Arbejdsformer

Arbejdsformer

Med arbejdsformer menes de måder, som eleverne arbejder på, eksempelvis at bruge deres sanser, at læse, at skrive, at stille spørgsmål og at fortælle, hvad man har lært.

Indlæringen af nye arbejdsformer hænger i indskolingen sammen med udviklingen af elevernes sociale adfærd fx at lære at lytte til læreren og de andre elever. Nogle elever har allerede tidligere erhvervet nogle af disse færdigheder hjemme.

Arbejdsformerne organiseres som individuelt arbejde, arbejde i grupper og for hele klassen eller en større gruppe som for eksempel en emneuge, se folkeskolelovens § 5 stk. 1.

Allerede i 1. klasse arbejdes der med at lære eleverne at beherske forskellige arbejdsformer som de ovenfor nævnte, og flere kommer til efterhånden fx at bruge bøger og IT og at tilrettelægge en arbejdsproces med problemformulering og valg af arbejds- og fremlæggelsesformer.

Hele denne udviklingsproces starter populært sagt lærerstyret i korte intervaller, og målet er at ende med elevernes selvstyrede projekter af længere varighed, hvor lærerens rolle er at være en kritisk ven.

I 10. klasse kulminerer dette med elevernes valg af den selvstændige obligatoriske projektopgave.

Der er to vigtige faktorer for udviklingen og indførelsen af nye arbejdsformer, som tager hensyn til elevernes individuelle udvikling: Lærernes videreuddannelse og de fysiske rammer for undervisningen.

Senest opdateret den

10. september 2019

af

cg

Læs også

26.09.14
Folkeskolens 9. klasseprøver
Ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse aflægger eleverne folkeskolens 9. klasseprøver, jf. folkeskolelovens § 14.
01.09.10
Hjemmearbejde og lektier
Der er sagt både for og imod hjemmearbejde og lektier.