Nye tal fra Skole og Forældre viser, at kun 4 ud af 10 skolebestyrelsesmedlemmer har fået et kursus af kommunen eller skolen om arbejdet i skolebestyrelsen.
Mange forældre mener ikke, at de har de nødvendige kompetencer til at løfte opgaverne i folkeskolens skolebestyrelse. Regeringen har derfor afsat 12,3 millioner kroner til et kompetenceløft af skolebestyrelserne. Det er Skole og Forældre, der skal føre projektet ud i livet.
De nye aktivitetstimer i regeringens folkeskolereform har stor opbakning blandt forældre til børn i folkeskolen. Der er også stor opbakning til flere timer i dansk og matematik, viser ny undersøgelse blandt Skole og Forældres medlemmer.