Lynkursus i lobbyisme
Kommunen fastlægger rammerne
Kommunalbestyrelsen fastlægger med hjælp fra forvaltningen rammerne for folkeskolen i en kommune.
Derfor er det vigtigt, at skolebestyrelserne øver indflydelse på de kommunale beslutninger. Skolebestyrelsen er inddraget i en række formelle høringer, men det er ofte ikke tilstrækkeligt at lave høringssvar for at få indflydelse, da høringerne ofte kommer på et sent tidspunkt i den kommunale beslutningsproces.
Særligt på to områder er det vigtigt, at skolebestyrelserne er aktive:
- Dialogmøder / møder i det fælles rådgivende organ
- Det kommunale budgetforlig
Dialogmøder / møder i fælles rådgivende organ
Ifølge folkeskolelovens §41 og §46a skal de kommunale politikere i skoleudvalget afholde mindst to årlige dialogmøder med skolebestyrelsesmedlemmerne eller alternativt nedsætte et fælles rådgivende organ. På møderne skal man diskutere det lokale skolevæsens vilkår og udvikling.
Skolebestyrelserne får indflydelse på disse møder ved at komme med forslag til hvilke emner, der skal på dagsordenen.
De emner, der er relevante, er forskellige fra kommune til kommune. Det kan eksempelvis handle om skolestruktur, økonomi(tildelings)modeller, skoledistrikter, fælleskommunale indkøb af læremidler og meget andet.
Netværk mellem skolebestyrelserne i kommunen
Det er en god ide, at skolebestyrelserne koordinerer indsatsen for at påvirke dagsordenen til eksempelvis dialogmøderne. Denne koordination kan helt enkelt ske ved at skolebestyrelsesformændene samarbejder pr. mail om, hvad ønskerne er til dialogmødets dagsorden eller det kommende budget - og at disse ønsker bliver formidlet videre til de politikere og kommunale embedsmænd, der styrer processerne.
I nogle kommuner holder skolebestyrelsesmedlemmerne egentlige møder på tværs af skolebestyrelserne med henblik på at tilrettelægge dialogen med kommunen.
I de fleste tilfælde er det skolebestyrelsesformændene, der deltager i dialogmøderne. De skal naturligvis huske også at inddrage deres bestyrelser i både forberedelse og opfølgning på dialogmøderne.
Det kommunale budgetforlig
Budgetforliget for det efterfølgende år bliver sædvanligvis besluttet i kommunalbestyrelsen omkring oktober måned. Kommunens arbejde med budgettet bliver imidlertid påbegyndt langt tidligere. Derfor er det afgørende, at skolebestyrelserne påvirker skoleudvalgspolitikere og skoleforvaltningsembedsmænd allerede i løbet af foråret. Påvirkningen kan både ske formelt i forbindelse med dialogmøderne, på mail eller i møder direkte til skoleudvalgspolitikere og forvaltningen eller i de lokale medier.
Dokumenter problemstillinger og gode ideer ordentligt
Man får størst indflydelse, hvis man konkret, løbende og skriftligt dokumenterer hver enkelt problemstilling med følgende:
- Statistik / data hvis muligt
- Cases (Konkrete eksempler)
- En holdning
- Et løsningsforslag / udviklingsforslag
Formidlingsformer
De problemstillinger, man dokumenterer, kan formidles i mange former: Et notat, der vedlægges et dagsordenspunkt til dialogmødet, en tekst i en mail til relevante politikere eller forvaltningsansatte eller et debatindlæg i den lokale avis.
Det er også vigtigt at bruge forskellige kanaler. Hvis eksempelvis en politiker både har set et opslag på Facebook, læst et debatindlæg i lokalavisen, fået en personlig mail fra en forælder og skal behandle problemstillingen på et dialogmøde, er sandsynligheden for påvirkning større.
Enighed gør stærk
Hvis alle skolebestyrelser i kommunen er enige om, hvad problemet er, og hvad løsningen bør være, står skolebestyrelserne stærkere.
Det er ikke altid let at blive enig, men en konkret måde at øge enigheden på, er at få så mange fakta og løsningsforslag på bordet som muligt, inden man formulerer den endelige tekst og de endelige holdninger.
Lyt efter forhandlingsmuligheder og vær fleksibel
Hvis man er tilstrækkelig opmærksom, indeholder de fleste dialoger forhandlingsåbninger hos både en selv og modparten. Hvis man vil have indflydelse, er det vigtigt at få øje på og udnytte disse åbninger. Jo flere forhandlingsåbninger, man er indstillet på at afsøge, jo sværere bliver det for modparten helt at afvise de synspunkter, man kommer med. Dette kræver dog også fleksibilitet af en selv. Det er samtidig vigtigt at opretholde et tillidsfuldt samarbejde med forhandlingsparterne, selv når man er fundamentalt uenige.
Hvis der eksempelvis er økonomiske problemer på mange skoler med overskridelser af vikarbudgettet, skal man lave en oversigt over overskridelserne af vikarbudgetterne, sandsynliggøre at problemet fortsætter i næste budgetår og foreslå, at det udløser et større budget næste år.
Påvirk løbende – juster timing, strategi og mål om nødvendigt
Dokumentation af problemstillinger og arbejdet med at få indflydelse er en vedvarende proces, også selv om omstændighederne ændrer sig. Hvis man vil have indflydelse, gælder det om løbende at bidrage til beskrivelsen af den virkelighed, som kommunen træffer sine beslutninger på baggrund af.
Hvis det viser sig urealistisk at fjerne eksempelvis en besparelse i dette års budgetforlig, kan man overveje, hvad den bedste strategi så er. Det kunne eksempelvis være at lave en bedre dokumentation af problemerne, inden man henvender sig til kommunen igen, udvikling af ny argumentation med henblik på at imødegå de argumenter, som politikerne brugte i år m.v.
Se også: Kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en af dem skal deltage i vores skolebestyrelsesmøde?
Forstå, hvad indflydelse består af
Skolebestyrelser udøver sin indflydelse udadtil gennem påvirkning af:
- Politikere
- Medier (Offentligheden/forældre)
- Forvaltninger
Bytte, bytte købmand
I en indflydelsessammenhæng er forholdet mellem politikere, skolebestyrelser og medier populært sagt et bytteforhold, hvor hver aktør besidder noget, som de andre aktører gerne vil give noget for:
- Skolebestyrelsen har adgang til viden om skolen, de kan give opbakning til politiske processer og bidrage til at implementere politiske beslutninger.
- Politikerne kontrollerer de politiske beslutninger, den politiske dagsorden og planen for implementering af politiske beslutninger.
- Medierne er interesserede i skolebestyrelserne, fordi de kan sikre en bred appel, legitimitet og kan levere historier med høj nyhedsværdi.
- Skolebestyrelserne er interesserede i medierne, fordi de kontrollerer mediedagsordenen og adgangen til befolkningen.
For at få succes har alle aktørerne i større eller mindre omfang brug for de ressourcer, som de andre aktører kontrollerer.
At få indflydelse handler derfor om at forstå, hvilke elementer man som aktør selv har kontrol over og at bruge disse elementer i en byttehandel med andre aktører.
Skolebestyrelsernes indflydelse på politikere, medier og embedsmænd er derfor generelt et spørgsmål om at udveksle ressourcer.
Tabel 1 viser eksempler på, hvad en skolebestyrelse selv har at bytte med i forhold til politikerne.
Tabel 1: Ressourcer, som skolebestyrelsen kan levere til politikerne
