Trivsel skal være i fokus alle dage
Debatindlæg bragt i Skolemonitor 3. marts 2023
Det er glædeligt, at regeringen anerkender den stigende mistrivsel blandt vores børn og unge og bl.a. har skrevet en trivselskommission ind i regeringsgrundlaget. Enkelte partier har sågar udnævnt deciderede trivselsordførere. Men en ting er at anerkende et problem. En anden ting er at gøre noget ved det. Vi skal i gang, for uret tikker, mens børnene lider. Noget vi hører alt for ofte om i vores forældrerådgivning, hvor flere ringer ind med spørgsmål om fravær fra skolen, fordi de ikke trives.
Husk elever og forældre i trivselskommissionen og forskning
Hvis vi skal komme den stigende mistrivslen til livs - og det skal vi - så bliver vi nødt til at inddrage mange forskellige aktører. Ikke mindst dem, det handler om. Børn- og unge og deres forældre, der er deres nærmeste omsorgspersoner. De bliver alt for ofte glemt, når der laves forskning, undersøgelser og nedsættes kommissioner. Det er uheldigt, for der er en masse viden at hente her. Viden, som kan inddrages i arbejdet med at finde løsninger. Løsninger, hvor trivsel tænkes ind i hele barnets hverdag og i et godt samarbejde mellem fx skole og hjem.
Desværre oplever en del forældre, at samarbejdet er svært. I en undersøgelse lavet af Skole og Forældres magasin Skolebørn, fortæller fire ud af ti forældre, at der peges på dem som årsag til deres børns mistrivsel. Og det kan få forældre til både at trække sig fra samarbejdet eller gå til modangreb, og så har vi den onde spiral, der ødelægger samarbejdet. Samtidig foregår en stor del af kommunikationen ofte skriftligt på Aula, hvor misforståelser meget let kan opstå, og hvor bekymringer ikke bliver taget alvorligt.
Viden om kommunikation og samarbejde med forældre er derfor et vigtigt fokus at have for at bekæmpe mistrivsel. Derfor er det godt at se, at der netop er afsat penge til forskning i børns læring og trivsel med aftalen om fordeling af forskningsreserven, og her bør skole-hjem-samarbejdet indtænkes. Det samme bør ske i læreruddannelsen, hvor det som minimum skal indgå i alle fagbeskrivelser under Lærernes grundfaglighed.
Uro i klasserne topper som årsag til mistrivsel
Når man spørger forældrene, så peger de på uro i klasserne, relationen til de andre børn og manglende støtte fra lærere og pædagoger som de primære årsager til mistrivsel. Og over halvdelen af forældrene til de børn, der ikke trives, vurderer ”skældud og hård tale” som noget, der i ”høj grad” eller ”nogen grad” er årsag til deres børns mistrivsel.
Forældrene fortæller om hyppige lærerskift, for mange timer med vikarer, stopfyldte klasselokaler, for lidt tid til at arbejde med klassefællesskaberne og manglende støtte til eleverne – specielt dem med særlige behov. Og rammerne vil blive endnu mere udfordrede, når halvdelen af kommunerne sparer på folkeskolen i dette års budget.
Vi skal tænke hele vejen rundt og være nysgerrige med udgangspunkt i dem, det handler om. Vi bør investere i bedre rammer for arbejdet med trivsel og forankre trivsel helt ind i skolen struktur gennem ledelse, en dedikeret trivselsvejleder og tid til styrket pædagogisk indsats i klasserne. Og gennem gode principper udarbejdet i skolebestyrelserne.
Så kære politikere, husk at trække på dem, det hele handler om – eleverne og forældrene. Når der laves forskning, bestilles undersøgelser og nedsættes trivselskommission. For vi vil så gerne bidrage og ikke mindst finde løsninger, så der kommer fokus på trivsel hver dag i et stærkt samarbejde.
