Klassekvotient

Klassekvotient

Klassekvotienten er gennemsnittet af elever i et antal klasser. En skole med tre 7. klasser med henholdsvis 23, 25 og 26 elever har eksempelvis en klassekvotient på 24,7.

Folkeskolelovens § 17 bestemmer, at elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke må overstige 28 ved skoleårets begyndelse. Det betyder, at hvis antallet af elever vokser i løbet af skoleåret medfører det ikke automatisk en deling af klassen før næste skoleårs begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan  jf § 17, stk. 1 tillade et højere elevtal i særlige tilfælde, dog ikke over 30.

Det er lettere for en stor skole at have stabile klassekvotienter end for en lille skole. De årlige udsving i tilgangen af elever kan give problemer på den lille skole. Hvis fx skole A et år får indskrevet 30 elever i 0. klasse, kan der oprettes 2 klasser med en klassekvotient på 15,0. Hvis der næste år kun indskrives 27 elever, kan kommunen nøjes med at oprette en 0. klasse og klassekvotienten vil derfor være 27. Hvis der oprettes to klasser, bliver det dyrt.     

På skole B kan der oprettes tre 1. klasser, selv om antallet af indskrevne elever svinger mellem 59 og 84. Klassekvotienterne er nemlig så henholdsvis 19,7 og 28. Med 84 indskrevne elever kan skolen endda oprette 4 klasser med en klassekvotient på 21, uden at det bliver alt for dyrt.                 

Klassekvotienten er et vigtigt tal for kommunalbestyrelsens vurdering af, om der kan dannes klasser på skolen af en passende størrelse set ud fra en økonomisk vinkel.

For mange er det vigtigt at bevare den lille lokale skole. Skolen er jo et samlingssted for mange andre aktiviteter end folkeskole. I mange kommuner har det medført sammenlægning af flere skoler, men bevarelse af de nedlagte skoler som afdelinger i den sammenlagte skole. I sådanne afdelingsopdelte skoler kan der ske sammenlægning af klasser på tværs af afdelinger for at bevare en højere klassekvotient.

For små klassekvotienter på en skole kan føre til ændringer af skolestrukturen i kommunen med henblik på at få større klasser og dermed bedre kommunal økonomi.

Senest opdateret den

6. februar 2020

af

cg

Læs også

03.11.14
Kommunerne svigter indeklimaet på skolerne
Ny undersøgelse viser, at seks ud af 10 skoler har problemer med indeklimaet.
30.09.10
Skolebestyrelsen
I 1990 besluttede Folketinget, at skolenævnene skulle ændres til skolebestyrelser. Folketinget ønskede en øget decentralisering og indførte en større...