Uro i timerne topper som årsag til mistrivsel i skolen

Uro i timerne topper som årsag til mistrivsel i skolen

En ny undersøgelse om elevernes trivsel i folkeskolen viser, at når forældrene skal vurdere, hvilke årsager der fører til mistrivsel, så er uro i klasserne, relationen til de andre børn og manglende støtte fra lærere og pædagoger de primære årsager.

Resultatet kommer ikke som en stor overraskelse for formand for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, der efterspørger politisk handling for at skabe bedre rammer.

”Det er klart, når man kører med store klasser og med elever med særlige behov, der måske heller ikke får den støtte, som de har brug for, så går det ud over alle i klassen. Tryghed, ro og uddannede lærere og pædagoger, der er godt klædt på, er altafgørende for, at klasselokalet bliver et rart sted at være. Det er nærmest en umulig opgave med de rammer, der er nu, så dem bliver vi simpelthen nødt til at få lavet om.”

En klassestørrelse på 24 elever og flere voksne omkring børnene med de rette kompetencer kan gøre en forskel ifølge formanden, og det kan også give en mindre stresset hverdag for lærere og pædagoger. Og det er der brug for, for over halvdelen af forældrene til de børn, der ikke trives, vurderer ”skældud og hård tale” som noget, der i ”høj grad” eller ”nogen grad” er årsag til deres børns mistrivsel.

Næsten hver anden forældre har haft et barn i mistrivsel
Flere undersøgelser har vist en stigende mistrivsel blandt børn- og unge. Og undersøgelsen her er ikke en undtagelse. Næsten hver anden forælder har haft et barn i mistrivsel, mens hver fjerde har det i øjeblikket.

”Mistrivsel ses hos mange forskellige børn og ikke kun blandt børn i udsatte positioner. Det er en stærkt bekymrende udvikling. Vi har skabt nogle usunde rammer, som vores børn reagerer sundt på. Derfor bør vi kigge på adgangen til hjælp, forebyggende indsatser, et bedre samarbejde mellem de fagprofessionelle og forældrene og så skal trivselsarbejdet forankres langt bedre i skolens ledelse,” siger Rasmus Edelberg.

Omkring halvdelen af forældrene svarer i undersøgelsen, at de har fået hjælp indenfor de første tre måneder, efter deres første henvendelse. Det betyder, at den anden halvdel har ventet mere end tre måneder på hjælp. Noget, som kan være med til at forværre situationen for et barn i mistrivsel.

Størstedelen af forældrene vil gerne inddrages i trivselsarbejdet
Hele 95 procent af forældrene vurderer, at et godt samarbejde mellem skole og hjem medvirker til at styrke elevernes trivsel, mens lidt over 60 procent oplever, at de rent faktisk bliver inddraget i arbejdet.

Der har i den seneste tid været skrevet en del om, at forældre føler sig stressede over de mange opgaver, som skolen vil inddrage forældrene i, og undersøgelsen her viser, at arbejdet med trivsel i klassen med at arrangere legegrupper mv., der kan styrke trivslen, også stresser nogle. Ca. 30 procent svarer, at de i ”høj grad” eller i ”nogen grad” oplever det. Men ca. 65 procent oplever i ”ringe grad” eller ”slet ikke”, at det stresser dem.
Noget kunne altså tyde på, at når opgaverne giver mening, så vil de fleste forældre gerne bidrage og gøre en ekstra indsats.

Se mere om undersøgelsen 

Udgivet den

28. oktober 2022

af

mas

Læs også

13.11.22
Rasmus Edelberg genvalgt som formand
Rasmus Edelberg er genvalgt som formand til at stå i spidsen for Skole og Forældre de næste 2 år.
08.11.22
Skole og Forældres holder landsmøde og skal vælge formand
150 delegerede mødes fredag den 11. og lørdag den 12. november 2022 i Nyborg til Skole og Forældres landsmøde.