Børnehaveklasse

Børnehaveklasse

Et barns undervisningspligt begynder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og børnehaveklassen - eller 0. klasse, som den kaldes på de fleste skoler - er således en del af den obligatoriske, 10-årige grundskole.

De fleste børn starter således i børnehaveklassen når de er mellem 5 år og 7 måneder og 6 år og 7 måneder. Men et barn kan iht. folkeskolelovens § 37 optages i børnehaveklassen den 1. august i det år, barnet fylder 5 år inden1. oktober, dvs. at minimumsalderen for optagelse i børnehaveklassen er 4 år og 10 måneder. Det er dog en forudsætning, at barnet må antages at kunne følge undervisningen i børnehaveklassen. Det er skolelederen, der i samråd med forældrene træffer afgørelse om, hvorvidt dette er tilfældet.

Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave, jf. § 34 stk. 2.  Det er altså i praksis den kommunale forvaltning, og ikke forældrene, der træffer afgørelse om udsættelse af skolestarten.

Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 54, indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år. Bestemmelsen er praktisk af hensyn til de år, hvor der gennemføres valg til skolebestyrelserne, idet forældre til et barn, der fylder 5 år i det pågældende kalenderår, opnår valgret, når barnets skoleplacering kan afgøres forud for valget. Det er ikke en betingelse for indskrivning, at barnet optages i skolen i børnehaveklasse fra 1. august i det pågældende kalenderår.

Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv, jf. § 11 stk. 1. Af bemærkningerne til loven fremgår det, at undervisningen i børnehaveklassen skal bygge videre på de pædagogiske læreplaner i børnehaven, således at børnehavens pædagogiske indsats får en mere klar relation til skolen.

I henhold til folkeskolelovens § 11, stk. 2 skal  undervisningen i børnehaveklassen mindst omfatte følgende kompetenceområder:

  1. Sprog.
  2. Matematisk opmærksomhed.
  3. Naturfaglige fænomener.
  4. Kreative og musiske udtryksformer.
  5. Krop og bevægelse.
  6. Engagement og fællesskab.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om målene for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, jf. § 11 stk. 3.

Undervisningstiden i børnehaveklassen og  i 1.-3. klasse skal have et omfang på mindst 1200 klokketimer pr. skoleår og må ikke overstige 1400 klokketimer. Undervisningstiden er inklusiv pauser og omfatter foruden almindelig undervisning daglig motion og bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse samt understøttende undervisning.

Skolebestyrelsen har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende ved at fastsætte principper for undervisningen i børnehaveklassen, fx omkring balancen mellem leg og faglig udvikling for det enkelte barn. Desuden kan skolebestyrelsen via tilsynet spørge ind til resultaterne af sprogvurderingen og til hvorledes man sikrer sig, at undervisningen i børnehaveklassen bygger videre på de pædagogiske læreplaner i børnehaven.

Se også Skolestart

Senest opdateret den

6. februar 2020

af

cg

Læs også

22.03.17
Fællesskaber
Folkeskolens faglige og sociale fællesskaber er afgørende for inklusionen
30.09.10
Valg til skolebestyrelsen 2014
If. folkeskolelovens § 40, stk. 9 vælges forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen for en 4-årig periode i det år, der følger efter nyvalg til...