Skole og Forældre: Vores børn skal dannes digitalt ansvarligt
Debatindlæg bragt i Altinget 10. oktober 2022
Et wakeup-call af de helt store. Det er, hvad sagen om Chromebooks i Helsingør er. Længe har Skole og Forældre peget på problemerne med kommunernes datasikkerhed. Nu ser der endelig ud til at ske noget, takket være to forældre i Helsingør.
Datatilsynet har denne gang taget imod forældrehenvendelse om, at deres børns navne og skole pludselig dukkede op på Youtube alvorligt. Det er betryggende, at vi har en myndighed, der tager ansvaret på sig. Men det er samtidig trist, at man først nu forstår alvoren.
For allerede i 2017 kom advarslerne om misbrug af børns data fra Chromebooks i de amerikanske skoler, og i 2019 gav det bøder til Google. Det er dog ikke kun håndtering af børns data fra de store amerikanske tech-firmaer, der bekymrer.
Tidligere har vi også set offentlige instanser bruge eller ville bruge data til ting, der er problematiske. For eksempel i 2019 hvor Gladsaxe Kommune brugte data til andre formål, end det var indsamlet til; og i forbindelse med trivselsmålinger i 2018 kom det frem at undersøgelsen, man troede var anonym, blev brugt af nogle kommuner som udgangspunkt for underretninger.
Det blev der heldigvis sat en stopper for.
Løsninger skal snart komme
Tiden er gået, og kommunerne har nu kun to måneder til at finde løsninger for brug af IT i skolen, der sikrer betryggende brug af børns data. Imens kan Chromebooks igen bruges i undervisningen.
Sager som disse svækker forældres tillid til at vores børns data forvaltes sikkert og etisk korrekt. For at bringe tilliden tilbage opfordrer vi til større gennemsigtighed, involvering af skolebestyrelserne og ikke mindst lovgivning.
I 2018 skrev vi et høringssvar vedrørende udkast til dataetiske principper for brug af persondata på folkeskoleområdet. Her foreslog vi blandt andet at:
- Regeringen og KL skulle tage initiativ til at udvikle et sæt fælles dataetiske retningslinjer i samarbejde med forældre, kommuner, stat og marked, da det ikke er tilstrækkeligt med en overordnet løsning for den offentlige sektor, der er løsrevet fra det marked, som ofte leverer systemerne - hvis elever og forældres data skal sikres i praksis.
- Der burde etableres en certificeringsordning for it-løsninger til folkeskolen.
- Den danske dataetik skulle styrkes yderligere ved oprettelse af et dataetisk råd.
- Skolebestyrelserne skulle i samarbejde med kommunerne være med til at udforme eller indarbejde dataetiske principper som udmønter databeskyttelseslovgivningen og nye nationale retningslinjer for dataetik i folkeskolen, så lokale repræsentanter for både forældre, elever og personale kan tage ejerskab af praksis inden for en fælles lokal ramme.
Flere af forslagene er blevet hørt. I 2019 kom der et dataetisk råd. Undervisningsministeriet og KL har også lavet fem dataetiske principper, men ingen af dem håndterer de markedsmæssige risici, som vi så i Helsingør. Samtidig er der fortsat ikke en certificeringsordning, som skolerne kan læne sig ind i. Her kunne man sætte ind.
Vi vil også opfordre til, at man bruger Open Source-løsninger, så vores børns digitale verden i skolen ikke styres så markant af de store tech-giganters hensyn til egen profit. Vi bidrager gerne til en fortsat dialog om vores forslag med relevante parter.
Vi skal ikke tilbage til papirløsninger
Papirløsninger er ikke svaret på de udfordringer, vi står overfor. Vi lever i et moderne samfund og vi skal uddanne vores børn til et moderne samfund. Der er brug for, at vores børn dannes digitalt, som kritisk undersøger, analyserende modtager, kreativ producent og ansvarlig deltager.
De mål kan brugen af IT i skolen være med til at styrke. Derfor har vi brug for løsninger, der kan sikre, at vores børns data behandles forsvarligt. Og det haster.
