Derfor er inklusion relevant
Folkeskoleloven bygger på princippet om en inkluderende skole – en skole for alle, og i 1994 tiltrådte Danmark sammen med 91 andre lande og 25 organisationer, Salamanca-erklæringen, som er grundlaget for skolelovgivningen i mange lande. Ifølge erklæringen har alle børn ret til uddannelse på lige fod, også børn med særlige behov. Et andet vigtigt pejlemærke er FN’s handicapkonvention, som Danmark ratificerede i 2009. Konventionen siger blandt andet, at landene skal sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer og give mennesker med handicap den nødvendige støtte.
Jeg har både som lærer og forsker set mange børn, som har siddet yderst på bænken, som med en systematisk og målrettet indsats ville have kunnet få et mere optimalt læringsforløb.
Susan Tetler, forsker, DPU, AU
Fra filmen Skolens ansvar og muligheder
Den aktuelle baggrund for arbejdet med inklusion i skolebestyrelserne i dag er dog en lovændring i 2012. Her indgik Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen en aftale om at arbejde for en inkluderende folkeskole ved at nedbringe segregeringsgraden (det vil sige sænke antallet af elever, der går i specialskole og specialklasser i stedet for den almindelige folkeskole), løfte fagligheden og fastholde trivslen. De tre konkrete mål for aftalen er:
- 96 procent af alle eleverne i folkeskolen skal gå i almindelige klasser i 2015.
- Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse, skal reduceres.
- Trivslen skal fastholdes.
Kilde: Undervisningsministeriet
Sigtet med aftalen er at arbejde væk fra to parallelle systemer, hvor såkaldt almindelige børn går i almindelige klasser, og børn med særlige behov går i specialtilbud, hen mod ét fælles tilbud, der også fungerer godt for en del af de børn, som før blev henvist til et specialtilbud. Målet er at skabe en folkeskole, hvor så mange børn som muligt forbliver i den almindelige folkeskole og ikke bliver henvist til specialtilbud, som vi ellers har haft tradition for i Danmark i de senere år. Det er dog vigtigt at understrege, at målet ikke er 100 procent inklusion. Der er og vil fortsat være børn, som både fagligt og trivselsmæssigt har bedst af at gå i et specialtilbud, enten i alle eller nogle timer, men det vil være færre end før. Aftalen lægger op til, at op til fire procent af alle elever stadig skal undervises i specialtilbud.
I den inkluderende skole er der...
Det vil altid være en konkret vurdering om det enkelte barn har bedst af at være i den almindelige folkeskole eller i et specialtilbud. Der kan ikke gives en facitliste om hvilke skoletilbud, der passer til børn med bestemte handicap eller diagnoser. Dette er eksempler på hvilke typer handicap m.v. , man kan opleve hos børn i den inkluderende skole:
- Børn med bevægelses-, syns- eller hørehandicap
- Børn med ord- og/eller talblindhed
- Børn med ADHD
- Børn med autisme i lettere grad
- Børn med adfærdsproblemer
Jeg synes, det er rigtig godt, at man lærer ‘normale’ børn, at der også findes andre børn med andre behov (...) og det er min oplevelse, at langt de fleste fungerer rigtig godt.
Per Madsen, far til barn uden særlige behov
Fra filmen: Skolens ansvar og muligheder
Se flere film om inklusion og forældresamarbejde eller læs eksempler på god inklusion her
