Lærersamarbejde

Lærersamarbejde

I Folkeskoleloven stilles der krav om, at skolerne tilpasser undervisningen til lokale ønsker og behov, men også planlægger og koordinerer af hensyn elevernes forskellige forudsætninger. Lærersamarbejdet foregår derfor på mange planer.

I pædagogisk råd drøftes skolens og lærernes fællesplanlægning.

Lærerne danner grupper omkring de enkelte fag, hvor fagets indhold og metoder drøftes.

En meget vigtig del af samarbejdet foregår i lærerteams. Ved lærerteams forstås i almindelighed klassens lærergruppe, men der kan også være tale om lærerteams, der dækker flere klasser.

I arbejdet med at sikre eleverne den bedste undervisning og trivsel i skolen har det vist sig af stor betydning, at det enkelte lærerteam er sammensat på en måde, der bevirker, at de lærerkvalifikationer, der er til stede, bliver brugt på bedste måde. Det er vigtigt at sikre, at der bliver sammenhæng mellem de forskellige fag.

Samarbejdet i klassens lærerteams er ikke alene fagligt men også i høj grad socialt. Det er af stor betydning for eleverne, at der findes en fælles holdning til udvikling og opdragelse i lærerteamet. Med klasselæreren som samlende midtpunkt i lærerteamet bliver det muligt at skabe et trygt miljø omkring klassen, eleverne og forældrene.

Det er ikke alene vigtigt at være fagligt dygtig som lærer. Det er også meget vigtigt at kunne samarbejde med kolleger, elever, forældre og ledelsen på skolen. Arbejdet i lærerteams er med til at fremme dette vigtige samarbejde.

Lærersamarbejdet omkring klassen betyder også, at planlægningen bliver mere synlig for forældrene f.eks. i form af en plan over årets undervisning i klassen.

 

Senest opdateret den

23. januar 2019

af

cg

Læs også

27.03.17
Skoledagens længde
Det er i høj grad en lokal afgørelse, hvor lang skoledagen skal være
01.09.10
Frie grundskoler
Private skoler, kan give undervisning på 1.-10. klassetrin, forudsat, at denne står mål med undervisningen i folkeskolen.