gennem SWOT-analysens billede af skolens nuværende situation har I pejlet jer ind på forandringsbehovet, og efterfølgende har I fået et billede af, hvor I gerne vil hen – jeres vision.
Strategien er de langsigtede mål, I fokuserer på i arbejdet. Det er her, I formulerer, hvad det er for nogle strategiske mål, I skal nå, for opfylde visionen.
Se på visionens indhold punkt for punkt og spørg jer selv, hvad I skal fokusere på i forhold til hver enkelt punkt. Her kan I gøre brug af alt det, I har haft på bordet i processen indtil nu – blandt andet i arbejdet med SWOT-analysen.
Har I for eksempel en vision om, at skolen skal være en samlende institution i byen, kan det blandt andet være relevant at fokusere på, hvilken rolle skolen spiller i forhold til større begivenheder i byen, hvor tilgængelig skolen er, og hvilke berøringsflader skolen har med lokale virksomheder og foreninger. Ud fra det kan det være, at I når frem til, at det er et strategisk mål, at skolen samarbejder med flere lokale aktører. I kan derfor vælge, at skolen skal søge samarbejde med lokale aktører uden for skolen med henblik på at styrke sammenhængskraften i lokalsamfundet. Det kan også være, I vælger en strategi, der handler om kommunikation og siger, at skolen skal arbejde for at højne kendskabet til skolen i lokalsamfundet. Hvilke strategiske mål, I vælger, afhænger af jeres værdier, men også af jeres styrker og svagheder, og de muligheder og trusler, I står over for.
En væsentlig udfordring i arbejdet med strategien er at holde sig på det strategiske og retningsgivende niveau. Det er snublende let at begynde at tale om, hvad man nu helt konkret skal gøre i forhold til hvem, men selv om det også er vigtigt, så kommer det først efter strategien, og så er det i øvrigt skolelederens opgave – ikke skolebestyrelsens. Det er kort sagt forskellen på strategi og taktik: Strategien beskæftiger sig med fremtiden – det vi vil opnå – mens taktik handler om nutiden – hvordan vi skal handle nu og her for at opnå vores mål.
Derudover kan man stille følgende krav til strategien:
- Den skal bidrage til at opfylde visionen.
- Den skal være realistisk. Der skal naturligvis være nogle ambitioner, men hvis de ikke er realistiske, kan man godt regne med, at arbejdet er spildt.
- Strategien skal sikre skolens fremtid. Det vil sige, at den skal imødegå de trusler, I identificerede i SWOT-analysen.
- Strategien skal være til at forstå. Det vil sige, at strategien skal være så klar, at der ikke er tvivl om, hvilken retning skolen skal.
Begreber i denne artikel
Artiklen her bygger på en hierarkisk forståelse af en række begreber for tilgangen til opgaveløsningen, som kort skitseret er således:
Mission: Hvorfor vi eksisterer. Det vi gør.
Værdier: Hvad vi tror på. Svaret på hvordan?
Vision: Hvad vil vi gerne være. Svaret på hvorhen?
Strategi: Hvilke strategiske mål vi vil nå for at komme hen til visionen?
