53 procent af forældrene svarer nej i ringe grad eller slet ikke til at give de fagprofessionelle udvidet ret, mens 31 procent svarer i nogen grad og 12 procent i høj grad.

”Det undrer mig ikke, at forældrene er splittet, for mange vil gerne have god undervisning for deres børn uden forstyrrelser, men mange vil også gerne have et klasserum, hvor elever ikke skal frygte at blive taget fat i armen. Jeg tror fortsat ikke, at en udvidet ret til fysisk indgriben er den rigtige vej at gå. Vi skal derimod have fokus på de pædagogiske og forebyggende indsatser, som mange forældre også efterspørger, og selvfølgelig ressourcerne hertil,” siger formand for Skole og Forældre Regitze Spenner Ishøy.

Børn påvirkes, når der tages fysisk fat

I undersøgelsen bliver forældre spurgt ind til, om deres barn er blevet taget fat i af lærere og pædagoger. 74 procent af forældrene svarer nej. 6 procent svarer, at det har deres barn prøvet, mens 13 procent fortæller, at deres barn har overværet det ske.

For de børn, der selv har været udsat for fysisk indgriben, beskriver forældrene oplevelserne som dybt negative og ofte traumatiske. Flere børn reagerede med frygt, sorg og mistillid over for de voksne, som de ellers skulle føle sig trygge ved. En forælder fortæller fx: "Mit barn reagerede prompte med at være ulykkelig, føle sig dårligt behandlet og misforstået. Det blev oplevet som et voldsomt overgreb." Mens en anden skriver: "Han blev bange for de voksne og tror ikke, de vil ham noget godt."

”Vi ved simpelthen ikke nok om, i hvilket omfang fysisk indgriben sker i dag i folkeskolen, og hvilke konsekvenser det har. Det, forældrene fortæller i undersøgelsen, er ikke nyt. Vi har også sager i vores Forældrerådgivning, hvor grænser bliver overtrådt, relationer skades, og det bliver utrygt at komme i skole. Jeg synes, vi bør interessere os virkelig meget for børnene, når vi diskuterer en udvidet ret, for de har kun forældrene at gå til – ikke en TR eller HR-afdeling,” siger Regitze Spenner Ishøy.

Der er brug for klare regler

Sager, hvor lærere og pædagoger fx er blevet afskediget, fordi de har lagt en hånd på en skulder eller forsøgt at standse et barn, der var ved at løbe ud på vejen, giver god grund til at kigge på reglerne, mener Regitze Spenner Ishøy:

”Det er helt på sin plads, at vi får skrevet frem i vejledningen, hvad man må og ikke må med konkrete eksempler. For når nogle fortolker det som om, at man slet ikke må røre børn ved fx at lægge en hånd på en skulder, så er det jo helt skørt. Så justeringer og præciseringer er vi med på, men vi er ikke med på at give en udvidet ret til fysisk indgriben. For det kan hurtig blive en glidebane i en presset skoledag, hvor der også er mange vikarer, der ikke har kompetencer til at håndtere det pædagogisk som udgangspunkt.”

I forhold til at håndtere de udfordringer, der kan være i et klasserum med fx forstyrrelser, ser formanden gerne, at der prioriteres ressourcer til de forebyggende og pædagogiske indsatser, bedre støtte til børn med særlige behov og uddannelse i konfliktnedtrapning og klasseledelse. Og så har forældrene selvfølgelig også et ansvar for at tale med deres børn om, hvordan man bedst agerer i et fællesskab gerne i et samarbejde med skolen, så der er fælles retning.

Læs mere om Skole og Forældre undersøgelse blandt forældre om fysisk indgriben