Regeringsgrundlag med gode takter for samarbejde og kvalitet

Regeringsgrundlag med gode takter for samarbejde og kvalitet

Den nye regering vil sætte folkeskolen fri og fortsætte udviklingen af skolen i partnerskabet ’Sammen om skolen’. Derudover skal der nedsættes en kommission for det gode børne- og ungeliv, der skal foreslå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes. Det er gode takter i regeringsgrundlaget, mener formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg, men der er også flere opmærksomhedspunkter.

”Mere frihed til folkeskolen kan blive godt, men vi har brug for, at man også får styrket skolebestyrelsernes kompetencer, så de kan gribe friheden og navigere meningsfuldt i den. Det er nødvendigt, at skolebestyrelserne og forældrene er med i beslutningerne og bakker op, for ellers står vi med et problem, når det ikke går som planlagt. Der er brug for et styrket samarbejde både i forhold til frihed, men også i forhold til et lokalt ’Sammen om skolen’. Det gælder om at flytte beslutningerne så tæt som muligt på de borgere, det handler om, og inddrage dem i processen, så vi øger ejerskab og opbakning til folkeskolen.”

Formanden er glad for, at det lykkedes at få ’Sammen om skolen’ med ind i regeringsgrundlaget, som parterne har arbejdet for. Samarbejdet har været banebrydende, fordi parterne står på et grundlag af fælles viden, lytter til hinandens perspektiver og finder fælles holdbare løsninger på komplekse problemstillinger.

Trivsel og inklusionsindsatsen er bundne opgaver
Skole og Forældre har gennem hele valgkampen efterlyst handling, når det gælder den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Regeringens svar på den komplekse udfordring er bl.a. en kommission, og det er positivt, at emnet fylder i regeringsgrundlaget. Men den kan ikke stå alene, når behovet for handling er akut.

”Hver anden forælder har haft et barn i mistrivsel. Uro i klasserne, relationen til de andre børn og manglende støtte fra lærere og pædagoger er de primære årsager til mistrivsel, når vi spørger forældrene. Når udfordringerne er så bredt fordelt, tyder det på, at tilpasning af rammerne også kan frigive potentiale ved at bruge ressourcerne bedre. Der er desuden brug for fortsat politisk prioritering af rekruttering og fastholdelse af almen- og specialpædagogisk personale helt ude i institutionerne,” siger Rasmus Edelberg.

Et andet område, der fylder meget for forældrene, er inklusionsindsatsen. Det glæder derfor formanden, at der i regeringsgrundlaget er fokus på at investere yderligere 3 mia. i psykiatrien, og at patienter skal sikres rettigheder og hurtigere behandling, og at regeringen vil skabe mere tryghed for mennesker med handicap. Dog savner han et bud på, hvordan inklusionsudfordringerne løses i selve skolen, hvor mange forældre oplever, at de ikke får den støtte barnet har fået bevilliget, og der er begrænsede rettigheder, hvis tilbuddet i virkeligheden ikke er som beskrevet, og tilføjer:

”Det forebyggende arbejde i de almene børnefællesskaber og den systematiske indsats med familien er effektiv, skaber øget sundhed og tryghed for borgerne. Vi skal derfor fortsat være opmærksomme på, at kommunernes koordination mellem sundhedsområdet og skolerne skal skærpes og indsatsen systematiseres, så familierne oplever bedre kvalitet i hverdagen. Det kunne derfor være en god ide at arbejde i to spor og lægge noget ind i ’Sammen om skolen’.”

Ressourcer til skolefritidsordning (SFO) skal kunne følge kortere skoledage
I regeringsgrundlaget står der, at skolerne kan konvertere understøttende undervisning til to-voksen-ordninger. Næsten alle skoler har allerede i stort omfang prioriteret to voksne i klasserne fremfor understøttende undervisning, efter bl.a. Skole og Forældre kom med det forslag for nogle år siden. Men erfaringen er, at det vil betyde mere SFO-tid for børnene. Derfor bør der følge ekstra ressourcer med til SFO’en, hvis vi ikke igen skal opleve forringet kvalitet i børnenes fritidsliv, som vi ser i flere kommuner. Samtidig er forældrebetalingen til SFO’en steget flere steder og det betyder, at flere forældre fravælger SFO-tilbuddet til deres børn.

”Vores børn har brug for en stærk SFO med tilstrækkeligt veluddannet personale og med fysiske aktiviteter og tilbud, der kan fremme fællesskab og trivsel. En SFO som alle forældre har råd til, og som er tæt koblet til skolen, så der er sammenhæng i barnets liv med kendte voksne, fælles regler og principper og stærkt samarbejde hele vejen rundt om børnenes liv i skole, fritid og derhjemme. Derfor er det vigtigt, at der allokeres ressourcer til SFO’en, uden at det går ud over skolen, når vi konverterer, for fortsat at sikre en stærk sammenhæng i samarbejdet om børnenes liv blandt ledere, lærere, pædagoger og forældre,” siger Rasmus Edelberg.

Udgivet den

14. december 2022

af

mas

Læs også

02.04.24
Flere henvendelser om vold og overgreb end forventet
En gennemgang af samtlige henvendelser til Forældrerådgivningen i årene 2020-2024 viser, at der er flere henvendelser om vold og seksuelle krænkelser...
20.03.24
Ny aftale: Mere indflydelse til skolebestyrelserne
I den nye aftale, der er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, om...